Økologiske landsforsøg 2023

Årets landsforsøg giver nyttig viden om bl.a. strategier mod problemukrudt, gødskning af bælgsæd og etablering af efterafgrøder.

Af Linda Rosager Duve, Karen Munk Nielsen

Landsforsøgene 2023 er tilgængelig online, og du finder resultaterne for de økologiske forsøg på side 205-237.

Oversigten over landsforsøgene 2023 (pdf-fil, 370 s, landbrugsinfo.dk)

I artiklen her kan du se et udpluk af de resultater, der er beskrevet i Landsforsøgene 2023.

Sortsforsøg i korn

Økologiske sortsforsøg i vårsæd gennemføres generelt ved lave kvælstofniveauer og uden kløver som forfrugt, hvilket afspejles i både udbytte og indhold af råprotein. Forsøgene gennemføres som udgangspunkt ved tilførsel af ca. 50 kg udnyttet ammoniumkvælstof pr. ha for at undersøge, hvad sorterne kan præstere ved lavt kvælstofniveau.

Vårbygs – sorten NOS Holtgaard gav størst udbytte

Resultaterne er baseret på 3 forsøg med 9 sorter af vårbyg. Der er størst udbytte i den nye sort NOS Holtgaard, efterfulgt af Blixen. NOS Holtgaard giver signifikant større udbytte end Focus, Feedway, Prospect og Halfdan, og Blixen giver signifikant større udbytte end Prospect og Halfdan. Der er signifikant mindre udbytte i Halfdan end i måleblandingen. Udbyttet i måleblandingen varierer fra 44,5-66,3 hkg/ha.

Anbefaling: Vælg en sort, der:

giver et stort og stabilt udbytte over flere år
har resistens mod havrecystenematoder og meldug
har bedst mulig resistens mod bygrust, skoldplet og bygbladplet
har minimal nedknækning af aks og strå - vigtigt ved rækkedyrkning
har et langt og stift strå uden at gå i leje - vigtigt ved lavt kvælstofniveau og meget ukrudt
er konkurrencestærk og dækker jorden tidligt - vigtigt ved højt ukrudtstryk

Se mere på side 205 i Landsforsøgene 2023.

Vårhvede - test af nummersort

Der er gennemført forsøg med en nummersort, som er i økologisk værdiafprøvning til optagelse på sortslisten. Thorus er anvendt som målesort. Med et relativt udbytte på 111 giver nummersorten NOS 415016.17 signifikant større udbytte end Thorus. Der er målt et lidt lavere udbytte af råprotein i målesorten, men forskellen er ikke statistisk signifikant.

Se mere på side 207 i Landsforsøgene 2023.

Hestebønner kvitterer for patentkali

Hestebønner (Fuego) viser medudbytte ved tildeling af patentkali sammenlignet med, når afgrøden er ugødet. Resultatet stammer fra forsøg med forskellige gødningstyper til hestebønne, markært og lupin. I markært (Ingrid)) og lupin (Iris) er der ikke påvist merudbytte. På tværs af 2 år er merudbyttet 3,6 hkg/ha i hestebønner ved tildeling af 40 kg patentkali/ha. Kalitallet i jorden ser også ud til at have betydning for udbytteforskellen.

Udbytte hkg pr. ha i hestebønne som funktion af kalital i jorden, der er enten ugødet eller har fået tildelt 40 kg patentkali pr. ha. Data fra forsøgsserien i årene 2022 og 2023.

Anbefaling - vær opmærksom på jordens kalital, når du dyrker hestebønner og tilfør kalium om nødvendigt.

Se mere på side 214 i Landsforsøgene 2023.

Strategier mod problemukrudt i korn

Ukrudtsstrategier mod aggressive ukrudtsarter som gulurt, agerkål og agersennep er testet i forsøg.

Blindharvning og radrensning i vårsæd

Mekaniske ukrudtsbehandlinger i vårbyg og havre er testet på forsøgsarealer med en udfordrende bestand af gulurt og agerkål/agersennep.

Blindharvning kombineret med radrensning giver et merudbytte på 2,8 hkg/ha. Ved fuld gennemskridning af afgrøden er der lavere ukrudtsdækning ved ukrudtsharvninger og radrensninger, end hvis der kun blindharves. I 2023 var der større ukrudtsdækning i havre end i vårbyg, hvilket tilskrives en ringe vækst i havren pga. årets vejrforhold.

Sen såning og mekanisk bekæmpelse i vintersæd

I vinterrug og -hvede er tidlig såning og mekanisk bekæmpelse undersøgt som redskaber til at kontrollere gulurt og agerkål/agersennep.

Blindharvning suppleret med radrensning reducerer ukrudtsdækningen ved skridning med 12 procentpoint i vinterhvede og 7 procentpoint i vinterrug. I både vinterhvede og vinterrug er der ved skridning en reduktion i ukrudtsdækningen af ukrudtsharvning, radrensning eller senere såning sammenlignet med kun blindharvning efter såning.

Anbefalinger ved højt ukrudtstryk:

Tidlig såning af vinterhvede bør kun ske i kombination med mekanisk ukrudtsbekæmpelse
Sen såning efter midten af oktober kan give tilsvarende reduktion af ukrudtsbestanden, hvis du laver et godt såbed

Se mere på side 218 i Landsforsøgene 2023.

Rødkløver og lancet vejbred giver bedst jorddækning

Efterafgrøder, både nye og kendte arter, er etableret med en eller flere af 4 forskellige metoder:

Såning i 4 cm’s dybde sammen med kornet med efterfølgende blindharvning
Såning i 2,5 cm’s dybde sammen med kornet uden blindharvning
Såning efter blindharvning
Såning i 1,5 cm dybde efter radrensning

Rødkløver og lancet vejbred indtager de 5 bedste placeringer på tværs af etableringsmetoder, når vi måler på efterafgrødernes evne til at dække jorden i oktober måned. Bedst jorddække på 83 pct. er opnået i rødkløver, som blev sået sammen med dæksæd af vårbyg i 2,5 cm’s dybde.

Bedste efterafgrøder fås ved, at:

samså vårsæd med rødkløver eller lancet vejbred i reduceret dybde
så hundegræs i alm. dybde
så rødkløver, alm. rajgræs eller lancet vejbred lige efter blindharvning/radrensning

Se mere på side 221 i Landsforsøgene 2023.

Vintervikke kan øge proteinudbytte i kløvergræs

Udlæg af kløvergræs i vintervikke i august er afprøvet i forsøg. Forsøgene viser, at vintervikke kan have et øget indhold af protein i første slæt men også nedsat fordøjelighed. Højeste proteinudbytte på 7,0 hkg råprotein pr. ha i de 2 første slæt er opnået ved dyrkning af sorten Ostsaat Dr. Baumanns, som blev sået 13. august. Første slæt blev høstet 22. maj. Det laveste proteinudbytte er 3,2 hkg råprotein pr. ha, som blev høstet i kløvergræs uden vintervikke, sået 13. august og høstet 9. maj.