Regenerativt landbrug i en dansk, økologisk kontekst

Plantedække året rundt, stor artsdiversitet og minimal forstyrrelse af jorden er nogle af principperne for regenerativt landbrug i en dansk, økologisk kontekst.

Af Majken Husted, Jon Aagaard Enni

Regeneration betyder genopbygning eller genoprettelse, men hvad er det, der skal genopbygges? Når man taler om regenerativt landbrug, er det genopbygning af jordens frugtbarhed, der er i fokus. EU-Kommissionen anslår, at mellem 60 og 70 procent af jordene i EU i dag er i usund tilstand og fortsætter med at forværres. En regenerativ praksis er derfor nødvendig og relevant, så vi kan brødføde verdens voksende befolkning.

Regenerativt landbrug er en bevægelse med rødder i forskellige alternative produktionsformer, herunder den økologiske. Der findes derfor ikke en stram definition. Derimod er begrebet afsæt for en fortløbende diskussion og udveksling af landbrugspraksisser på tværs af driftsformer, som formodentligt eller beviseligt kan regenerere landbrugsjorden. Begrebet vandt udbredelse i 1980’ernes USA anført af den økologiske pioner, Robert Rodale.

Der eksisterer mange definitioner af regenerativt landbrug med dertil hørende principper. De hyppigst citerede er disse fem:

Minimal forstyrrelse af jorden
Jorddække året rundt
Levende rødder året rundt
Maksimal diversitet
Integration af planteavl og husdyrhold

De regenerative principper i en dansk kontekst

Mange af de ideer og koncepter, som den regenerative bevægelse baserer sig på, er udviklet i egne af verden, hvor dyrkningsforholdene er markant forskellige fra de danske. Principperne om minimal jordbearbejdning og jorddække året rundt trækker for eks. tråde helt tilbage til The Dust Bowl, en miljøkatastrofe i form af hidtil uset vinderosion på den amerikanske prærie igennem 1930’erne, som var en direkte konsekvens af årelange tørkeperioder i kombination med uhensigtsmæssig dyrkningspraksis.

Innovationscenter for Økologisk Landbrug har tilpasset de regenerative principper til en dansk kontekst. Som landbrugsland adskiller Danmark sig væsentligt fra lande som USA og Australien, hvorfra flere af de regenerative retninger udspringer, på adskillige, afgørende områder:

Det danske klima er mildt med lune vintre, kølige somre og masser af nedbør
De gennemsnitlige danske udbytter er blandt verdens højeste
Kulstofindholdet i dansk landbrugsjord ser ud til at være forholdsvist stabilt over tid (Det Danske Kvadratnet 1986-2019)
Dansk landbrugsrådgivning er saglig og uvildig
Danmark har en lang tradition for landbrugsforskning af højeste kvalitet

I en dansk kontekst mener vi derfor, at følgende fem principper er særligt relevante:

Grønt plantedække året rundt
Maksimal diversitet
Minimal forstyrrelse af jorden
Integration af husdyr
Recirkulering af ressourcer

Grønt plantedække året rundt

Dette princip har dels til formål at beskytte jordoverfladen mod vind- og vanderosion, dels at reducere udsving i fugt og temperatur i jorden. Under danske forhold kan man komme langt ved hjælp af undersåede og overvintrende efterafgrøder., der sikrer levende plantedække året rundt og en aktiv fotosyntese i så stor en del af året som muligt

Levende planterødder og rodeksudater giver desuden føde til jordens dyr og mikroorganismer.

Ved at maksimere perioden med voksende planter, maksimerer man inputtet af føde til jordens liv, der medvirker til at optage og binde CO₂ i jorden.

Maksimal diversitet

Dette princip bygger på en antagelse om, at “naturen ved bedst”, og at det naturlige udgangspunkt er robusthed gennem kompleksitet og diversitet. Det vil sige, at artsdiversitet giver resiliens og positive synergieffekter, som overstiger summen af de enkelte arters bidrag til økosystemet.

Eksempelvis er plantesygdomme ofte tilpasset bestemte arter og har derfor sværere ved at sprede sig i artsdiverse dyrkningssystemer end i monokulturer.

Diversitet gælder både over og under jorden. Ved at øge diversiteten af plantearter over jorden, og dermed skabe et rodsystem med forskellige rodtyper, skaber man levemuligheder for flere mikrobielle arter og danner dermed grundlag for en højere underjordisk diversitet.

Ligeledes giver en højere diversitet i plantebestanden alt andet lige, en større diversitet af organismer over jorden.

Rent praktisk kan princippet implementeres ved at øge antallet af arter i sædskiftet, i græsmarksblandinger, i mellem- og efterafgrøder og i hovedafgrøder via samdyrkning, udlæg eller sortsblandinger.

Minimal forstyrrelse af jorden

Ved at forstyrre jorden mindst muligt med bearbejdning og input af bestemte gødningstyper og pesticider, skaber man et bedre udgangspunkt for en levende jord.

Jordbearbejdning forstyrrer jordens mikro- og makroliv, hvor særligt regnormenes permanente gange og rodkanaler ødelægges. Når man bearbejder jorden, går det også ud over svampene i jorden, da deres mycelier ødelægges ved jordbearbejdning.

Desuden er det almindeligt kendt, at overdreven eller uhensigtsmæssig jordbearbejdning og kørsel med tunge maskiner kan lede til forringet jordstruktur, trykskader og pløjesål.

Reduceret jordbearbejdning i økologien - inspiration (pdf 15 sider)

Integration af husdyr

Dette princip tager udgangspunkt i teorien om holistisk afgræsning, hvor overbevisningen er, at græsgange og græssende dyr gennem evolutionen har udviklet sig sammen, hvorfor de (stadig) er gensidigt afhængige.

Hovedformålet er at bruge afgræsning som et redskab til at forbedre jordfrugtbarheden med positive miljøeffekter til følge. Hertil kommer hensyn til dyrevelfærd ved at øge dyrenes mulighed for at udfolde deres naturlige adfærd. Endelig handler princippet også om at minimere fodring med afgrøder, som kunne have været anvendt til humant konsum.

Ved at integrere afgræsning i sædskiftet kan man opretholde en produktion på arealet, samtidig med at dyrkningsjorden får en pause fra jordbearbejdning. Græsmarksafgrøder kan desuden indeholde langt flere plantearter samtidigt, end tilfældet er i enårige afgrøder.

Økologisk drift integrerer i nogen grad husdyr og planteavl, da der er regler om, at dyrene skal være ude en del af året. Man kan gøre mere ved i højere grad at få dyrene med rundt i sædskiftet og dermed udnytte de gavnlige effekter, de forskellige arter af husdyr kan have på jorden. Der kan være praktiske forhold, som gør det svært, men ved hjælp af teknologi kan man måske nå målet. For fjerkræ og grise kan det f.eks. være en mulighed at anvende mobile stalde.

Recirkulering af ressourcer

Recirkulering spiller en rolle i forhold til at lukke næringsstofkredsløbet, så udnyttelsen af næringsstoffer højnes, og behovet for eksterne gødningsinput mindskes.

Øget recirkulering og udnyttelse af næringsstoffer i systemet mindsker desuden negative effekter på miljø og klima .

Tilførsel af komposterede biomasser til jorden virker jordforbedrende, så en recirkulering af næringsstoffer i sammenhæng med kompostering har en positiv effekt på jordens frugtbarhed.

Princippet dækker over genbrug, upcycling og generel genanvendelse af bedriftens ressourcer i et bredere perspektiv.