Udgivet 13.01.2026

Læsetid: ca. {0} minut[ter]

Forskelle i udbytte mellem arter af økologisk vår- og vintersæd

Analyse af mere end 25 års økologiske forsøgsdata viser, at havre har et højere udbytte end vårbyg og vårhvede, og at vinterrug har et højere udbytte end vinterhvede. De viser samtidig, at vårhvede og vinterhvede kvitterer for en god kløvergræsforfrugt.

Af Inger Bertelsen, Marie Reimer

Der er igennem mere end 25 år gennemført 180 Økologiske Landsforsøg, hvor der indgår flere arter af vår- eller vintersæd.

Forudsætninger og valg af data

En samlet analyse af disse data kan forklare noget om udbytteforskelle. Der er selvfølgelig sket en udvikling over så lang en årrække, og forsøgene er anlagt for at belyse forskellige hypoteser og ikke blot artsforskelle. Derfor er det en overordnet analyse af udbytte i forhold til forfrugt og jordtype. Der indgår ikke økonomiberegninger i artiklen.

Der indgår i alt 180 enkeltforsøg i analysen med følgende fordeling:

	Vårsæd	Vintersæd
År	1997-2022	1998-2024
Antal enkeltforsøg	107	73
Arter	Byg, havre, hvede	Hvede, rug

Triticale har indgået i vintersædsforsøgene, men er på grund af år med meget store angreb af gulrust ikke medtaget.
Datasættet er afgrænset til forsøg, der er tilført 0 - 180 kg totalkvælstof pr. ha.
Der er analyseret på fem parametre ift. at forklare variationen: art, år, kvælstoftilførsel, forfrugt og jordtype.

Der er ikke analyset for vekselvirkninger.

Figur 1. Placeringen af forsøgene.

Vårsæd – analyse af udbytter

På tværs af alle forsøg har havre et højere udbytte end vårbyg og vårhvede. Der er ikke signifikant forskel på vårbyg og vårhvede. Det gennemsnitlige udbytte i havre er 49,2 hkg pr. ha mod 44,7 i vårbyg og 42,9 i vårhvede. Der er en meget stor variation i udbytterne for alle tre arter. Se figur 2.

Figur 2. Udbytte i samtlige enkeltforsøg med vårsæd. Hvis der er forskellige bogstaver, er udbytterne signifikant forskellige.

Faktorernes betydning

De fem analyserede faktorer forklarer under 50 pct. af variationen i udbytte i vårsæd med den anvendte analyse. Der vil derfor være andre faktorer og vekselvirkninger der har betydning. Resultater for de fem faktorer kan ses tabel 1.

Tabel 1. Andelen af udbyttevariation, som fem udvalgte faktorer kan forklare (Partial eta squared)

	Andel af variation, %
Art	8
Høstår	26
N-tildeling	3
Forfrugt	8
Jordtype	3

Arten i sig selv forklarer 8 pct. af udbyttevariationen, hvorimod høståret forklarer 26 pct. af variationen. Det er jo ikke overraskende, at udsving i vækstforhold det enkelte år er væsentligst for udbyttet, f.eks. sen såning, tørke, gode forhold for sygdomme osv.

Effekt af forfrugt

Forfrugten kan forklare 8 pct. af variationen. Der er lavet en nærmere analyse af arternes udbytte ved forskellige forfrugter, dels forfrugt kløvergræs, dels forfrugt korn og andet. Udbytteniveauet med forfrugt kløvergræs er i gennemsnit 6,4 hkg/ha højere end forfrugt korn eller andet.

Vårhvede påvirkes mest af forfrugten. Når forfrugten er kløvergræs klarer vårhveden sig bedre og kommer udbyttemæssigt på en delt 1. plads sammen med havre. Der er ikke signifikant forskel mellem hhv. havre og vårhvede og vårhvede og vårbyg.

Med forfrugt korn eller andet er rækkefølgen havre, vårbyg og vårhvede, og der er signifikant forskel mellem alle tre arter. Se figur 3.

Figur 3. Udbytte i vårsædsarter opdelt efter forfrugt.

Effekt af jordtype

Jordtypen forklarer 3 pct. af variationen og er også analyseret nærmere. Der er ikke lavet analyse af vekselvirkningen mellem forfrugt og jordtype.

Forsøgene er opdelt i to grupper efter jordtype; JB 1-4 og JB 5-7. Udbytteniveauet er i gennemsnit 5,4 hkg/ha højere på JB 5-7 end på JB 1-4.

