Udnyt dine udtagne markarealer bedst muligt

Landbrugsstøtteordningernes bestemmelser om udtagning kan gavne både din produktion og naturen, men det har stor betydning, hvordan du implementerer din indsats.

Af Linda Rosager Duve

Et vigtigt formål med at udtage landbrugsjord af driften er at skabe mere biodiversitet på landbrugsarealerne. Desuden bidrager udtagningen til at mindske udledningen af CO₂ og kvælstof, men i denne artikel ligger fokus på at optimere natureffekten.

Traditionelt har braklægning af de ringeste dyrkningsflader været den mest anvendte måde at udtage markarealer af driften på. Det er dog alment anerkendt, at brakmarker giver en minimal positiv effekt på biodiversiteten i landbrugslandskabet. Ved i stedet at etablere insektvolde, blomsterstriber, småbeplantninger, vådområder og diverse andre småbiotoper, kan du opnå en betydelig natureffekt. Og naturen betaler tilbage ved at understøtte den naturlige skadedyrsbekæmpelse og bestøvningen i markerne.

Video: Landmand Claus Thomsen er i gang med at genetablere dyrelivet i sine marker med insektvolde, læhegn og vådområder. Han kan mærke at både fugle og rovinsekter holder skadedyrstrykket nede i markerne.

Overvejelser før du udtager jord

Udtagningen kan være med til at understøtte de netværk af permanente landskabselementer (eks. diger, markveje, småbevoksninger og mergelgrave), der er nødvendige for at opretholde agerlandets fødekæde. Derfor skal du først overveje, hvor på din bedrift det gør størst gavn for naturen og for din landbrugsproduktion at udtage jord.

Den største gevinst for biodiversiteten opnås ved at udtage arealer op ad eksisterende naturarealer. Det udtagne areal vil derved fungere som bufferzone, der kan beskytte det eksisterende naturareal mod landbrugsdriften. Jo længere tid jorden ligger jo bedre. Gøres udtagningen permanent vil det give den største biodiversitetseffekt.

Udtagning af markfelter med lavt udbytte eller arealer, der kan gøre maskintiden mere effektiv, kan være en fordel for driftsøkonomien.

De udtagne arealer kan også tænkes ind i produktion. Eksempelvis kan der være områder, hvor der er behov for at fremme nyttedyr i form af bestøvere og naturlige fjender. Udtagne markarealer kan også tænkes ind som en helårsgrøngødning på bedrifter, der har dårlig adgang til gødning.

Når placeringen af jorde til udtagning er på plads, så skal du undersøge, om der er nogle ressourcer, der mangler i det valgte område, som dyre- og plantelivet kunne have god gavn af.

Vejledning: Skab nytte på dine 4 % ikke-produktive arealer (pdf 2 sider)

Ressourcer til gavn for livet i agerlandet:

Sol/varme: Areal med bar jord, areal med kort vegetation (slåning, afgræsning)
Vand og fugt: (sløjfe dræn og etablere vandhul eller sø)
Læ/ly: Tæt bevoksning (diger, buske og små træer, høj græs- og urtevegetation)
Føde: Nektar, frø, frugt, grønne plantedele (bredbladede urter, blomstrende træer og buske)
Skjul: Uforstyrrede områder til reder, skjul og overvintring

Sørger du for gode forhold til skadedyrenes naturlige fjender, så kan de stå for op til 50 pct. af skadedyrsreguleringen i marken.

Folder: GLM 8 - få størst værdi for natur og landbrugsdrift (pdf-fil, 6 sider)