Udgivet 01.05.2019
Læsetid: ca. {0} minut[ter]
Antal kvier pr. årsko påvirker økonomi og klima
Kælvekvier er grundlaget for udskiftning af malkekøer, og i en økonomisk optimering er det vigtigt hverken at opdrætte for mange eller for få.
Af Maja Bertelsen
Lang produktiv levetid for malkekoen er et fokusområde i økologisk mælkeproduktion, og et højt antal kvier til indskiftning betyder alt andet lige en højere udskiftning og lavere antal malkeår pr. ko.
Klimaaftrykket pr. kg mælk stiger desuden med stigende antal opdræt pr. årsko.
Antal kælvekvier pr. ko varierer betydeligt
I de senere år har de økologiske mælkebedrifter i gennemsnit haft 0,9 kvie pr. årsko.
Antallet af kvier varierer betydeligt på økologiske bedrifter. En dataopgørelse fra 2019 undersøgte karakteristika for bedrifter med få eller mange kvier. Opgørelsen er baseret på data fra 395 økologiske bedrifter, idet bedrifter med under 20 årskøer er sorteret fra. Bedrifterne er opdelt i stor race og jersey. For hver bedrift er kvie-ratioen beregnet som antal årskvier/årsko.
Resultaterne ses i tabel 1. Besætningerne med stor race er her opdelt i tre fraktiler (<0,25; 0,25-0,75 og >0,75) i forhold til antal kvier pr. årsko. Jersey er på grund af for få besætninger alene vist med gennemsnit.
Tabel 1. Karakteristika for økologiske besætninger opdelt i fraktiler i forhold til kvie-ratio, dvs. antal årskvier pr. årsko
Kvie-ratio, fraktil, stor race |
Jersey |
|||
< 0,25 |
0,25-0,75 |
0,75 |
||
Antal besætninger |
86 |
172 |
86 |
51 |
Kvie-ratio, gennemsnit |
- * |
0,89 |
1,16 |
0,88 |
Fraktilgrænse (kvie-ratio) |
0,77 |
0,77-1,01 |
1,01 |
|
Årskøer pr. besætning |
237 |
180 |
169 |
161 |
Alder v. kælvning, mdr. |
26,0 |
26,3 |
27,3 |
24,6 |
Malkeår pr. ko |
3,3 |
3,0 |
2,8 |
3,5 |
Tidlig udsætning (u. 60 dg.),% |
8,0 |
8,7 |
9,8 |
9,6 |
Kodødelighed, % |
3,6 |
3,8 |
3,5 |
4,5 |
Ydelse, kg EKM/årsko |
10.237 |
10.079 |
9.837 |
9.107 |
Livstidsydelse, kg EKM |
32.529 |
29.381 |
27.027 |
30.823 |
Reproduktionseffektivitet køer |
0,20 |
0,20 |
0,18 |
0,21 |
Celletal, 1000 |
216 |
218 |
222 |
229 |
*) Gennemsnit udeladt, da < 0,25-fraktilen rummer besætninger med meget få eller ingen kvier.
Store bedrifter har færre kvier
Besætningerne med lavest kvie-ratio er karakteriseret ved flere køer end gennemsnittet. I fraktilen med færrest kvier har besætningerne i gennemsnit 237 køer mod 169 køer i besætningerne med flest kvier.
Med 3,3 malkeår pr. ko har fraktilen med færrest kvier samtidig den længste produktive levetid for køerne. I gruppen med flest kvier når køerne 2,8 malkeår.
Den længere levetid i besætningerne med færrest kvier afspejler sig også i livstidsydelsen. Med 32,5 ton er den 5 ton højere pr. ko end i gruppen med flest kvier. Gennemsnittet for kvie-ratio er 0,9 hos både stor race og jersey.
Reproduktion er bedre i besætninger med færre kvier
Tal for kviernes kælvningsalder, antal køer udsat tidligt i laktationen og reproduktionseffektiviteten er generelt bedst i besætninger med færrest kvier.
Kælvningsalderen er generelt i den høje ende i alle fraktiler, men er med 26 mdr. lavest i gruppen af stor race med færrest kvier. Hos jersey er kælvningsalderen 24,6 måneder.
Kodødelighed og celletal er stort set ens i alle fraktiler for stor race, men begge nøgletal er højere hos jersey end stor race.
Benchmark din kvie-ratio
Egen kvie-ratio i forhold til andre økologers kan være interessant for den enkelte besætning . Til brug for benchmark giver figur 1 derfor en grafisk fordeling af besætninger i fraktilerne 0,10 – 0,90.
Figuren viser, at 20 procent af besætningerne har under 0,68 kvier per årsko, mens 20 procent har over 1,05 kvie pr. årsko.

