Økologisk vårbyg - dyrkningsvejledning

Der findes både byg med skal og byg uden skal. Byg uden skal kaldes nøgenbyg, og anvendes til konsum f.eks. i form af perlebyg, mel og gryn.

Byg med ekstra kort vækstsæson, som dyrkes i det nordlige Skandinavien, kan anvendes i Danmark som sommerbyg. Vær dog opmærksom på disse sorters sygdomsmodtagelighed, da den kan være anderledes eller ukendt for sorter fra andre lande. Udbyttet er lavere pga. den kortere vækstsæson, og det kan være svært at skaffe udsæd. Det kan dog samtidig føre til en række fordele, herunder at afgrøden kan sås på arealer, som ikke har kunnet tilgås i foråret. Tidlig høst kan give plads til rettidig etablering af efterafgrøder eller vinterraps, mere tid til rodukrudtsbekæmpelse og høstarbejde og plads til udlæg af frøgræs/kløvergræs.

Vårbyg er velegnet til maltning, hvor kornet spires og tørres efterfølgende, og herved omdannes stivelse til sukkerstoffer i en enzymatisk drevet proces. Malten bruges i stor stil til fremstilling af øl og også til whisky. 

Vårbyg kan i princippet indgå alle steder i sædskiftet og kan efterfølge alle afgrøder. Vær dog opmærksom på, at vårbyggens kvælstofbehov ligger først i vækstsæsonen, og at vårbyg derfor ikke er velegnet til at udnytte den gode forfrugtsværdi fra kløvergræs tilstrækkeligt, hvor kvælstof frigives over en længere periode. Sås vårbyg alligevel efter kløvergræs, bør der altid etableres en efterafgrøde i vårbyggen. Vårbyg er desuden en dårlig forfrugt for hvede. Vårbyg egner sig godt som dæksæd for udlæg af f.eks. græsmarker.

Vårbyg kan dyrkes på alle jordtyper. Dog må jorden ikke være vandlidende eller kalktrængende. For at sikre et stabilt udbytte kræves der på lette jorde mulighed for vanding.

Lermuldet jord med et for jordtypen passende reaktionstal giver de bedste betingelser for et godt udbytte af vårbyg. Undgå et for højt reaktionstal, specielt på sandjord for at forebygge manganmangel

Såbed og såtid

Vårbyg sås i en ensartet dybde på tre til fem cm og dybest, når der skal foretages ukrudtsharvning og radrensning. Der sås, så snart jorden er tjenlig om foråret. Vårbyg er dog den af vårsædskornarterne, der bedst tåler sen såning, så såtidspunkt bør indgå i en samlet prioritering. 

Forud for såning kan der på lette jorde pløjes om foråret. Såbedet skal være så fint og velsmuldret som muligt, og tilberedningen skal gennemføres med færrest mulige behandlinger for at undgå tørring.

For at få en ensartet jordmodstand ved ukrudtsharvningen, bør såbedet være så plant og jævnt som muligt.

Ved at tromle marken efter såning sikres en ensartet fremspiring, og det giver en fast overflade, som gør ukrudtsharvningen eller radrensningen mere ensartet.

Vårbyg er meget følsom overfor manganmangel. Problemer med manganmangel kan forebygges ved enten at anvende furepakker ved pløjningen eller tromle jorden efter pløjning. Tromlingen sikrer, at jorden også pakkes i de øverste jordlag.

Vårbyg kan dyrkes på 25 cm rækkeafstand og radrenses. Se også afsnit om ukrudtsbekæmpelse.

Udsædsmængde og udsædstype

Et højt plantetal giver en bedre konkurrence over for ukrudt.

Den hidtidige anbefaling har været 300-350 planter pr. m². Økologiske forsøg i 2013-2014 har dog vist, at der kan opnås et merudbytte ved at gå op på 400 planter pr. m² i udsædsmængde.

