Udgivet 16.12.2022
Læsetid: ca. {0} minut[ter]
Såning af efterafgrøder i græskar
Grøntsagskulturer efterlader i sig selv meget lidt kulstof i jorden, og derfor vil et sædskifte med grøntsager ofte tære hårdt på kulstofindholdet i jorden.
Skal kulstofindholdet i jorden vedligeholdes og i bedste fald øges, er efterafgrøder en effektiv metode. Imidlertid kan det være svært med efterafgrøder i en grøntsagskultur, især fordi høsttidspunktet i mange tilfælde falder meget sent på efteråret.
Hos Skiftekær Økologi på Tåsinge har man haft held med at etablere efterafgrøder i forskellige grøntsager de seneste år. Her har Peter Bay gode erfaringer med bl.a. undersåede efterafgrøder i hokkaidogræskar.
De sår efterafgrøder i deres græskar, lige inden de lukker rækkerne. Efterafgrøderne er en blanding af rødkløver, honningurt, boghvede og vintervikke. Forventningen til efterafgrøden er, at den overtager jorden, når græskarrene bliver modne, så der kommer en produktion af kvælstof og organisk stof i jorden.
Undersåningen af efterafgrøderne foregår med en gammel Nordsten såmaskine. I afgrøderækkerne er såskæret hævet, så græskarene ikke tager skade ved såningen. Skiftekær Økologi har gode dyrkningsmæssige erfaringer med den undersåede efterafgrøde i hokkaidogræskar.
Du kan se i videoen, hvordan Skiftekær Økologi på Tåsinge har haft held med at etablere efterafgrøder i hokkaidogræskar.
Læs kataloget for at få mere inspiration til øget kulstofbinding med grøntsager i sædskiftet med efterafgrøder og grøngødning:
Inspirationskatalog: Øget kulstofbinding i grønsager
Projektet Kulstofbinding i økologiske grøntsager er støttet af Produktionsafgiftsfonden for frugt og gartneriproduktion.
Måske er du også interesseret i
12.02.2026
Regler for tilskud til skovlandbrug
Skovlandbrug som dyrkning af træer og/eller buske i kombination med landbrugsafgrøder, kan på forskellige måde være støtteberettigede til grundbetaling og økologitilskud.
Læs mere om Regler for tilskud til skovlandbrug
17.02.2026
Økologisk rajgræs til frø - dyrkningsvejledning
Sådan dyrker du økologisk rajgræs til frø
Læs mere om Økologisk rajgræs til frø - dyrkningsvejledning
17.02.2026
Mikrobiel diversitet i jorden stiger, når vi tilfører kompost
Det mikrobielle samfund i dyrkningsjorden har en række helt afgørende funktioner i samspil med planterne.
Læs mere om Mikrobiel diversitet i jorden stiger, når vi tilfører kompost
17.02.2026
Forebyggelse af havrecystenematoder
Havrecystenematoder og de forebyggende indsatser imod dem bør have særlig opmærksomhed i økologisk dyrkning.
Læs mere om Forebyggelse af havrecystenematoder
17.02.2026
Økologisk heterogent materiale – en ny type såsæd
Siden 1. januar 2022 har det været tilladt at markedsføre økologisk heterogent materiale inden for alle typer af frø og planteformeringsmateriale, undtaget til skovbrug.
Læs mere om Økologisk heterogent materiale – en ny type såsæd
17.02.2026
Planter og frø af grønsager til økologisk dyrkning
Dette skal du være opmærksom på som grønsagsavler, når du bruger planter og frø til økologisk dyrkning.
Læs mere om Planter og frø af grønsager til økologisk dyrkning
17.02.2026
Produktion af økologisk julesalat, spirer og mikrogrønt
Der gælder særlige regler for økologisk julesalat og spirede frø, som kun må produceres med brug af økologiske frø/planteformeringsmateriale.
Læs mere om Produktion af økologisk julesalat, spirer og mikrogrønt
08.02.2026
Smagsdommere og køkkenprofessionelle tester smagen af danske, økologiske bælgfrugter
Danske, økologiske bælgfrugter skal have mere plads på vores tallerkner, og derfor undersøger vi, hvilke sorter der smager bedst og egner sig bedst til de professionelle køkkener.
Læs mere om Smagsdommere og køkkenprofessionelle tester smagen af danske, økologiske bælgfrugter
29.01.2026
Emissionsfaktor for lattergas – hvad er det, og hvad bruges den til?
Lattergas er en potent drivhusgas, som udledes, når kvælstof omsættes i jorden. Når man skal beregne udledningen af lattergas fra kvælstof tilført som gødning eller med afgrøderester, så anvender man en emissionsfaktor.
Læs mere om Emissionsfaktor for lattergas – hvad er det, og hvad bruges den til?
28.01.2026
Recirkulerede gødninger kan bruges med minimal risiko for jordens mikroliv
Der er ikke mikroplast og PFAS i recirkulerede, organiske gødninger i et omfang, der skader jordlevende organismer. Det konkluderer en rapport fra DCE, Aarhus Universitet med afsæt i den tilgængelige viden på området.
Læs mere om Recirkulerede gødninger kan bruges med minimal risiko for jordens mikroliv
13.01.2026
Forebyg manganmangel i økologisk korn ved hjælp af efterafgrøder
Efterafgrøders evne til at optage og frigive mangan til den efterfølgende kornafgrøde varierer mellem arter. Det rette valg af efterafgrøde forud for vårsæd kan bidrage til at afhjælpe manganmangel og sikre stabile udbytter.
Læs mere om Forebyg manganmangel i økologisk korn ved hjælp af efterafgrøder
08.01.2026
Landbrugets andel af Danmarks udledning af drivhusgasser
Ved den seneste opgørelse står landbruget for 28 pct. af Danmarks udledning og 37 pct., når man medregner bidrag fra energiforbrug og -tab og opbygning af kulstof i jord.
Læs mere om Landbrugets andel af Danmarks udledning af drivhusgasserTilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev
Tak
Du er nu tilmeldt vores nyhedsbrev.