Efterafgrøder, der virker i praksis

Veletablerede, tætte efterafgrøder har flere gavnlige funktioner i sædskiftet.

Videoer: Tre landmænd, tre efterafgrødestrategier

I tre videoer fortæller økologiske landmænd om, hvordan de bruger efterafgrøder, og om de blandinger der virker på deres jord og til deres formål. 

Hans Fynbo grubesår efterafgrøden

Med en efterafgrøde af olieræddike, gul sennep og honningurt kan Hans Fynbo komme tidligere i marken om foråret. Efterafgrøden etableres i august efter to overkørsler med tallerkenharve på Stenalts noget sandede jorde ved Randers Fjord. Blandingen sås med en tandsåmaskine med grubetænder. Resultatet bliver en veletableret efterafgrøde uden synlig forskel på kørespor og den øvrige mark.

Se video med Hans Fynbo (YouTube)

Gert Lassen tager slæt på blodkløver

Mælkeproducent Gert Lassen bruger blodkløver som efterafgrøde mellem vinterrug og majs. Blodkløverens vækst nærmest eksploderer, når frosten går af jorden, og Gert Lassen tager et slæt på kløveren, inden den nedmuldes. 

Se video med Gert Lassen (YouTube)

Michael Blachs kløver er gødningsfabrik

Kvælstofsamlende, dybe rødder og en pris på højst 400 kr./ha. Det er pejlemærkerne for planteavler Michael Blachs valg af efterafgrøde i Vendsyssel. Han bruger en blanding af rød- og hvidkløver, cikorie og rajgræs. 
- Forhåbentlig får jeg et bedre dækningsbidrag og mindre udvaskning, og så er det mere interessant at se på end sort jord, siger Michael i videoen.

Se video med Michael Blach (YouTube)

Lyt til efterafgrøderne

I en podcast-serie på vores kanal ØKO-LYD kan du få mere viden om efterafgrøder.

I første afsnit kan du høre Kristian Thorup Kristensen, professor ved Københavns Universitet, dele sin store viden om rødder og efterafgrødernes biologiske funktioner. I andet afsnit fortæller økologisk planteavler Ole Olsen om at dyrke både flere og bedre efterafgrøder i sædskiftet.