Nyt beslutningsstøtteværktøj: Afgræsningsprognose til drægtige søer

Mindst energi i græsset om sommeren

Energiindholdet i græsset er højest når indholdet af sukker og råprotein er højest, men fordøjeligheden af cellevæggene i græsset har også stor betydning for energiindholdet. Generelt falder indholdet af sukker med stigende temperatur. Det samme gælder fordøjeligheden af cellevæggene. Derfor er energiindholdet typisk lavest om sommeren.

Græsvækst den kommende uge

Nederst i afgræsningsprognosen vises den relative ændring i græsvækst og i energiindhold for den kommende uge i forhold til indeværende uge.

Korrelationer mellem analyser til kvæg og søer

Afgræsningsprognosen er som sagt udviklet til brug for afgræsning med malkekøer og indeholder derfor ikke en beregning af energiværdien til søer (FEso). På baggrund af sidste års græsanalyser har vi fundet en relativ god sammenhæng mellem græssets næringsværdi udregnet for køer (energiindhold, NEL20) og søer (foderenheder, FEso).

Sådan kan du bruge prognosen i praksis

Prognosen kan bruges til at regulere mængden af suppleringsfoder baseret på, om græsvæksten øges eller reduceres i kommende uge. Tidligere danske forsøg med søer har vist, at drægtige søer i gennemsnit æder ca. 2,4 kg græs pr. dag på en standardgræsblanding (Foragemax 55). Det svarer til 0,42 kg TS/dag (Eskildsen et al. 2020).

Eksempel; 15. maj:

100 søer fodres med kraftfoder, og fodertildeling er tilpasset til viden om drægtige søers græsoptag. Vi antager, at søerne i sidste uge havde et græsoptag på 0,42 kg tørstof, og at græssets vækst og energiindhold svarer til årsnormen. I kommende uge forventes græsvæksten at øges 43 %.

Søerne vil øge græsoptaget med:

0,43*0,42 = 0,18 kg TS/dag.

Ved et tørstofindhold på 860 g/kg kraftfoder vil de 100 søer derfor kunne tildeles mindre suppleringsfoder i næste uge:

0,18*100*0,86 ≈15,5 kg 

Det er antaget, at 1 kg tørstof i græs erstatter 1 kg tørstof i kraftfoder, men foderoptagelsen kan være reguleret anderledes, så 1 kg tørstof mere i græs ikke nødvendigvis betyder, at søerne æder 1 kg kraftfoder mindre.

Vær opmærksom på, at gylte har et lavere græsoptag end flerlægssøer.

Næringsstofudvaskning er en væsentlig udfordring

Da brugen af syntetiske aminosyrer er forbudt, bliver drægtige søer i økologisk produktion overforsynet med protein for at sikre tilstrækkelig tilførsel af essentielle aminosyrer. Studier viser imidlertid, at drægtige søer kan dække en stor del af deres proteinbehov via græs. Det betyder, at indholdet af protein i kraftfoderet kan reduceres. Græsset har desuden en næringsværdi, som der også kan kompenseres for i foderplanen. En reduktion i mængden af tildelt foder og i proteinindholdet vil gavne miljøet, men også sænke foderomkostningerne.

Græsprøver - sådan gjorde vi

For at kunne anvende græs i foderplanen til søer, er det dog nødvendigt med viden om græssets kvalitet og vækst. Til udvikling af prognosen blev der indsamlet græsprøver på to økologiske grisebedrifter. På hver bedrift blev der indsamlet prøver fra to drægtighedsmarker igennem hele vækstsæsonen. Foldene var meget heterogene mht. græsvækst og -kvalitet, og for at kompensere for dette blev der klippet græsprøver i tre områder i hver fold.

Indholdet af råprotein varierer

Modsat indholdet af foderenheder og sukker er der ikke en systematisk udvikling i indholdet af råprotein i de prøver, som blev indsamlet. Derfor kan en kommende afgræsningsprognose for grise ikke forudsige det forventede proteinindhold i græsset, sådan som prognosen for kvæg kan. Dette skyldes store udsving i proteinindholdet igennem vækstsæsonen - udsving som ikke ses på marker med kvæg.

Næste skridt

Den udviklede prognose efterprøves i år på en økologisk grisebedrift og valideres via græsanalyser. Der er desuden udsået alternative græsblandinger på to økologiske grisebedrifter. Målet med blandingerne er at øge energiindholdet i græsset igennem græsningssæsonen samt græsblandingens diversitet og plantedækket hen over året. I 2026 indsamles og analyseres prøver af de forskellige blandinger, og søernes græsningspræferencer undersøges. Der er udsået både standard-græsblanding og en optimeret blanding i alle drægtighedsfolde.

Referencer

Eskildsen, M., Krogh, U., Nørgaard, J.V., Hedemann, M.S., Sørensen, M.T., Kongsted, A.G., Theil, P.K. 2020. Grass clover intake and effects of reduced dietary protein for organic sows during summer. Livestock Science 241. https://doi.org/10.1016/j.livsci.2020.104212