Udsædsmængden beregnes efter nedenstående formel, hvor TKV er tusindkornsvægten:

Udsæd i kg pr. ha = Ønsket antal planter pr. m² x TKV / Procent markspiring

Tag kritisk stilling til den forventede markspiringsprocent, for ikke at underestimere udsædsmængden. I et godt såbed og med god udsæd er den reelle markspiringsprocent sjældent over 85 pct.

Udsæd skal være af økologisk fremavl. Der kan kun undtagelsesvis dispenseres for dette krav, hvis der er udsolgt af økologisk udsæd, eller hvis tilgængelige sorter ikke kan anvendes til det planlagte brug. Der kan så bruges ubejdset konventionel udsæd. I sådanne tilfælde skal der søges om dispensation hos Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø. Denne dispensation skal være givet forud for køb af udsæd og såning.

På OrganicXseeds.dk findes en oversigt over udbuddet af økologisk udsæd, samt en beskrivelse af de regler og dispensationsmuligheder der gælder for brug af udsæd på økologiske ejendomme. Man kan desuden få oplysninger om økologisk udsæd hos den lokale økologikonsulent.

Udbyderne af udsæd til økologisk dyrkning undersøger, om forekomsten af udsædsbårne sygdomme ligger under de vejledende grænseværdier. Er du i tvivl, så spørg din forhandler.

Foto: Tove Mariegaard Pedersen

På billedet ses Halfdan, som er en vårbygsort forædlet til økologiske dyrkningsforhold. Sorten skiller sig bl.a. ud ved at være højere end normale sorter, og ved at have en stærk ukrudtskonkurrenceevne.

Sortsvalg

Valg af sorter i vårbyg afhænger af formålet med dyrkningen og afsætningsmulighederne. Dyrkningssikkerheden kan øges ved at vælge en sortsblanding, hvor alle sorterne har god resistens overfor bladsvampe.

Ved valg af sort bør der lægges vægt på følgende egenskaber:

• Stort og stabilt udbytte i flere års forsøg

• Nematoderesistens. Vælges ved hyppig korndyrkning eller hvis havre indgår i sædskiftet

• Lav modtagelighed overfor sygdomme som meldug, bygrust, skoldplet og bygbladplet

• Minimal tendens til nedknækning af strå og aks, hvilket er særligt vigtigt ved rækkedyrkning

• Langt og stift strå uden at gå i leje – ved dyrkning ved lavt kvælstofniveau og meget ukrudt

• Konkurrencestærk og tidlig dækning af jorden – særligt vigtigt ved højt ukrudtstryk

• Der bør ikke anvendes langstråede sorter, når der er udlæg

• Valg af sorter til maltbyg bør ske ud fra et kendskab til efterspørgslen og i samarbejde med aftager. 

På SortInfo og i Landsforsøgene kan der findes oplysninger om de enkelte sorters udbytte-, dyrknings- og kvalitetsegenskaber.

I SortInfo findes en egenskab ”Plantedække, % dækning af jord” baseret på dronefoto i forsøgene. Egenskaben siger noget om sorternes evne til at dække jorden tidligt. En høj procent indikerer, at de konkurrerer bedre mod ukrudtet end sorter med en lavere procent. Egenskaben i SortInfo kan ikke sammenlignes på tværs af år, men kun det pågældende år. Herudover kan man i SortInfo bl.a. finde oplysninger om procent ukrudtsdækning af jorden ved skridning, sortens højde, lejesæd og nedknækning under økologiske dyrkningsforhold. 

Vårbyg har et stort kvælstofbehov tidligt i vækstsæsonen. Derfor skal placeringen af vårbyg i sædskiftet, typen af husdyrgødning og tidspunkt for tildeling overvejes.

Behovet for kvælstof tidligt i vækstsæsonen gør, at det ofte ikke kan betale sig at placere vårbyg i sædskiftet efter gode forfrugter som kløvergræs og lucerne.

