Udgivet 21.12.2022
Læsetid: ca. {0} minut[ter]
Regenerativt landbrug i en dansk, økologisk kontekst
Minimal forstyrrelse af jorden, jorddække med levende planter året rundt, maksimal artsdiversitet, integration af husdyrhold i planteavlen og recirkulering af ressourcer er fem definerende principper for regenerativt landbrug i en dansk, økologisk kontekst.
Af Majken Husted, Jon Aagaard Enni
Regeneration betyder genopbygning eller genoprettelse, og når man taler om regenerativt landbrug, er der tale om en genopbygning af agro-økosystemerne med fokus på den frugtbare jord.
Regenerativt landbrug er en bevægelse, som har rødder i diverse alternative produktionsformer, og der findes derfor ikke en stram definition. Derimod er begrebet afsæt for en fortløbende diskussion og udveksling af landbrugspraksisser på tværs af driftsformer, som formodentligt eller beviseligt kan regenerere landbrugsjorden, ud fra en hypotese om, at centrale dele af almen, moderne landbrugspraksis degenererer jordens naturlige frugtbarhed, og det omkringliggende miljø.
Regenerativt landbrug er således ikke lig med økologisk dyrkningspraksis, selv om begrebet vandt udbredelse i 1980’ernes USA, anført af den økologiske pioner, Robert Rodale.
Der eksisterer mange definitioner af regenerativt landbrug med dertil hørende principper. De hyppigst citerede er disse fem:
- Minimal forstyrrelse af jorden
- Jorddække året rundt
- Levende rødder året rundt
- Maksimal diversitet
- Integration af planteavl og husdyrhold
De regenerative principper i en dansk kontekst
Mange af de ideer og koncepter, som den regenerative bevægelse baserer sig på, er udviklet i egne af verden, hvor dyrkningsforholdene er markant forskellige fra de danske. Eksempelvis trækker minimal jordbearbejdning og jorddække året rundt tråde helt tilbage til The Dust Bowl, en miljøkatastrofe i form af hidtil uset vinderosion på den amerikanske prærie igennem 1930’erne, som var en direkte konsekvens af årelange tørkeperioder i kombination med uhensigtsmæssig dyrkningspraksis.
Innovationscenter for Økologisk Landbrug har tilpasset de regenerative principper til en dansk kontekst. Som landbrugsland adskiller Danmark sig væsentligt fra lande som USA og Australien, hvorfra flere af de regenerative retninger udspringer, på adskillige, afgørende områder:
- Det danske klima er mildt med lune vintre, kølige somre og masser af nedbør
- De gennemsnitlige danske udbytter er blandt verdens højeste
- Kulstofindholdet i dansk landbrugsjord ser ud til at være forholdsvist stabilt over tid (ifølge målinger fra Det Danske Kvadratnet 1986-2019)
- Dansk landbrugsrådgivning er saglig og uvildig
- Danmark har en lang tradition for landbrugsforskning af højeste kvalitet
I en dansk kontekst mener vi derfor, at følgende fem principper er særligt relevante:
- Minimal forstyrrelse af jorden
- Grønt plantedække året rundt
- Maksimal diversitet
- Integration af husdyr
- Recirkulering af ressourcer
Minimal forstyrrelse af jorden
Dette princip bygger på, at man ved at forstyrre jorden mindst muligt med jordbearbejdning og input af bestemte gødningstyper og pesticider, skaber et bedre udgangspunkt for en levende jord.
Jordbearbejdning forstyrrer jordens mikro- og makroliv, hvor særligt regnorme forstyrres ved, at deres permanente gange og rodkanaler ødelægges. Når man bearbejder jorden, går det også udover svampene i jorden, da svampemycelier ødelægges ved jordbearbejdning.
Desuden er det almindeligt kendt, at overdreven eller uhensigtsmæssig jordbearbejdning og kørsel med tunge maskiner kan lede til forringet jordstruktur, trykskader og pløjesål.
Reduceret jordbearbejdning i økologien - inspiration (pdf 15 sider)
Grønt plantedække året rundt
Dette princip har dels til formål at beskytte jordoverfladen mod vind- og vanderosion, og dels at reducere udsving i fugt og temperatur i jorden. Under danske forhold kan man komme langt med at sikre et levende plantedække året rundt, og dermed sikre en aktiv fotosyntese i så stor en del af året som muligt, ved hjælp af undersåede og overvintrende efterafgrøder.
