Samdyrkning og sortering af konsumafgrøder

Samdyrkning af bælgsæd med korn øger udbyttet. Sortering er en udfordring, men den bliver løbende både lettere og billigere i takt med ny teknologi og flere udbydere.

Af Jesper Fog-Petersen

Der er igennem de senere år arbejdet med at udvikle samdyrkning af afgrøder til konsum og til fo-der, især blandt økologer og CA-landmænd. Det gælder både i forhold til at optimere udbytterne og få ny viden om, hvilke arter der bedst vokser sammen, og hvilken dyrkningspraksis der er mest optimal for vækst og udbytte. Eksempler på samdyrkede arter er ærter-havre, linser-havre samt lupin-hvede.

Sortering bliver nemmere og billigere

Adskillelse af afgrøderne har hidtil været en udfordring. Nogle har oplevet dårligt resultat og store regninger. Det har krævet øvelse og test af forskellige soldtyper, triør, farvesortering mm., men nu er de fleste nået i mål med de rette metoder til adskillelsen. Stigende interesse for dyrkningsformen og efterspørgsel efter sortering gør også, at nye udbydere af opgaven er kommet til, så man nu kan få opgaven løst flere steder. Innovationscenteret for Økologisk Landbrug lancerer i 2025 et road-map over muligheder og konkrete cases.

Lettest med store frø

Storfrøede arter som ært, hestebønne og lupin er lettest at skille fra korn, og flere udbydere af sor-tering kan gøre det for omkring 20-35 kr. pr. hkg. Linser er vanskelige at sortere og koster op til 60 kr. pr. hkg at skille fra havre. Det lyder måske dyrt, men til en kilopris for linser på 12-15 kr. er der stadig en større økonomisk gevinst end omkostninger ved samdyrkningen.
Almindelige solde og triør har størst kapacitet og er billigst i indkøb. Derfor er størrelse, form og vægt billigst at sortere efter. Hvis man allerede i planlægningsfasen vælger to afgrøder, der er markant forskellige i størrelse, vægt, farve eller form, er man godt på vej. F.eks. kan den lyse Ingrid-ært samdyrkes med sort havre til gryn, hvilket gør det muligt at sortere efter både størrelse og farve.

Farvesortering er dyrere

Farvesortering er effektiv men dyrere i investering, og kapaciteten er mindre. Teknologien bliver dog billigere og billigere takket være ny teknologi og faldende processorhastighed. Det forventes yderligere, at programmering med AI-teknik kan gøre farvesortering endnu bedre og hurtigere. Samlet set bør øget hastighed og kapacitet og lavere etableringsomkostninger give lavere priser for de landmænd, der skal have deres afgrøder sorteret til konsum i fremtiden.

Linser dyrket i blanding med havre er her sorteret fra med farvesorterer.

Skal ikke skilles 100 pct.

Erfaringerne fra de seneste mange års arbejde hos bl.a. Innovationscenter for Økologisk Landbrug, Food Bornholm og Gl. Buurholt er, at det ikke kan betale sig at adskille råvaren 100 procent. Det kræver for mange gennemkørsler og fører ofte til skade på frø og kerner som f.eks. ærter og havre. Ærter flækker ofte i to dele ved hård behandling. Det giver en dårlig salgsvare, hvis ærterne skal sælges hele til konsum. Med en enkelt eller to gennemkørsler i renseriet vil man kunne lave en fin salgsvare på 80-90 pct. af ærterne. Det samme gælder salgbar havre. Sorteringsresten kan sælges som proteinrigt foder.

Blandinger til konsum

Men måske behøver vi slet ikke at sortere det hele. I Sverige bruger en bagerkæde mel fra usorte-ret vårhvede og ært, og Nordisk Råvara oplyser, at der findes havrekerner i de linser, de sælger, fordi arterne samdyrkes. På kokkeuddannelsen har man flere steder udfordret eleverne med at bruge samdyrkede afgrøder som råvare for at støtte dyrkningsformen og spare omkostningerne til sortering, når det ikke er nødvendigt.

Artiklen har været bragt i MARK.