Responskurver for tilførsel af ammoniumkvælstof til havre, vårbyg, vårhvede og vårtriticale med forfrugt kløvergræs til venstre og forfrugt korn til højre. Klik på billedet for at forstørre det

Den bedste udnyttelse af gyllen opnås ved at nedfælde gyllen enten før eller efter pløjning. Er der udsigt til sen gylletildeling, er det en mulighed at tildele en placeret startgødning, og tildeling af resten af gødningsmængden senere.

Tildeles der fast husdyrgødning, herunder specielt dybstrøelse, er det vigtigt at supplere med en mindre tildeling af let omsætteligt kvælstof i f.eks. gylle inden såningen.

Er der for lille mængde kvælstof til rådighed, er der risiko for, at vårbyggen udkonkurreres af ukrudt eller evt. udlæg, hvorved udbyttet bliver meget lavt og af en dårlig kvalitet.

Ved dyrkning af maltbyg bør fast staldgødning ikke anvendes. Den sene kvælstoffrigivelse giver en uønsket forøgelse af proteinindholdet i kernen. Til maltbyg er det derfor bedst at bruge gylle eller vinasse. Undgå ligeledes en for god forfrugt (kløvergræs, lucerne).

I konventionelle forsøg er vårbyggens totale kvælstofbehov opgjort til 100 til 135 kg N pr. ha. I økologiske landsforsøg i 2006 til 2008 var den optimale kvælstofmængde til økologisk vårbyg 89 kg ammoniumkvælstof pr. ha, når forfrugten var korn, hvilket underbygges af nye økologiske forsøg udført i 2019.

Den forventede pris på kornet, markens forfrugtshistorie og ukrudtstryk samt mængden af kvælstof til rådighed bør indgå i beslutningen om, hvor meget kvælstof der tildeles vårbyggen.

På lette jorde kræves mulighed for vanding for at sikre et stabilt udbytte. 

Vårbyg egner sig godt som dæksæd.

Skal der sås småfrøede udlæg som timothe eller kløver, kan det være en fordel, at marken er tromlet. Udlæg med større frø, som alm. rajgræs kan med fordel blandes og sås sammen med dæksæden.

Den sikreste etablering af småfrøede udlæg, der ikke sås sammen med dæksæden, opnås, hvis det sås straks efter dæksæden. Hvis udlægget sås ved rillesåning, så bør såningen foregå lidt på tværs eller forskudt i forhold til dæksæden, da udlægget derved får mest lys efter fremspiring.

Der kan f.eks. anvendes en blanding af to kg hvidkløver og otte kg sildig diploid alm. rajgræs som grøngødning og efterafgrøde. Blandingen kan enten sås sammen med dæksæden eller med rillesåning efter sidste ukrudtsharvning.

Vårbyg har en dårligere konkurrenceevne overfor ukrudt end havre og vårtriticale, men bedre end vårhvede. Derfor er det vigtigt at have styr på sædskifte og ukrudtsstrategi og at vælge konkurrencestærke sorter, når der skal træffes sortsvalg.

Strategi for mekanisk ukrudtsbekæmpelse i vårbyg:

• Blindharv altid ca. tre til seks dage efter såning. Der kan harves indtil kornet bryder gennem jorden, og marken har et grønligt skær.

• Ukrudtsharv efter afgrødens fremspiring, når ukrudtet har små kimblade eller er ved at bryde gennem jordoverfladen. Højst 10-20% af afgrøden må blive skadet eller dækket med jord.

• Ved rækkedyrkning kan radrensning foretages første gang på ukrudtets kimbladstadie.  

Ved under 20% ukrudtsdækning ved skridning, betaler vårbyggen ikke for ukrudtsbekæmpelse ud over blindharvning.

Da rodukrudt som kvik og tidsler ikke kan bekæmpes direkte i afgrøden, bør dette være bekæmpet inden.

