Såning af efterafgrøder i græskar

Grønsagskulturer efterlader i sig selv meget lidt kulstof i jorden, og derfor vil et sædskifte med grønsager ofte tære hårdt på kulstofindholdet i jorden.

Skal kulstofindholdet i jorden vedligeholdes og i bedste fald øges, er efterafgrøder en effektiv metode. Imidlertid kan det være svært med efterafgrøder i en grønsagskultur, især fordi høsttidspunktet i mange tilfælde falder meget sent på efteråret.

Hos Skiftekær Økologi på Tåsinge har man haft held med at etablere efterafgrøder i forskellige grønsager de seneste år. Her har Peter Bay gode erfaringer med bl.a. undersåede efterafgrøder i hokkaidogræskar.

De sår efterafgrøder i deres græskar, lige inden de lukker rækkerne. Efterafgrøderne er en blanding af rødkløver, honningurt, boghvede og vintervikke. Forventningen til efterafgrøden er, at den overtager jorden, når græskarrene bliver modne, så der kommer en produktion af kvælstof og organisk stof i jorden.

Undersåningen af efterafgrøderne foregår med en gammel Nordsten såmaskine. I afgrøderækkerne er såskæret hævet, så græskarene ikke tager skade ved såningen. Skiftekær Økologi har gode dyrkningsmæssige erfaringer med den undersåede efterafgrøde i hokkaidogræskar.

Du kan se i videoen, hvordan Skiftekær Økologi på Tåsinge har haft held med at etablere efterafgrøder i hokkaidogræskar.

For at få mere inspiration til øget kulstofbinding med grønsager i sædskiftet med efterafgrøder og grøngødning har vi udarbejdet et katalog over mulige veje.

Inspirationskatalog: Øget kulstofbinding i grønsager

Projektet Kulstofbinding i økologiske grønsager er støttet af Produktionsafgiftsfonden for frugt og gartneriproduktion.