Figur 1. Antal kvieopdræt pr. årsko af stor race opdelt på fraktiler fra 0,1 – 0,9
Omkostninger til opdræt påvirker fremstillingspris på mælk
Kvieopdræt er en betydelig omkostning og en belastning af produktionsprisen for mælk. Samtidig udgør ekstra kvier og 'uproduktive foderdage' en stor belastning for klimaet.
Det koster 10.000-12.000 kr. at opdrætte en kælvekvie, når alle omkostninger – herunder tstald og arbejde - regnes med, viser tidligere opgørelser hos SEGES.
Ved 12.000 kr. belaster en årskvie en årsko med ca. 3.900 kr., hvis kvieratioen er 0,7, og med 6.100 kr. hvis kvie-ratioen er 1,1. Det er en forskel på 2.200 kr. pr. årsko svarende til en påvirkning af produktionsprisen på omkring 20 øre pr. kg mælk.
Omkostningerne varierer mellem bedrifter. Er omkostningen til at opdrætte en kvie kun 8.000 kroner, vil forskellen mellem 0,7 og 1,1 kvie pr. årsko være 1.400 kr. svarende til en påvirkning af produktionsprisen på 14-15 øre pr. kg mælk.
Kvier skubber køer ud
Overskydende kvier kan afhængigt af markedet sælges til levebrug, men kælvekvier kan også skubbe rentable malkekøer ud af produktionen. I de senere år har der været god afsætning af især lavdrægtige kvier til levebrug til gode priser, hvilket påvirker produktionsprisen pr. kilo mælk i en positiv retning.
25 procent af økologiske førstekalvs køer bliver udsat i løbet af første laktation og når derfor ikke at betale opdrætsomkostningen retur, viser tidligere opgørelser fra SEGES.
Opdrætter man modsat for få kvier, risikerer man at skulle beholde ældre køer, som har toppet, og som evt. har problemer med yver eller ben.
Måske er du også interesseret i

25.02.2025
Sensorer på kalve fanger sygdom i opløbet
Sensorerne, der skal gøre det lettere at overvåge kalves sundhed og trivsel, slår alarm, hvis kalvene ændrer adfærd.
Management
Sunde og robuste dyr
Kvæg

18.02.2025
Græsningspraksis, der fremmer biodiversitet
Hvis græsningen af naturarealer har biodiversitet som vigtigste formål, skal management afstemmes herefter. Der skal i højere grad være fokus på at optimere græsningen og de tilskud, der kan ydes til naturforvaltningen, end på at maksimere kg oksekød, der kan produceres på arealet.
Biodiversitet
Naturpleje og -beskyttelse
Dyrkningssystemer med naturhensyn
Udearealer og afgræsning
Management

27.01.2025
Økologer kan få et gratis udviklingstjek
Økologiske landmænd har oplevet et vigende marked for deres produkter, men tager man de lange briller på, vurderer eksperter, at økologien kommer tilbage på vækstsporet igen. Et udviklingstjek med professionel sparring kan være en god ide i den mellemliggende periode.
Driftsøkonomi

19.12.2024
Fravænning i ammetantesystemer
Ved gradvis fravænning i ammetantesystemer er det vigtigt at tage højde for aldersspredningen af kalvene.
Kvæg
Management
Sunde og robuste dyr

18.12.2024
Antibiotikaforbrug i den økologiske mælkeproduktion
Antibiotikaforbruget i danske økologiske malkekvægsbesætninger har været generelt faldene over de sidste mange år
Kvæg
Sunde og robuste dyr
Management

10.03.2025
Tips til at beskytte små økologiske kalve på græs
En ren afgræsningsmark, godt med tilskudsfoder og et foldskifte midt på sommeren kan løse de fleste problemer med parasitter.
Kvæg
Udearealer og afgræsning
Sunde og robuste dyr
Management

09.01.2025
Staldindretning for ko-kalv-systemer
Ko-kalv-systemer kan godt fungere i eksisterende staldanlæg med mindre tilretninger.
Kvæg
Management
Staldforhold

14.01.2025
Økonomiske overvejelser ved etablering af skovlandbrug
Skovlandbrug har positive effekter på klima, miljø, natur, jord og dyrevelfærd. Samtidig kan det give en økonomisk gevinst og styrke bedriftens økonomi.
Driftsøkonomi
Klimatilpasning
Biodiversitet
Grise
Kvæg
Æglæggere

02.12.2024
Kaliumindhold i græs til goldkøer
Kaliumindholdet i græsset bør ikke være for højt, når goldkøer tæt på kælvning skal have væsentlige mængder græs.
Kvæg
Udearealer og afgræsning
Management

21.11.2024
Velegnede værktøjer, når du gerne vil regne den ud
Få overblik over driftsøkonomiske værktøjer, der kan bruges til både planlægning og benchmarking af din økologiske produktion.
Driftsøkonomi

27.11.2024
Analyse: Store udsving i prisen på økologisk foderkorn
Prisen på økologiske salgsafgrøder viser store udsving. Særligt markedet for foderkorn er følsomt. I denne analyse undersøges prisudsving på foderkorn på baggrund af regnskabsdata for perioden 2014 til 2023 fra Økonomidatabasen.
Driftsøkonomi
Korn

08.11.2024
Forstå dit regnskab for din øko-bedrift
Nøgletallene egenkapital, konsolidering, egenkapitalens forrentning og soliditet kan give dig et godt indblik i din virksomheds økonomiske sundhed og robusthed.
Driftsøkonomi