Ved såning af udlæg med store frø, der sås sammen med afgrøden, kan afgrøden ukrudtsharves på normal vis. Der kan ikke ukrudtsharves efter såning af småfrøede udlæg, der er sået efter dæksæden. Hvis man udsætter såning af udlægget for at få plads til en ukrudtsharvning, får man en mere usikker etablering af udlægget, da ukrudtsharvningen kan udtørre det øverste jordlag. Til gengæld får man mindre ukrudt i dæksæden.

I udlægsmarker til etablering af kløvergræs kan man lave samtidig såning af korn og udlæg og undlade ukrudtsharvning. Dæksæden kan eventuelt planlægges anvendt til helsæd for at give plads og lys til udlægget.

Vårbyg blomstrer i juni, er selvbestøvende og gavnes ikke af insektbestøvning. 

I vårbygmarker med kløvergræs som forfrugt kan trips angribe afgrøden. Trips formodes at overvintre i kløvergræsmarken, og derfor ses angreb i den efterfølgende vårbyg. Betydningen af tripsangreb er beskedent (omkring 5% udbyttenedgang).

Kornbladbillens larve kan angribe vårbygmarker, men angreb har sjældent en udbyttebegrænsende effekt i økologisk produktion. Høje kvælstofniveauer fremmer udviklingen af kornbladbiller.

Bladlus kan i tørre og varme år angribe vårbyg voldsomt. Lusene kan overføre havrerødsot, som er en virussygdom, som på trods af navnet også kan angribe vårbyg.

Ved dyrkning af vårbyg efter græs kan der optræde angreb af stankelbenslarver. Korn skades dog mindre af stankelbenslarver end f.eks. bederoer og grønsager.

Foto: Inger Bertelsen

Her ses angreb af meldug i vårbyg. Der findes meldug resistente sorter (mlo-resistens), som ikke bliver angrebet af meldug.

Sygdomsangreb i vårbyg kan forebygges ved at anvende sorter, som er resistente eller har en lav modtagelig overfor sygdomme. Det er også en mulighed at anvende sortsblandinger, hvor sorterne har forskellig modtagelighed overfor sygdomme.

Visse sygdomme som bygbladplet kan også overføres med udsæd, og derfor er det vigtigt at anvende sund udsæd og få lavet analyser for udsædsbårne sygdomme, hvis der anvendes egen udsæd. Spildplanter bør også undgås for ikke at overføre sygdomme, idet nogle svampe kan overvintre på spildplanterne.

Der kan findes oplysninger om sorternes modtagelighed for svampesygdomme i SortInfo.  

Meldug og bygrust kan især angribe sent sået vårbyg og trives bedst på planter med højt kvælstofindhold. 

I fugtige år kan der i modtagelige sorter optræde en del skoldplet og bygbladplet.

Ramularia er en relativt ny sygdom i vårbyg (set første gang i 2002), som forekommer i nogle dyrkningsår.

I Planteværn Online er der en oversigt og beskrivelse af sygdomme og symptomer.

Vårbyg er oftest modent og klar til høst først eller midt i august. Kornet er modent, når kernerne er så hårde, at de ikke kan deles med en negl.

Hvis der er udlæg eller ukrudt i marken, er det vigtigt at høste afgrøden så tidligt som muligt, da vårbyggen ellers let bliver overgroet, hvilket kan medføre en vanskelig høst. Samtidig kan en tidlig høst give lys til udlægget.

Vårbyg høstes som udgangspunkt tør. Hvis det ikke kan lade sig gøre, tørres kornet hurtigst muligt ned til 15% vand for foderbyg og 14% vand, hvis det drejer sig om maltbyg.

Kornlageret skal rengøres grundigt med støvsuger inden den nye høst lægges ind. Gammelt korn må ikke blandes med nyt korn, da opformering af kornsnudebiller risikeres.

Lageret skal være fri for fugt. I fugtige pletter og hjørner kan der udvikles svampeinfektioner, som kan udvikle toksiner, og varmeudviklingen derfra vil desuden give mulighed for opformering af kornsnudebiller.

