Udgivet 10.01.2025
Læsetid: ca. {0} minut[ter]
Gratis omlægningstjek
Konventionelle landmænd, der har lyst til at se på deres bedrift i et økologisk perspektiv, har mulighed for at få et gratis omlægningstjek i 2025.
Af Linda Michelle Handrup
Innovationscenter for Økologisk Landbrug har fået tilsagn om bevilling fra Fonden for økologisk landbrug til et projekt med fokus på omlægning til økologi. Det betyder, at konventionelle landmænd, der har lyst til at se på deres bedrift i et økologisk perspektiv, har mulighed for at få et gratis omlægningstjek. Samtidig har eksisterende økologer mulighed for at få et udviklingstjek af deres bedrift.
”På trods af inflation og lavere købekraft – og dermed en frygt for faldende afsætning inden for økologi – har der de senere år været efterspørgsel på omlægningstjek, og mange konventionelle landmænd har undersøgt mulighederne for at producere økologisk. Det er et udtryk for, at en omlægning ikke bare er en her-og-nu-beslutning, men en overvejelse, der indebærer et mere langsigtet syn på landbruget som helhed,” fortæller Jens Peter Hermansen, der er projektleder hos Innovationscenter for Økologisk Landbrug.
”Vi oplever, der er en tro på, at markedet og de politiske strømninger både nationalt og i EU peger i retning af et væsentligt større økologisk areal i fremtiden. Det tager mange danske landmænd bestik af, og den udvikling vil de gerne med på.”

Projektet "Mere og styrket økologi – omlægning, fastholdelse og bæredygtighed" gennemføres i 2024 af Innovationscenter for Økologisk Landbrug og er finansieret af Fonden for Økologisk Landbrug. Omlægningstjek og udviklingstjek vil blive gennemført af både de lokale rådgivere i landets DLBR-centre og af konsulenter fra innovationscenteret.
”I Innovationscenteret er vi meget glade for, at det fortsat bliver vores opgave at frembringe viden for både landmænd og rådgivere via et projekt med fokus på omlægning. Det er vores vigtigste opgave at få faglig viden i spil i primærerhvervet, så landmændene får et godt grundlag for at beslutte, hvordan de bedst muligt kan drive fremtidens landbrug,” siger Jens Peter Hermansen.


Måske er du også interesseret i

20.02.2025
Velkommen til økologien
Vigtige tips til at komme godt fra start som ny økolog og erfaringer med forskellige produktionsgrene.
Omlægning til økologi
Produktionsregler
Kvæg
Grise
Æglæggere
Slagtekyllinger
Andre dyregrupper
Afgrøder

20.02.2025
Regler for gødning ved omlægning til økologi
Når en bedrift begynder omlægning til økologi, kommer der flere forskellige regelsæt for gødskning oveni – eller i stedet for de generelle regler, der gælder for alle bedrifter.
Kontrol og certificering
Planteavl
Omlægning til økologi
Næringsstoffer
Produktionsregler

04.03.2025
Vær opmærksom på regler for omlægningstid for økologisk oksekød
Omlægningstiden for kreaturer, som skal slagtes som økologiske, afhænger af, om bedriften er omfattet af reglerne under Brancheanbefalinger for økologisk kvæg.
Oksekødsproduktion
Omlægning til økologi

11.02.2025
Rådgivning: Virksomheder, der tilbyder rådgivning til økologiske landbrug
Se en oversigt over de virksomheder, der tilbyder rådgiving rettet mod økologisk landbrug.
Driftsøkonomi
Omlægning til økologi

27.01.2025
Omlægning til økologi sænker klimabelastning fra mælkeproduktion
Omlægning af mælkeproduktionen til økologi kan sænke klimabelastningen fra produktionen. Det er et lavere forbrug af energi til foderforsyningen, der fører til det positive resultat, selv om mere grovfoder i økologiske rationer typisk øger produktionen af metan i vommen hos malkekøer.
Kvæg
Emission
Omlægning til økologi