Køreplan for recirkulering af madaffald til gødning til økologiske afgrøder

Der er et stort potentiale for at anvende recirkuleret madaffald til at øge og optimere økologisk planteproduktion, ikke mindst i det befolkningstætte Østjylland og Østdanmark, hvor affaldsmængden er størst og adgangen til næringsstoffer til økologien i dag er mindst.

I praksis er det desværre ikke alle næringsstofferne i samfundets organiske affald, der anvendes til økologiske afgrøder, da en del af resursen tabes for økologerne, fordi affaldet fra borgeren til gødning på den økologiske mark, sammenblandes med andet affald som økologerne ikke må bruge som gødning på marken.

Skal madaffald bidrage til bedre miljø og mere økologi, kræver det prioritering, dialog og aktiv koordinering og samarbejde mellem kommuner, biogasanlæg og landmænd som de tre centrale aktører i indsamling, behandling og en optimal udnyttelse af madaffaldet.

I 'Køreplan for recirkulering' beskrives baggrunden, potentialet, barrierer, og hvad det kræver i kommuner, forbehandlingsanlæg, biogasanlæg og på landbrug at øge recirkulering af næringsstoffer. Køreplanen er udarbejdet i dialog med borgere, kommuner, forbehandlings- og biogasanlæg og økologiske planteavlere.

Køreplan for recirkulering - sådan recirkuleres madaffald til gødning til økologiske afgrøder

Kommuner 

Kommuner skal aktivt forholde sig til og derefter sikre, at recirkulerede ressourcer fra affald reelt kan og bliver afsat til øget økologisk og bæredygtig fødevareproduktion. Det gøres ved kun at vælge leverandører og aftagere, der reelt kan og vil levere næringsstofferne til de økologiske landmænd, der er underlagt mere omfattende krav til indhold i den organiske gødning, de anvender, end andre landmænd.

Biogasanlæg

Biogasanlæg er helt centrale til at behandle, stabilisere og fordele madaffaldet gennem behandling og distribution af andet afgasset materiale, herunder husdyrgødning. For at få visionen til at gå opfyldelse er det afgørende, at biogasanlæg og økologiske landmænd samarbejder i langt højere grad, end det hidtil har været tilfældet.

Den store geografiske spredning af økologiske ejendomme og arealer, samt den noget mindre forekomst at økologisk husdyrgødning i Østdanmark har hidtil gjort et samarbejde uaktuelt. Desuden anvendes der på mange biogasanlæg biomasser, som ikke er godkendte til brug på økologiske arealer. Med udfasning af energiafgrøder som majs og roer, som kan erstattes af økologisk kløvergræs, er der dog fremadrettet et stort potentiale for samarbejde mellem økologiske landmænd og biogasanlæg. 

Biogasanlæggene skal skabe klarhed over og synliggøre, hvad de kan tilbyde økologiske landmænd i deres lokalområde samt hvordan, anlæggene kan dokumentere deres biomasse på en måde, så landmændene kan bruge dokumentationen i deres kontrolsystem. Endvidere vil det være gavnligt, hvis udvidelser og ombygninger på biogasanlæg rettes mod at kunne aftage fiberrig biomasse som kløvergræs, dybstrøelse, efterafgrøder etc., som økologiske landmænd kan tilbyde som biomasse.

Økologiske landmænd

De fleste økologiske landmænd er interesserede i at få adgang til flere næringsstoffer fra recirkulerede produkter og ønsker også at udfase konventionel husdyrgødning. Dette skifte i næringsstofforsyning vil gøre den økologiske produktion cirkulært orienteret og mere troværdig.

Landmændenes behov for næringsstoffer skal synliggøres over for kommunerne gennem en organisatorisk indsats, så kommunerne ser mulighederne for at målrette afsætningen af næringsstofressourcen.

De økologiske landmænd skal organisere sig lokalt, så de i fællesskab kan vise deres værd som samarbejdspartnere til biogasanlæg i deres område. Dermed kan der indledes en dialog om, hvilke gensidige fordele, der kan opnås, og hvilke aftaler og planer, der er realistiske.