Urenheder som ukrudtsfrø og plantedele i det høstede korn giver en øget luftmodstand ved tørringen og fremmer risikoen for varmedannelse og svampevækst. Der bør forventes flere urenheder i økologiske afgrøder, herunder en øget andel af grønne tunge plantedele. Derfor anbefales det at anvende forrensning af afgrøden i forbindelse med indlægning før tørring. En traditionel aspiratør er ikke egnet til tunge plantedele. Tunge plantedele vil aflejre sig i bunden af omrørersiloer og kan forhindre ens luftgennemgang ved tørring. Den optimale og dyreste løsning er forrensning med soldrenser med stor kapacitet. Efter tørring kan samme soldrenser anvendes til finrensning, da lav kapacitet ikke udgør en flaskehals. Alternativt findes der også gode tromlerensere, der er billigere men knap så effektive.

Se eksempler på gode forrensere i FarmTest: Forrensning af korn.

En artikel om kornkonservering og opbevaring uddyber, hvordan kornet kan køles og tørres, og hvordan stålsilo og lagertørringsanlæg anvendes.

I videoen Kom kornsnudebillen til livs fremhæves og vises vigtigheden af grundig rengøring i kornlageret ved at feje, blæse og støvsuge (husk sikkerhedsudstyr).

Gennemsnitsudbyttet i økologisk vårbyg er cirka fire tons pr. ha, hvilket dækker over udsving fra to til seks tons pr. ha. I gennemsnit har måleblandingen i de økologiske sortsforsøg i de seneste fem år givet 5,5 ton pr. ha.

Vårbyg er en åben afgrøde, og ved højt ukrudtstryk koster det udbytte. 

Vårbyg er velegnet som foderafgrøde. Man kan finde karakterer for foderværdi til grise for udvalgte vårbygsorter i SortInfo. Sorterne er givet karakterer på en skala fra 1 til 9, hvor høje værdier betyder, at der er en høj FEsv pr. hkg i to års forsøg.

Til maltbyg er der krav om specifikke sorter fra aftagernes side. Der er krav til kernestørrelse, hvor 90% af kernerne gerne skal have en sortering på over 2,5 mm. Proteinindholdet skal gerne være mellem 9,5 og 11 %. Uden for disse intervaller vil der være fradrag i afregningsprisen. Herudover er der krav til spireevne, vandindhold, urenheder, knækkede kerner, sorts- og artsrenhed. Spireevnen påvirkes af behandlingen efter høst. Byg har spirehvile i en periode efter høst på mellem en og tre måneder. Spirehvilen er forskellig mellem sorter.

Vårbyg anvendes som foder, både til modenhed, helsæd og grønbyg. Vårbyg er velegnet til at lave udlæg af græs til kløvergræsmarker og frøproduktion, hvor vårbyggen kan høstes tidligt for at give plads til udlægget.

Maltbyg dyrkes ofte på kontrakt, og det er vigtigt, at der anvendes anerkendte sorter efter aftale med modtager.

To vigtige maltprogrammer er det danske program Danish Preferred og det tyske Berliner Programm.

I skrivende stund er der 9 godkendte maltbygsorter under Danish Preferred, herunder også sorter som har været afprøvet i økologiske sortsforsøg. Der laves detaljerede flerårige tests, før en sort godkendes som maltningsegnet.

Herudover kan grovvareforretningerne også have foretrukne sorter indenfor de anerkendte sorter, så det er vigtigt at have aftalerne på plads.

Vårbyg er en stor økologisk afgrøde, som i 2024 blev dyrket på ca. 28.000 ha til modenhed, helsæd og grønkorn. Afgrøden udgør dog under fem % af det samlede vårbygareal i Danmark. Vårbyg dyrkes i stor stil til økologisk foder og i stigende grad også til økologisk malt.