Udviklingstjek
Få et gratis tjek af din ejendom
Innovationscenter for Økologisk Landbrug tilbyder sammen med en række DLBR-virksomheder udviklingstjek på økologiske bedrifter.
Tilbuddet er gratis for dig, der er økologisk landmand, fordi Fonden for Økologisk Landbrug støtter indsatsen. Er du ikke momsregistreret, vil du dog skulle betale moms af ydelsen.
Ændringer i markedet og andre behov for tilpasninger af bedriften er et generelt vilkår i landbruget. Et udviklingstjek er en oplagt mulighed for at få sparring til at udvikle din økologiske bedrift og hjælp til at få mulighederne gjort konkrete.
Tilbuddet består af et besøg af en landbrugsfaglig økologikonsulent. Sammen med dig gennemgår konsulenten gårdens produktions- og afsætningspotentiale, så du får et overblik over, hvilke muligheder for udvikling, der er på bedriften. Du får efterfølgende tilsendt en rapport, der opsummerer besøget og samtalen.
Bestil et udviklingstjek
Tag direkte kontakt til dit lokale rådgivningscenter for at lave en aftale om et udviklingstjek.

Kontakt:

Jens Peter Hermansen
Chefkonsulent
+45 61 97 49 10 jeph@icoel.dk