Godt gang i græsprotein

En maskinfabrikant har også udviklet en metode til at opsamle saften direkte på høstvognen, som både kan opsamle græsset og saften fra det, så man får saften med, i stedet for at den lander på jord og veje. Det har stor værdi, fordi protein netop sidder i saften.

Aarhus Universitet har lavet forsøg med at knuse græsset, inden man presser saften, og her viser det sig, at man kan øge proteinudbyttet med op til 100 pct. ved at knuse græsset omhyggeligt, inden man presser saften. Det er værdifulde erfaringer, der også er blevet udnyttet i praksis på Ausumgaard.

Artikler, rapporter, video og webinar om høstteknik og neddelingsteknik for græs til proteinfremstilling kan findes via linket herunder.

Oversigt med links til materialer om høst- og neddelingsteknik

Bioaktive stoffer i græspulp

Aalborg Universitet og Københavns Universitet har i fællesskab vist, at der i græspulp fra græs med rød-kløver er bioaktive stoffer i form af planteøstrogener, som frigøres, når græsset knuses. Østrogenerne kan bruges til at dræbe indvoldsorm, hvor de har påvist en dødelighed på næsten 100 pct. på indvoldsormslarver i laboratorieforsøg. Det er meget markante resultater, og de har søgt midler til et nyt projekt, hvor de vil undersøge, hvordan man kan udskille stofferne som et koncentrat, der formodentlig har samme positive effekt på husdyr og dermed kan bruges til behandling af indvoldsorm.

Artikler og projektrapport om ekstraktion af bioaktive stoffer og deres virkning på laver af indvoldsorm kan findes via linket herunder.

Oversigt med links til materialer om bioaktive stoffer

Græsprotein har en fin bæredygtighedsprofil

Syddansk Universitet har som en del af projektet lavet testberegninger på bæredygtigheden ved produktion af græsprotein ud fra den EU-anerkendte metode Product Environmental Footprint (PEF). Ud fra en række data baseret på forventninger fra produktionen på Ausumgaard viser resultaterne, at proteinfremstilling fra græsproduktion har en rigtig fin bæredygtighedsprofil sammenlignet med tilsvarende tal for soja. Det klima- og miljømæssige aftryk fra soja er også tynget af, at soja er en importeret og meget transportkrævende afgrøde. 

Det mindst bæredygtige ved produktionen af græsprotein er emissionerne fra græsmarken efter gødskning og brugen af energi på produktionsanlægget. Man kunne forestille sig, at man kunne opnå bedre bæredygtighedstal ved at bruge afgasset gødning fra egen bedrift og vindmøllestrøm og biogas som energikilder ved raffineringer. Erfaringerne fra projektet er dog, at det er vanskeligt at få reglerne for PEF-beregningerne til at tage højde for de særlige forhold under økologisk produktion.

Artikler, præsentationer og projektrapporter om PEF-beregning på græsprotein kan findes via linket herunder.

Oversigt med links til materialer om bæredygtighedsprofilen

Græsprotein har stort potentiale som foder for fremtiden

I tidligere projekter er værdien af græsprotein som foder til grise og høns blevet testet med godt resultat. De foreløbige resultater fra fodring til høns i praksis har desværre vist, at græsprotein kan give udfordringer med hønsenes afføring og trivsel. Forhåbentlig kan nye undersøgelser afklare, hvad det skyldes, så græsprotein kan blive et klimaaktiv i fjerkræfodringen i fremtiden.

Til gengæld ser det ud til at grise også i praksis udnytter græsprotein rigtig godt, og at det muligvis også har sundhedsfremmende effekter, så her har græsprotein et meget stort potentiale som en dansk dyrket kilde til proteinfoder. 

Vi ser også en interesse for at afprøve græsprotein som foder til køer hos de mælkeproducenter, hvor mejeriet har udfaset soja i foder, og hvor der er behov for at udvikle og optimere foderplanerne på proteinfronten. 

Erfaringerne med græsprotein ser således primært lovende ud og kan blive et attraktivt, bæredygtigt foder, der har et stort potentiale for fremtiden.

Videoer, præsentationer og artikler om udvikling af græsprotein kan findes via linket herunder.

Oversigt med links til materialer om udvikling af græsprotein

Vi har kun set toppen af græstuen

Næste led i arbejdet med at udvikle og producere græsprotein er at teste, om man kan raffinere det i en grad, så det kan bruges til fødevareproduktion. Flere projekter arbejder videre med det og viser lovende resultater. Et produktionsanlæg er også under forberedelse.

Det er helt afgørende for økonomien i produktion af græsprotein at få skabt bedst mulig værdi af sidestrømmene fra produktionen i form af græspulp og brunsaft. Foreløbig bruges det primært til at producere biogas og gødning, men der arbejdes også med andre anvendelsesmuligheder. Vi er bl.a. med i et projekt, der vil omdanne restprodukterne til et substrat, som man kan dyrke fødevaregodkendte mikroalger i. Det vil kunne skabe både mere værdi og mere protein endda direkte til menneskeføde.

Gode muligheder for økologiske landmænd

Der er kommet tilskud til at forberede og etablere kommercielle anlæg til produktion af græsprotein, så græsprotein inden for få år vil slå igennem og komme ud på markedet. 
Det giver en mulighed for, at økologiske planteavlere kan producere kløvergræs til formålet og samtidig få et bedre sædskifte. Indtil nu har vi set, at produktionen af græs typisk sker i samarbejde med et lokalt biogasanlæg, så man som producent får hovedparten af næringsstofferne tilbage som afgasset biogasgødning. Dermed får man som landmand en mulighed at gødske bedre som en afledt, positiv effekt.

For husdyrproducenter giver dansk produktion af græsprotein mulighed for at få et lokalt dyrket, bæredygtigt proteinfoder, som indtil nu især for grise ser ud til at have en meget positiv værdi. 

Projektet ”Værdiskabelse med græsprotein (Græs-prof)” er udført i tæt samarbejde med virksomhederne DLF Seeds, Kverneland Group, MaksiGrass, Maskinstation Martin Børsting, ACJ Maskiner og Vestjyllands Andel samt Aarhus Universitet, Aalborg Universitet, Københavns Universitet og Syddansk Universitet og med støtte fra GUDP og Promilleafgiftsfonden for landbrug.