Bæredygtig griseproduktion - inddrag flere dimensioner, når du måler

En dansk undersøgelse har set på bæredygtigheden for tre forskellige produktionssystemer, der repræsenterer den danske griseproduktion i forhold til fem bæredygtighedsdimensioner:

• klima
• miljø
• antibiotikaforbrug
• dyrevelfærd
• økonomi

Resultaterne viser, at der ikke er et af produktionssystemerne Økologi, Friland eller Konventionel, der dominerer på alle dimensioner.

Bæredygtighedsmålene er ikke indbyrdes uafhængige, men indeholder synergier. Indsatser rettet mod ét mål kan i nogle tilfælde forbedre muligheden for at nå et andet mål, men det kan også indeholde konflikter, så opfyldelsen af ét mål virker negativt på opfyldelsen af et andet mål.

Synergier og dilemmaer

Ved at inddrage flere dimensioner i bæredygtighedsanalysen, kan den, udover at indikere, hvor de forskellige systemer har brug for at gøre en indsats, være med til at synliggøre dilemmaer mellem forskellige bærdygtighedsmål. F.eks. har økologien en højere fravænningsalder, hvilket ud fra en velfærdsdimension er positivt, men da det samtidig betyder færre producerede smågrise pr. årsso, tæller det negativt i klimabelastningen pr. produceret kg slagtegris. På samme måde giver systemer med søer på friland øget mulighed for naturlig adfærd, men også miljømæssige udfordringer. Synliggøres disse dilemmaer ikke, risikerer man, at beslutninger om én dimension kan have en utilsigtet negativ effekt på et af de andre bæredygtighedsmål.

Klima- og miljødimensionen

Der var meget små forskelle på klimaeffekten af produktionssystemerne i undersøgelsen. De systemer, hvor søerne går udendørs, havde en lidt større klimabelastning pr. produceret kg slagtegris bl.a. forårsaget af færre producerede smågrise pr. årsso og en lavere fodereffektivitet.

Miljøpåvirkningen fra den økologiske produktion er noget større end for de andre produktionssystemer, hvilket ifølge forfatterne skyldes en kombination af lavere fodereffektivitet, højere proteinkoncentration i foderet og en relativt stor miljøbelastning fra foldarealet. Grise på friland havde lidt større miljøbelastninger end de indendørs konventionelle grise, men dog tættere på disse end på økologi.

Dyrevelfærd og antibiotikaforbrug

I forhold til dyrevelfærd scorer både Økologi og Friland højt i forhold til Konventionel, bl.a. pga. bedre mulighed for at udøve naturlig adfærd. Økologi scorer lidt højere end Friland primært på grund af øget pladskrav til smågrise og slagtegrise, samt højere fravænningsalder. Mht. antibiotika scorer Økologi bedst med laveste antibiotikaforbrug, mens Friland har lavere antibiotikaforbrug end Konventionel, men ligger dog stadig tættere på denne end på Økologi.

Produktionsomkostninger

Analysen af produktionsomkostningerne viser, at det er væsentligt dyrere at producere økologisk kød end at producere konventionelt kød. De ekstra omkostninger skyldes, at produktiviteten i den økologiske produktion er lavere end i den konventionelle produktion, og at det økologiske foder er væsentligt dyrere end konventionelt foder. Omkostningerne til produktion af Friland er også højere end indendørs konventionelt, men ikke på samme niveau som Økologi.