På JB 1-4 har havre det højeste udbytte, mens der ikke er signifikant forskel på vårbyg og vårhvede. På JB 5-7 har havre og vårbyg udbytte på samme niveau, mens udbytte i vårhvede er signifikant lavere.

Der er 49 datapunkter på JB 1-4 og kun 9 datapunkter på JB 5-7, der har forfrugt kløvergræs. Så der kan muligvis være en betydning af forfrugt her, som ikke kunne analyseres.

Figur 4. Udbytte i vårsædsarter opdelt efter jordtype

Effekt af kvælstoftildeling

Kvælstoftildelingen forklarer 3 pct. af variationen, hvilket i forhold til praksis forekommer lavt. Den lille effekt af kvælstof kan skyldes, at 95 pct. af tildelingerne ligger i intervallet 100-110 kg totalt kvælstof pr. ha. Der er derfor en meget lille variation i data, hvorfor der ikke er lavet en selvstændig analyse af kvælstofeffekten.

Konklusion for vårsæd

Havre har det største udbytte som gennemsnit af alle forsøg. Ved forfrugt kløvergræs har vårhvede udbytte på niveau med havre, mens vårhvede har det laveste udbytte ved anden forfrugt. På JB 5-7 er der høstet udbytter i vårbyg på niveau med havre.

Vintersæd - analyse af udbytter

På tværs af forsøgene har vinterrug et højere udbytte en vinterhvede. Det gennemsnitlige udbytte i vinterrug er 58,3 hkg pr. ha og i vinterhvede er det 53,0 hkg pr. ha. Der er stor variation se figur 5.

Figur 5. Samtlige enkeltforsøg i vintersæd. Hvis der er forskellige bogstaver, er udbytterne signifikant forskellige.

Faktorernes betydning

For vintersæd forklarer de fem faktorer en effekt på over 100 pct. af variationen, på den måde analysen er udarbejdet. Det betyder, at enkeltfaktorerne har stor betydning, men analysen tager ikke højde for vekselvirkninger. Resultater for de fem enkeltfaktorer ses tabel 2.

Arten i sig selv forklarer kun 5 pct. af udbyttevariationen, hvorimod høståret forklarer 40 pct. af variationen.

Forfrugten og jordtypen forklarer hver især 30 pct. Der er ikke lavet analyse af vekselvirkningen mellem forfrugt og jordtype.

Kvælstoftildelingen forklarer 1 pct. af variationen, hvilket i forhold til praksis forekommer lavt. Det kan skyldes, at 95 pct. af tildelingerne ligger i intervallet 115-125 kg totalkvælstof pr. ha. Der er derfor en meget lille variation i data, hvorfor der ikke er lavet en selvstændig analyse af kvælstofeffekten.

Tabel 2. Andelen af udbyttevariation, som fem udvalgte faktorer kan forklare (Partial eta squared)

	Andel af variation, %
Art	5
Høstår	40
N-tildeling	1
Forfrugt	30
Jordtype	30

Effekt af forfrugt

Forsøgene er grupperet i to grupper: forfrugt kløvergræs samt forfrugt korn og andet. Udbytteniveauet i forsøg med forfrugt kløvergræs er i gennemsnit 18,2 hkg/ha højere, end hvor der er korn eller anden forfrugt.

Med forfrugt kløvergræs er der ikke forskel i udbytterne i vinterhvede og vinterrug. Med korn og anden forfrugt er der det største udbytte i vinterrug. Vinterhvede er den art som påvirkes mest, da den kvitterer for den gode kløvergræsforfrugt.

Figur 6. Udbytte i vintersædsarter opdelt efter forfrugt.

Effekt af jordtype

Forsøgene er opdelt i to grupper efter jordtype: JB 1-4 og JB 5-7. Udbytteniveauet er i gennemsnit 16,5 hkg/ha højere på JB 5-7 end på JB 1-4.

På JB 1-4 har vinterrug det højeste udbytte. På JB 5-7 er der ikke signifikant forskel på udbytterne mellem vinterrug og vinterhvede.

Figur 7. Udbytte i vintersædsarter opdelt efter jordtype.

Konklusion for vintersæd

Der er som gennemsnit i forsøgene det største udbytte i vinterrug. Vinterhvede er på niveau med vinterrug, når forfrugten er kløvergræs og/eller på lerjorde.