Podcast om madaffaldets vej fra bord til jord

Filippa fra tredje klasse tegner kartoffelskræller, skraldebiler, biogasanlæg og gulerødder på marken. Imens fortæller teamleder Casper Laursen, Innovationscenter for Økologisk Landbrug, hvordan det organiske affald fra landets køkkener kan bidrage til øget omlægning og en bedre forsyning med gødning til økologiske planteavlere.

I podcast-serien Fra bord til jord i tre dele undrer podcastproducent Peter Nordholm Andersen, Økologisk Landsforening, og datteren Filippa sig over, at deres madaffald fra køkkenskabet i Risskov bare bliver sendt til forbrændingsanlægget i Lisbjerg ved Aarhus.

At brænde affald er en skidt udnyttelse af ressourcerne, så Peter og Filippa besøger Vejle Kommune og et biogasanlæg i Horsens for at blive klogere på alternativerne.

Madaffald kan blive til mere økologi

I tredje afsnit banker de på døren til teamleder Casper Laursens kontor i Innovationscenter for Økologisk Landbrug. Han har en klar vision for, hvad der burde ske med Filippas, Peters og alle andre borgeres madaffald:

"Det skal samles ind, laves til en grå grød og sendes gennem et biogasanlæg og ud på økologernes marker," lyder det fra Casper Laursen.

"På den måde får vi både mere grøn gas, der kan erstatte den russiske gas, vi diskuterer i øjeblikket, og mere gødning til endnu flere økologiske fødevarer."

Podcasten er Økologisk Landsforenings bud på at forklare landets små og store borgere hvor enkelt og samtidig kompliceret, recirkulering er, og at æbleskræller, kaffegrums og æggeskaller kan bidrage til mere økologi, hvis affaldet sorteres og behandles med omtanke.

Det handler også om penge

Casper Laursen og hans kolleger, i Innovationscenter for Økologisk Landbrug, har gennem de seneste fire-fem år arbejdet for at nedbryde barrierer for, at husholdningsaffaldet recirkuleres til økologiske marker. Kæden fra køkkenvasken til økologens gødningsspreder er lang, og projektet lykkes kun, hvis alle er indstillet på og interesseret i det økologiske mål.

"Affald er en ressource, og det handler ofte om økonomi, når kommunerne beslutter, hvad der skal ske med affaldet, og hvem der skal håndtere det. Det er derfor vigtigt, at de i udbuddet stiller krav om, at affaldet skal håndteres, så økologer må bruge det, selv om det måske koster lidt ekstra. Kravet indebærer fx, at affaldet ikke undervejs bliver blandet med materiale, der indeholder gmo eller på anden måde er uforeneligt med EU's økologiregler," forklarer Casper Laursen.

Hvorfor bioforgasning?

I biogasanlægget omdanner bakterier madaffaldets indhold af kulstof til metan, som enten kan drive en generator, der producerer strøm, eller oprenses og sendes ud på nettet som grøn gas. Den afgassede, flydende biomasse indeholder næringsstoffer og mineraler, der gør den særdeles velegnet som gødning til markafgrøder. Via et biogasanlæg udnyttes ressourcerne bedst muligt.

Podcast: Fra bord til jord

Om projekt 'Ren recirkulering'

Et centralt forhold for økologer er, at recirkulerede gødninger ikke belaster jorden og de mikro- og makroorganismer, der lever der. I projekt Ren recirkulering - madaffald til økologisk kvalitetsgødning arbejder Innovationscenter for Økologisk Landbrug med at kortlægge og minimere en evt. risiko for forurening af jorden med miljøfremmede stoffer som plast og tungmetaller. Det sker ved at gennemføre analyser og markforsøg med relevante gødningsprodukter.