Udgivet 19.12.2025

Læsetid: ca. {0} minut[ter]

Kvælstofværdi af gylle til vintersæd

Kvælstof har en væsentlig betydning for udbyttet, men et højere kvælstofniveau fører ikke nødvendigvis til et tilsvarende højere udbytte.

Af Marie Reimer

Højere kvælstofniveau resulterer ikke nødvendigvis til et tilsvarende højere udbytte. Det overordnede mål bør være at opnå det økonomiske og miljømæssige optimum frem for udelukkende at maksimere udbyttet. I denne artikel belyser vi udelukkende den direkte effekt af kvælstof på kerneudbyttet, mens andre dyrkningsegenskaber og kvalitetsparametre som proteinindhold ikke er inddraget.

På baggrund af resultaterne kan det konkluderes, at følgende faktorer har afgørende betydning for udbytteresponsen:

Forfrugt
Jordtype
Udbringningsmetode

Responskurver er godt beslutningsgrundlag

Responskurver kan anvendes som et nyttigt beslutningsgrundlag, men du skal samtidig tage højde for lokale forhold og dine egne erfaringer, når du fastlægger kvælstofstrategien.

Forsøg med gødskning af vintersæd

Gennem årene er der lavet mange forsøg med optimal gødningsmængde til vintersæd. De tre hovedafgrøder er vinterhvede, vinterrug og vintertriticale. Triticale er lidt speciel, da der siden 2008 har været store tab pga. gulrust. Disse resultater er udeladt.

Forsøgene er udført i forskellige regioner i Danmark for at dække variation i klima og jord (fig. 1) Alle forsøg har anvendt kvæg- eller svinegylle som gødning. Tre af fem forsøg undersøgte også delt udbringning.

Figur 1: Kort med forsøgssteder

Forsøg	År	Afgrøder	Antal steder	Region	Jordtype, (JB)
Udbringning af gylle til vinterhvede (brødhvede)	2000-2003	Vinterhvede	2-3 pr. år	Midjylland, Syddanmark	3,4,6,7
Gødskning af vintersædsarter, forfrugt korn	2009-2011	Vinterhvede, vinterrug, vintertriticale	4 pr. år	Midtjylland, Sjælland, Syddanmark, Nordjylland	1,3,4,5,6,7
Gødskning af vintersædsarter, forfrugt kløvergræs	2009-2011	Vinterhvede, vinterrug, vintertriticale	3-4 pr. år	Midtjylland, Sjælland, Syddanmark	3,4,6
Kvælstofstrategier i økologisk vintertriticale	2014-2016	Vintertriticale	2 pr. år	Sjælland, Nordjylland	4,5,6
Kvælstofstrategier i økologisk vinterhvede	2014-2016	Vinterhvede	1-2 pr. år	Midtjylland, Sjælland	4,5,6,7

Sådan læser du en kvælstof-responskurve

En responskurve viser, hvordan udbyttet reagerer på stigende mængder kvælstof. Den hjælper dig med at beslutte, hvor meget kvælstof der skal til for at få bedst udbytte uden spild og miljøbelastning.

Kurvens form

Kurven stiger: mere N = mere bruttoudbytte.

Kurven flader ud: hvert ekstra kg N giver ikke yderligere bruttoudbytte. Nettoudbyttet falder, da du bruger ressourcer uden at få dem betalt med udbytte.

Kurven falder: for meget N giver mindre bruttoudbytte evt. på grund af lejesæd. Det kan evt. bidrage til en højere kvalitet / proteinindhold.

Udbytterespons ved stigende gyllemængder

I Figur 2 ses den samlede respons for vintersæd ved stigende mængder gylle. Generelt stiger udbyttet, når gødningsmængden øges. Men denne sammenhæng er ikke lineær – jo mere kvælstof der tilføres, desto mindre bliver udbyttet pr. ekstra kg N.

