Mælkeydelse og økonomi ved fodring med frisk græs på stald

Ydelsesniveauet for økologiske malkekvægbedrifter, som anvender frisk græs på stald, adskiller sig ikke fra ydelsen på bedrifter uden staldgræs.

Af Irene Fisker, Linda Rosager Duve

Produktionsresultaterne for malkekvægbedrifter, som anvender frisk græs på stald, er blevet sammenlignet med produktionsresultater fra bedrifter, som ikke anvender frisk græs på stald. Vi har fulgt 11 økologiske og konventionelle bedrifter i 1-2 år. På de økologiske gårde er det friske staldgræs altid et supplement til afgræsning.

De følgende figurer og tabeller viser opgørelser for tre grupper bedrifter:

”Kontrol” er bedrifter uden brug af frisk græs på stald. For de konventionelle også uden afgræsning, da det giver mulighed for at adskille effekten af frisk staldgræs fra effekten af afgræsning.
”Staldgræs” er bedrifter, som ud fra foderkoder og navngivning af fodermidler antages at bruge frisk græs på stald.
”Projekt” er bedrifter, som bruger frisk græs på stald, og som har deltaget i projekt ”Staldfodring med frisk græs på stald”.

Der er kun få bedrifter i de to sidstnævnte grupper, og i den statistiske analyse er grupperne ”Staldgræs” og ”Projekt” slået sammen. April og oktober er udeladt af opgørelserne for at undgå overgangsperioder.

Lavere mælkeydelse om sommeren

Ydelsen falder hen på sommeren for alle typer besætninger (se beskrivelse af grupper i afsnittet herover), og det kan se ud til, at faldet er størst for de besætninger, der fodrer med frisk græs på stald. Variationen mellem bedrifter betyder dog, at det ikke er statistisk signifikant.

Økologiske bedrifter, som anvender frisk græs på stald om sommeren, ligger numerisk 1-2 kg pr ko lavere i mælkeydelse året rundt, end de økologiske bedrifter, som ikke gør. Forskellen er dog ikke statistisk signifikant. Derimod er der forskel på konventionelle bedrifter med og uden frisk staldgræs.

Konventionelle bedrifter, som anvender frisk græs på stald om sommeren, har gennemsnitligt en lavere mælkeydelse året rundt, end de konventionelle bedrifter, som ikke gør, se figur 1. Sammenhængen kan være den, at det er bedrifter med en strategi om et lavere ydelsesniveau, som vælger at fodre med frisk græs.

Figur 1: Daglig mælkeydelse i økologiske og konventionelle besætninger med stor race. Gennemsnit af 2022/23 og 2023/24.

Tendens til større fald i fedtprocent

Både protein- og fedtprocent (se figur 2) ligger lavere om sommeren for alle typer bedrifter. Anvendelse af frisk staldgræs har ingen betydning for, hvor meget proteinprocenten falder, mens der er tendens til større fald i fedtprocent for bedrifter med staldgræs.

Figur 2: Fedtprocent i mælk for økologiske og konventionelle besætninger med stor race. Gennemsnit af 2022/23 og 2023/24.

Modelberegninger af restbeløb og klimaaftryk

Økonomi og klimaaftryk kan også påvirkes af fodring med frisk græs, men hvordan og hvor meget afhænger af en lang række faktorer. Vi har lavet nogle modelberegninger som eksempler. Bemærk at eksemplerne kun dækker sommerhalvåret.

Forudsætninger for modelberegninger:

Ydelsesniveau og energiudnyttelse er sat til det samme med og uden frisk staldgræs.
Staldgræsset har en lidt højere fordøjelighed og et højere proteinindhold end græsensilagen.
Priser er baseret på budgetkalkuler 2025 i Farmtal Online.
Klimaaftryk er beregnet i NorFor. Der er brugt tabelværdier for fodermidlernes klimatal for den konventionelle bedrift. For økologisk grovfoder er der justeret for udbytteniveau og N-tilførsel, mens der er anvendt værdier fra DCA-rapport nr. 116 for økologisk korn og rapskage.
Klimaværdier for dyrkning og håndtering af græsensilage og staldgræs er sat til det samme, da det forudsættes, at dieselforbruget til skårlægning, vending, høst, transport og indlægning i silo for ensilage ikke afviger væsentligt fra forbruget til daglig høst af staldgræs.