Princippet har også til formål at sikre et fødegrundlag for jordens liv igennem levende planterødder og rodeksudater.
Ved at maksimere andelen af året med voksende planter, maksimerer man også inputtet af føde til jordens liv, hvilket medvirker til at optage og binde CO2 i jorden.
Maksimal diversitet
Dette princip bygger på en antagelse om, at “naturen ved bedst”, og at det naturlige udgangspunkt er robusthed gennem kompleksitet og diversitet. Det vil sige, at artsdiversitet giver resiliens og posi-tive synergieffekter, som overstiger summen af de enkelte arters bidrag til økosystemet.
Eksempelvis er plantesygdomme ofte tilpasset bestemte arter og har derfor sværere ved at sprede sig i artsdiverse dyrkningssystemer end i monokulturer.
Princippet inkluderer både diversiteten over og under jorden. Ved at øge diversiteten af plantearter over jorden, og dermed skabe et rodsystem med diverse rodtyper, skaber man habitat for flere mikrobielle arter og danner dermed grundlag for en højere underjordisk diversitet.
Ligeledes giver en højere diversitet i plantebestanden også, alt andet lige, en større diversitet af organismer over jorden.
Rent praktisk kan princippet implementeres ved at øge antallet af arter i sædskifter, i græsmarksblandinger, i mellem- og efterafgrøder eller i hovedafgrøder via samdyrkning, udlæg eller sortsblandinger.
Integration af husdyr
Dette princip tager udgangspunkt i teorien om holistisk afgræsning, hvor overbevisningen er, at græsgange og græssende dyr gennem evolutionen har udviklet sig sammen, hvorfor de (stadig) er gensidigt afhængige. Hovedformålet er at bruge afgræsning som et redskab til at forbedre jord-frugtbarheden med positive miljøeffekter til følge. Hertil kommer hensyn til dyrevelfærd ved at øge dyrenes mulighed for at udfolde deres naturlige adfærd. Endelig handler princippet også om at imødekomme målet om at minimere fodring med høstprodukter, som i stedet kunne have været anvendt til humant konsum.
Princippet har også til mål at operationalisere de forudgående principper, hvor man ved at integrere afgræsning i sædskiftet kan opretholde en produktion på arealet, samtidig med at dyrkningsjorden får en pause fra jordbearbejdning, mens jorden er dækket af et levende plantedække og kan indeholde langt flere plantearter samtidigt, end tilfældet er ved dyrkning af enårige afgrøder. Dette princip kan desuden medvirke til yderligere at retfærdiggøre et øget fokus på anvendelse af frivillige mellem- og efterafgrøder, idet produktionsøkonomien kan boostes når de anvendes til foder.
I økologien er der en vis integration af husdyr, da der er regler om, at dyrene skal være ude en del af året, alt efter typen af husdyr man har på bedriften. Her kan man gøre mere ved at arbejde med at få dyrene med rundt i sædskiftet og dermed udnytte de gavnlige effekter, de forskellige arter af husdyr kan have på jorden.
Der kan selvfølgelig være praktiske foranstaltninger, som gør det svært, men ved hjælp af teknologi kan man måske nå målet. For fjerkræ og grise kan det f.eks. være en mulighed at anvende mobile stalde.
Recirkulering af ressourcer
Recirkulering spiller en rolle i forhold til at lukke næringsstofcyklussen, hvorved udnyttelsen af næringsstoffer i systemet højnes, og behovet for eksterne gødningsinput mindskes.
Store tab af næringsstoffer i systemet er en belastning for miljø og klima, og ved at øge recirkuleringen og udnyttelsen af næringsstoffer i systemet kan negative effekter på miljø og klima mindskes.
Tilførsel af komposterede biomasser til jorden virker også jordforbedrende, så en recirkulering af næringsstoffer i sammenhæng med kompostering har en positiv effekt på jordens frugtbarhed.
Dette princip dækker også over genbrug, upcycling og generel genanvendelse af bedriftens materielle ressourcer i et bredere perspektiv.
I Innovationscenter for Økologisk Landbrug arbejder vi videre med regenerativt landbrug i en økologisk kontekst i 2024 og vil bl.a. vurdere effekterne af regenerativ dyrkningspraksis på jordens sundhed, klima og biodiversitet via målinger, beregninger og beskrivelser.
