Lupinmonitering 2021 og 2022

Reaktionstal, såtid og sådybde i lupin har betydning for udbyttet.

Af Inger Bertelsen

I 2022 er der moniteret i 30 økologiske lupinmarker. Data fra disse og fra 36 marker i 2021 er analyseret og viser, at etablering har signifikant betydning for udbyttet.

Årsvariation og samdyrkning

Det gennemsnitlige udbytte i de to år har ikke været væsentligt forskellige med 24,4 hkg pr. ha i 2021 og 23,0 hkg pr. ha i 2022.

Som gennemsnit af de to år har udbyttet i blandsæd (med lav andel af korn) været 26,2 hkg pr. ha og højere end lupin i renbestand med 22,8 hkg pr. ha. Det har primært været hvede som har været blandingspartner og den iblandede mængde har været mellem 30 og 75 kg pr. ha. Med så lav en mængde korn vil den høstede varer alt overvejende bestå af lupin.

Højeste udbytter ved lave reaktionstal

For 36 af markerne forelå relativt nye jordprøver i et spænd fra 5,2 til 7,1. Der var en klar korrelation mellem reaktionstallet og udbytte, således at udbytterne faldt med stigende reaktionstal.

Det er kendt at smalbladet lupin er følsom overfor høje reaktionstal. Selv om der ikke er signifikant forskel mellem udbytterne på de enkelte jordtyper er der en tendens til lave udbytter på JB 6 og 7, hvilket kan hænge sammen med de højere reaktionstal på disse jorde. Det punkt med lavest udbytte er på JB 3 med reaktionstal på 6,8. Se figur 1.

Figur 1. Sammenhæng mellem reaktionstal og udbytte. 36 marker fra 2021 og 2022.

Højest udbytte ved tidlig såning

Der er oplysninger om såtidspunkt og udbytte for 64 marker. Samlet for de to år er der signifikant højere udbytte ved tidlig såning.

I 2021 er der sået mellem 9. marts og 26. april, mens der i 2022 er sået mellem 10. marts og 26. april. Hældningen på figuren viser at udbyttet falder 1,3 hkg pr. 10 dage såningen udskydes. Se figur 2.

Figur 2. Udbytte som funktion af såtidspunkt. 64 marker fra 2021 og 2022.

Højest udbytte ved såning i 3,5 – 4 cm

Sådybden er oplyst for 64 marker. Den statistiske analyse viser at de højeste udbytter er opnået når der er sået i 3,5 til 4 cm dybde. Se figur 3. Sammenholdes sådybde med om der har været blindharvet eller ej ses at det er en ulempe med øverlig såning, når der blindharves.

Blindharvning i sig selv har ikke haft en signifikant betydning for udbyttet. Se figur 4. Det vides fra Økologiske Landsforsøg at sådybden kan øges til 5 cm på sandjorde uden udbyttetab. Det giver bedre mulighed for en blindharvning.

Figur 3. Udbytte som funktion af sådybde. 64 marker fra 2021 og 2022.

Figur 4. Udbytte som funktion af sådybde og blindharvning. 28 marker er blindharvet og 34 marker er ikke blindharvet.

Det samlede dataset er også blevet analyseret for en lang række andre faktorers betydning for udbyttet, men disse har ikke vist sikre forskelle.

Det gælder f.eks. jordtype, forfrugt, sorten, podning. Der er endnu ikke lavet statistisk analyse på vekselvirkninger mellem faktorerne, dette vil først blive gjort når der er moniteret i yderligere ca. 35 marker i 2023.

Moniteringen af lupiner er lavet i projektet "Lupin - ny start med sikker dyrkning".