Billigere foder med frisk staldgræs

Da det friske staldgræs er sat til 17 øre mindre pr. FEN end græsensilage, og der samtidig er sparet på proteinrigt tilskudsfoder, bliver foderrationen med frisk græs billigere, se tabel 1 og 2. Med samme ydelse bliver restbeløbet pr. ko derfor også højere.

Tabel 1. Restbeløb og klimaaftryk for økologisk modelbedrift uden og med frisk staldgræs

		Uden staldgræs	Med staldgræs
Fodermidler, kg ts/ko:	Pris
Kløvergræsensilage	131 øre/FEN	9,0	3,8
Staldgræs	114 øre/FEN	-	5,7
Afgræsning	74 øre/FEN	5,7	5,7
Korn	195 øre/kg	5,9	6,2
Rapskage	525 øre/kg	1,4	0,8
Hestebønne	400 øre/kg	1,0	1,0
Mineraler	400 øre/kg	0,1	0,1

Rationsparametre:
Foderoptagelse, kg ts		23,1	23,2
Energioptagelse, MJ		152	152
Råprotein, g/kg ts		164	170
Forv. EKM-ydelse. kg	425 øre/kg	33,2	33,2

Nøgletal:
Foderomkostninger pr. ko, kr.		40,13	36,77
Restbeløb pr. ko, kr.		100,97	104,33
Klimaaftryk, kg CO₂-ækv.
kulstof i jord		0,6	0,6
foderdyrkning		8,8	8,7
metan (dyr)		14,4	14,6 (13,9*)
gylle		5,0	5,2
i alt pr. ko		28,7	29,0 (28,3*)

*hvis metan fra vommen falder med 5%

Tabel 2. Restbeløb og klimaaftryk for konventionel modelbedrift uden og med frisk staldgræs

		Uden staldgræs	Med staldgræs
Fodermidler, kg ts/ko:	Pris
Majsensilage	101 øre/FEN	7,5	7,5
Kløvergræsensilage	131 øre/FEN	6,1	1,0
Staldgræs	114 øre/FEN	-	5,6
Korn	165 øre/kg	4,6	4,8
Rapsskrå	238 øre/kg	4,0	3,8
Sojaskrå	337 øre/kg	0,5
Fedt	1100 øre/kg	0,2	0,2
Mineraler	300 øre/kg	0,2	0,2

Rationsparametre:
Foderoptagelse, kg ts		23,1	23,1
Energioptagelse, MJ		154	154
Råprotein, g/kg ts		163	165
Forv. EKM-ydelse. kg	369 øre/kg	33,8	33,8

Nøgletal:
Foderomkostninger pr. ko, kr.		37,48	35,40
Restbeløb pr. ko, kr.		87,24	89,32
Klimaaftryk, kg CO₂-ækv.
kulstof i jord		1,2	1,1
foderdyrkning		8,4	8,3
metan (dyr)		14,3	14,3 (13,6*)
gylle		5,0	5,1
i alt pr. ko		28,9	28,8 (28,1*)

* hvis metan fra vommen falder med 5%

Uændret klimaaftryk – eller måske lavere

Klimaaftrykket er samlet set stort set uændret ved overgangen til frisk græs i beregningerne her, se tabel 1 og 2. Mere græs og mindre kraftfoder sænker klimaaftrykket ved dyrkning og øger kulstof i jorden. For den økologiske bedrift giver en lidt større foderoptagelse og et lavere fedtindhold et højere klimaaftryk fra vomomsætning og gylle.

Nye forsøg tyder på, at frisk græs kan give en lavere metanudledning fra vommen sammenlignet med græsensilage. Forsøgene er typisk lavet med forårsgræs og med store mængder frisk græs i rationen, som ikke er findelt eller blandet med andet foder. Men hvis vi forudsætter, at 5-6 kg tørstof frisk staldgræs reducerer metan fra vommen med 5%, vil det samlede klimaaftryk pr. ko falde med 2-3%.

Dataopgørelserne er udført af Anne Mette Kjeldsen, SEGES Innovation.