Gårdråd udfordrer og udvikler

Et gårdråd stiller kritiske spørgsmål, byder ind med andre synsvinkler, supplerer ejer/driftsleders kompetencer og tvinger vedkommende til at argumentere for sine valg og beslutninger.

Nogle investorer kræver etablering af et gårdråd som betingelse for finansiering. Uagtet dette er det under alle omstændigheder en god ide at sammensætte et hold af kompetente mennesker, som tør stille de svære spørgsmål, og som du kan sparre systematisk med om strategi, økonomi og udvikling.

Et gårdråd er en rådgivende og støttende gruppe, som ledelsen af et landbrug kan benytte sig af til at udvikle og optimere bedriften. Gårdrådet består normalt af tre til fem udefrakommende personer med forskellige kompetencer, som supplerer og understøtter ledelsen i udviklingen af landbrugsbedriften. Et gårdråd mødes typisk tre til seks gange årligt.

Gårdrådets opgaver

På møderne diskuteres emner af strategisk og taktisk karakter, mens den daglige drift oftest er et område, som bedriftens øvrige fagrådgivere tager sig af.

Eksempler på emner, et gårdråd arbejder med:

• Strategi for bedriften herunder en vurdering af potentielt nye forretningsområder; løbende opfølgning og revurdering af strategien.
• Risikostyring; politikker herfor, hvordan afdækkes risici?
• Organisering af virksomheden mht. ansvarsområder, nye kompetencer, kommunikation
• Økonomistyring; opbygning, løbende opfølgning, generel målstyring

Et gårdråd kan tillige være ambassadører over for eksterne interessenter fx pengeinstitut.

Sæt det rigtige hold

Et gårdråd bør sammensættes efter de opgaver, du står med. Disse kan variere over tid, og et gårdråd kan derfor også skifte deltagere hen ad vejen for at sikre, at de rette faglige og menneskelige kompetencer er til stede i forhold til bedriftens/ledelsens krav.

Som nyetableret kan fokus fx ligge på drift og optimering af produktionsresultaterne, mens det senere kan være rettet mod strategi og udvikling af en bæredygtig forretning. Gårdrådet bør en gang årligt evaluere dets sammensætning og virke.

Det er vigtigt for gårdrådets succes, at der er den rette kemi mellem deltagerne med gensidig respekt, anerkendelse og forståelse. Deltagerne i gårdrådet bør ikke være nære familiemedlemmer og venner, for en vigtig funktion er at stille kritiske spørgsmål og ikke stryge dig med hårene.

Du kan involvere rådgivere, andre økologiske landmænd og personer, der har kompetencer inden for andre erhverv eller som repræsenterer omgivelsernes syn på dig og dit landbrug, fx kritiske forbrugere, miljøorganisationer o.l.

Det væsentlige er, at gårdrådet rummer forskellige kompetencer og kompetencer inden for de felter, du ønsker sparring på.

Skab struktur og procedurer

For at få størst muligt udbytte af gårdrådet, skal møderne planlægges, forberedes og følge helt faste mødestrukturer. Som minimum skal der sendes dagsorden og en statusrapport ud i god tid inden mødet, der skal udpeges mødeleder og referent, og som minimum skal der efterfølgende udsendes et beslutningsreferat.

Det er en fordel med faste dagsordener, der suppleres med aktuelt relevante punkter.

Gårdrådets medlemmer møder forberedte op til alle møder og deltager aktivt. Ledelsen kan forvente, at gårdrådets medlemmer er konstruktivt kritiske og giver berettiget modspil til ledelsen.

Det er at absolut krav, at der er fuld fortrolighed i gårdrådet, således at der er åbenhed indadtil og lukkethed udadtil.