Kurven flader ud og når et plateau. I praksis betyder det, at store mængder gylle reducerer gødningseffektiviteten. Da gylle ofte er en begrænset ressource, er det sjældent optimalt at gøde op til det maksimale udbytte.

Forsøgene viser, at effektiviteten falder for hvert ekstra kg plantetilgængeligt N over ca. 100 kg. pr. ha. Der ses stor spredning i datapunkterne, hvilket afspejler variation i udbytte ved samme N-mængde. Dette skyldes faktorer som forfrugt, jordtype, klima og vejrforhold i de enkelte forsøg. Derfor forklarer selve N-mængden kun 15–17 % af variationen i data (R² i Figur 2).

Figur 2. Udbytterespons ved stigende mængder gylle (kg NH₄-N pr. ha). Prikkerne viser de enkelte forsøgsresultater, mens den blå linje viser den gennemsnitlige sammenhæng (korrelation). Antal forsøgsresultater (n), signifikansniveau (P), hvor stor en del af variationen i data, der forklares af gylletildelingen (R²).

Forfrugtens betydning

En af de vigtigste faktorer, når du skal vælge den rette gødningsmængde, er forfrugten. Det er velkendt, at forskellige afgrøder har forskellig forfrugtsværdi. De fleste gødningsforsøg udføres på marker, hvor der tidligere har været korn, så effekten skyldes gødningen og ikke forfrugten. Resultaterne kan derfor være misvisende, når man ser på optimal gødningsmængde efter andre afgrøder.

Derfor blev forskellen mellem en dårlig forfrugt som korn og en god forfrugt som kløvergræs undersøgt i perioden 2009–2011. Resultaterne fremgår af figur 3 og viser tydelige forskelle. Det gennemsnitlige udbytteniveau på tværs af forsøg og gødningsniveauer var 16,6 hkg/ha højere med kløvergræs som forfrugt end med korn, og afgrøderne reagerede generelt forskelligt på forfrugten.

Det skal dog bemærkes, at forsøgene med kløvergræs og korn som forfrugt ikke er gennemført på identiske marker, hvilket kan have haft en mindre indflydelse på resultaterne.

Forfrugtsvirkning af kløvergræs

For vinterrug (th) var forfrugtsvirkningen fra kløvergræs ca. 100 kg NH₄-N/ha. Det ses, fordi den ugødede kontrol efter kløvergræs gav samme udbytteniveau som en mark, der fik 100 kg NH₄-N efter korn (stiplet linje i Figur 3). Det betyder, at kløvergræs som forfrugt leverede omkring 100 kg plantetilgængeligt N til den efterfølgende afgrøde.

For vinterhvede var effekten endnu større. Udbyttet i den ugødede behandling efter kløvergræs var næsten det samme som i en behandling med korn som forfrugt, der fik 200 kg NH₄-N.

Med korn som forfrugt steg udbyttet markant ved stigende gødningsniveauer – helt op til over 200 kg NH₄-N pr. ha gylle tilført. Udbyttepotentialet i disse år var højt, og derfor sås ingen udfladning af responskurven.

Med kløvergræs som forfrugt steg udbyttet kun op til ca. 100 kg NH₄-N pr. ha, hvilket sandsynligvis skyldes, at udbyttepotentialet allerede var nået på grund af ekstra kvælstof fra kløvergræs kombineret med den tilførte gylle.

Undgå overgødskning

Disse forsøg viser, at forfrugtsvirkningen fra kløvergræs er stor og vigtig at tage i betragtning. Kløvergræs kan tilføre 100–200 kg plantetilgængeligt N til vintersæd. Gødningsmængden bør derfor tilpasses forfrugtsværdien for at undgå overgødskning og miljøbelastning.

I situationer med begrænset adgang til næringsstoffer er det mest effektivt at bruge gylle på marker med korn som forfrugt, da gødningseffektiviteten her er højere (stejlere kurver i Figur 3). Det betyder, at udbytteforøgelsen pr. kg tilført N er større på marker med korn som forfrugt end på marker med kløvergræs som forfrugt.

