Et regenerativt landbrug med nødder

I 2015 overtog parret Mads Bruun Jensen og Signe Hauritz en mindre landejendom i landsbyen Gyrstinge på Midtsjælland. Gården var gennem mange år drevet konventionelt med ensidig planteavl, men Mads Bruun Jensen og Signe Hauritz havde andre idéer. Deres ambition var at omdanne markerne til et frugtbart landskab med nødde- og frugttræer, afgræssende dyr, flerårige planter samt mindre områder dyrket med grønsager. De første år forpagtede parret jorden til den tidligere forpagter, men i 2019 begyndte de så småt transformationen af markerne.

Nøddeproduktion

På 1,6 hektar af de fem hektar jord på Kløverlund blev der for et par år siden plantet 80 valnøddetræer og 60 spisekastanjer. Valget faldt på spisekastanje og valnød, da der derved var krav om færrest træer pr. hektar for at få frugt/bær-tillæg. Den store planteafstand ville muliggøre afgræsning mellem træerne og ikke mindst dyrkning af andre afgrøder og dermed skabe en indtjening, mens plantagen vokser til. 

I 2020 blev de første 80 valnøddetræer plantet og i starten af 2022 yderligere 60 spisekastanjetræer. Valget faldt på den franske valnøddesort Fernor, der ligesom spisekastanjetræerne blev købt hos Westergaards Planteskole til 220 kr. ekskl. moms. De blev plantet i syv rækker med en afstand på 8,4 meter mellem træerne og 12 meter mellem rækkerne, hvilket svarer til 100 m² pr. valnøddetræ. Til bestøvning blev de de tre valnøddesorter Lara, Fejø og Appenæs plantet sporadisk i valnøddeplantagen. 

I den første valnødderække plantede Mads Bruun Jensen og Signe Hauritz surbær, hassel, ærtetræ og syren i et læhegn, som skal være i plantagen de første år. Ærtetræ er kvælstoffikserende og kan derfor bidrage til næringsstofforsyningen. Når træerne vokser sig store, er planen, at de øvrige buske og træer skal væk. Spisekastanjesorten Marigoule blev plantet med en afstand på 8,4 meter mellem træerne og 10 meter mellem rækkerne i seks rækker, hvilket svarer til 84 m² pr. træ. Af de 60 podede spisekastanjer, blev der plantet seks frøformerede spisekastanjer til bestøvning. Da der er podningskrav for både spisekastanje og valnød for at opnå frugt/bær-tillæg, krævede det dispensation at plante de frøformerede bestøvertræer. Planen er at plante forskellige frugttræer og bærbuske nogle steder i rækkerne, og Mads Bruun Jensen og Signe Hauritz er så småt begyndt at plante ribsbuske i valnødderækken.

Grønsagsdyrkning

Indtil træerne vokser sig store, dyrker parret grønsager i fem bede mellem de første fem valnødderækker. Bedene roterer, og i sædskiftet indgår bl.a. kål, løg, hvidløg, hestebønne, græskar, kartofler, grøngødning og efterafgrøder. Grønsagerne sælges primært via en abonnementsordning, og derudover sælges de på bestilling, i vejbod og til et par restauranter lokalt og i København. Indtægten fra grønsagerne kan skabe indtjening i årene, indtil der kan høstes fra nøddetræerne, men på sigt er det planen, at det er nødderne, der skal bære økonomien.

Afgræsning med får og geder

Hvor der ikke dyrkes grønsager mellem trærækkerne, er der udlagt en kløvergræsblanding, som afgræsses af gårdens ti får og ni geder. Dyrene er delt op i to flokke – en med handyr og en med hundyr. Den ene flok afgræsser nabogræsmarken, mens den anden afgræsser mellem nødderækkerne. I nøddeplantagen laves folden mellem to rækker af træer ved hjælp af SmartFence, der er et hegnskoncept, som samler hele hegnet i én enhed. Dyrene flyttes til en ny fold efter cirka en uge, inden de når at spise alt græsset. En til to gange om året tager parret høslæt der, hvor der er meget græs og pudser marken af, hvis nødvendigt, hvor dyrene har været.

Høns og ænder som en del af systemet

Foruden får og geder tæller gårdens dyr også 30 høns og fire moskusænder. Ligesom bedriftens andre dyr har disse også en særlig rolle i systemet. Hønsene har et mobilt hønsehus, som kan flyttes rundt. Når der muges ud i hønsehuset, spreder Signe Hauritz hønsemøget rundt om nøddetræerne, så træerne gødes. Desuden hælder hun korn ud rundt om nøddetræerne, så hønsenes skraben holder jorden ren omkring træerne. Ænderne bidrager til sneglebekæmpelse på ejendommen, der er lavtliggende og derfor har et stort pres fra dræbersnegle.

Management af nødderne

Ved plantning af træerne blev der placeret et paplag i 40-50 cm i diameteren omkring træerne for at holde ukrudtet nede. Foruden hønsenes ukrudtskontrol omkring træerne, bruger Mads Bruun Jensen og Signe Hauritz en buskrydder et par gange om året til at slå græsset.

Træerne blev vandet den første sommer med tre palletanke vand pr. sæson, og de er ikke blevet vandet siden. Træerne beskar Mads Bruun Jensen og Signe Hauritz i vinters, men de har efterfølgende fundet ud af, at det er bedre at beskære i juli, så det vil de gøre fremover, og derudover vil de fjerne rodskud løbende.