Figur 3: Udbytterespons ved stigende mængder gylle (kg NH₄-N pr. ha) afhængig af forfrugten. Prikkerne viser de enkelte forsøgsresultater, mens linjerne viser den gennemsnitlige sammenhæng. Den stiplede linje viser udbyttet af ugødet vintersæd efter kløvergræs. Hvor den krydser den gule kurve, aflæses kvælstoftilførslen, der giver samme udbytte med korn som forfrugt. Antal forsøgsresultater (n), signifikansniveau (P), andel af variationen, der forklares af gylletildelingen (R²).

Udbytterespons i forhold til jordtype

Gødningsresponsen varierer også afhængigt af jordtypen. Jordtypen opsummerer mange egenskaber, der påvirker næringsstoftilgængelighed, -transport, baggrundsmineralisering og det generelle udbyttepotentiale. Derfor varierer den gødningsmængde, der giver maksimalt udbytte, også med jordtypen.

På tværs af alle forsøg var udbyttepotentialet højest på JB7, derefter JB5 og JB6 og lavest på JB1–4. Da der ikke blev vandet i forsøgene, kan dette afspejle vandbegrænsningens effekt på udbyttepotentialet.

Selvom udbyttepotentialet varierer mellem jordtyper, var den optimale gødningsmængde nogenlunde ens for både JB7-marker og JB3–4-marker:

Ca. 100 kg NH₄-N/ha for vinterhvede
Ca. 150 kg NH₄-N/ha for vinterrug

Resultaterne fra JB5–6 viser et maksimalt gødningsniveau, der ligger ca. 100 kg NH₄-N/ha højere, mens JB1–2 ikke viser nogen tydelig reduktion i effektivitet (udfladning af responskurven) ved mængder op til 200 kg N/ha.

Vi skal dog være opmærksomme på, at de fleste forsøg er udført på JB5-6, og at vi derfor har den bedste database for disse, mens resultaterne fra andre jordtyper skal anvendes med forsigtighed.

Figur 4. Udbytterespons ved stigende mængder gylle (kg NH₄-N pr. ha) afhængigt af jordtyper (farve). Prikkerne viser de enkelte forsøgsresultater, mens linjer viser den gennemsnitlige sammenhæng (korrelation). Antal forsøgsresultater (n).

Udbringningsmetoders betydning for gødningsværdi

Der er flere forhold, man skal være opmærksom på, når man vælger tidspunkt og metode til udbringning.

Flydende gødninger som gylle og biogasgylle indeholder typisk en høj andel af kvælstof i ammoniumform (50–80 %). Når ammonium kommer i kontakt med luft, kan det let fordampe. Tabet sker især i de første timer efter udbringning og reducerer gødningens værdi. Tabene bør også undgås af hensyn til miljøet.

Det er vigtigt at minimere den tid, gødningen er udsat for luft. Slæbeslanger eller slæbesko reducerer risikoen, men et nyere svensk studie viser, at ammoniaktabet stadig kan være mellem 13 % og 23 % af den tilførte mængde N.

Minimer tab ved udbringning

Gylle skal kunne infiltrere i jorden
Det må ikke være tørt eller blæsende
Separering af gylle (lavere tørstof) kan yderligere reducere ammoniaktab, da infiltrationen øges

Tidspunktet for udbringning er vigtigt for at synkronisere afgrødens N-behov med N-tilførsel fra gødningen. Forsøg fra 2014–2016 viste dog ingen forskel mellem tidlig udbringning i marts, sen udbringning i april eller delt udbringning i marts og april.

1.Andersson, K., Delin, S., Pedersen, J., Hafner, S. D. & Nyord, T. Ammonia emissions from untreated, separated and digested cattle slurry – Effects of slurry type and application strategy on a Swedish clay soil. Biosyst Eng 226, 194–208 (2023