Muligheder og barrierer for økologi i den grønne trepart

Økologisk landbrug er helhedsorienteret og kan levere på flere målsætninger på samme tid, uden at tiltag med positive effekter på ét mål har negative effekter på andre.

Den grønne trepart har til formål at:

• Sænke klimabelastningen
• Forbedre vandmiljøet i fjorde og kystvande
• Styrke biodiversiteten
• Beskytte drikkevandsressourcen

Aftalens veje til at opfylde målene:

• Udtagning/ekstensivering af 390.000 ha landbrugsjord
• Markregulering; skærpet miljøgaranti rettet mod N-udledning til vandmiljø
• Klimaafgift

Vandmiljø i fokus i 2025-2026

Kvælstofudvaskningen til vandmiljøet er i fokus i 2025. Lokalt nedsatte trepartsgrupper skal udpege 390.000 ha landbrugsareal i vandoplande, der kan omlægges til natur, skov og vådområder, der reducerer kvælstofudvaskningen, såkaldte kollektive virkemidler.

Medio 2026 gøres der status over de kollektive virkemidler. Denne status bliver grundlag for en ny markregulering for kvælstof, der træder i kraft i 2027. Markreguleringen vil være baseret på kvælstofudledning til kyst fra den enkelte bedrift, som får beregnet en udledningskvote. Da udledning af kvælstof er afhængig af sædskifte og forfrugt, kan valg i markplanen 2026 påvirke handlemulighederne i 2027, når udledningskvoten er beregnet.

De kollektive virkemidler og markreguleringen påvirker hinanden indbyrdes. Særligt vigtigt er det forhold, at reduktionstiltag på markfladen reducerer effektiviteten af de kollektive virkemidler. Hvis et opland f.eks.har et reduktionsmål på 100 ton N, og der opnås reduktioner ved kollektive virkemidler på 70 ton N samt indføres tiltag på markfladen på 30 ton N, når man ikke målet på 100 ton N samlet.

Skærpet miljøgaranti: Økologi som virkemiddel

Markregulering forventes at komme i anvendelse i en eller anden grad alene af den grund, at udtagning og ekstensivering af landbrugsjord i visse vandoplande ikke rækker til at opnå god miljøtilstand. Det gælder specielt på kort sigt, hvor aftaler og realisering af kollektive virkemidler kan opleve forsinkelser. Men der vil også på langt sigt være reduktionsbehov for kvælstofudledning til vandmiljø i oplande med høje reduktionsbehov.

Generelt vurderer Innovationscenter for Økologisk Landbrug, at den grønne trepart rummer muligheder for nuværende og fremtidige økologer, når det gælder markregulering. Økologiske landmænd kan dog ligesom konventionelle rammes hårdt, hvis de dyrker arealer med lav tilbageholdelse (retention), som leder til vandmiljø med højt reduktionsbehov.

Tabel 1. Udvalgte virkemidler på markfladen til reduktion af N-udvaskning. (Eriksen et al., 2020)

Data om økologisk praksis

Økologiske bedrifter har i gennemsnit lavere gødningstildeling, mere kløvergræs i sædskiftet og flere efterafgrøder end konventionelle bedrifter, om end der er store forskelle fra bedrift til bedrift.

Gødningstildelingen var i gennemsnit 58 kg udnyttet N i økologisk landbrug mod 152 kg i konventionelt landbrug ifølge gødningsregnskaber 2022/2023. 

47 % af det økologiske areal er græs, kløver og lucerne mod 20 % i landbruget som helhed, fremgår det af Landbrugsstyrelsens seneste økologistatistik. Hertil kommer efterafgrøder på ca. 25 % af arealet med enårige afgrøder (økologirådgiveres vurdering 2024).

Særligt i vandoplande med høje reduktionskrav kan omlægning til økologi derfor være muligheden for fortsat landbrugsdrift for nuværende konventionelle bedrifter.

Kollektive virkemidler - omlægning af arealer

Arealomlægning omfatter ekstensiveret drift, skovrejsning, lavbundsprojekter, vådområder og minivådområder. Disse tiltag har deres berettigelse på særligt udpegede arealer, og flere af dem indebærer, at lodsejere indgår i et fælles projekt. Kollektive virkemidler er lige så relevante for økologiske som for konventionelle landmænd at deltage i. Tiltagene tillægges forskellig kvælstofreduktion:

Tabel 2: Udvalgte kollektive virkemidler til N-reduktion . (Eriksen et al., 2020)

* Ved opland på 38 ha med gennemsnitlig retention på 60 % og en reduktionseffektivitet på 25-50 pct.

Ved de kollektive virkemidler er der stor forskel på effekten fra projekt til projekt, da sammenhængen, de anvendes i, har betydning. Dette gælder også for minivådområder, som i tabellen har en relativ stor effekt pr. ha. Areal-effektiviteten skyldes, at de tekniske anlæg optager et begrænset areal, men modtager næringsstoffer fra et stort drænopland. Minivådområder har dog ikke de potentielle, positive klima-, miljø-, drikkevands- og biodiversitetseffekter som de øvrige virkemidler.

Da den grønne trepart søger at bidrage til alle de ovenstående mål, kan vådområder ikke stå alene som virkemiddel, men nogle steder bidrage effektivt til at nå reduktionsmålene for N-udledning.

Læs mere om kollektive virkemidler: Drænvirkemidler: Økologer har del i en kollektiv opgave

Produktion på ekstensiverede arealer

Arealer, der udtages af intensiv landbrugsdrift, kan i nogle tilfælde fortsat nyttiggøres ved ekstensiv græsning. Afgræsning med kvæg kolliderer principielt ikke med ekstensiveringens primære mål, men kan være nødvendigt for at udløse arealets biodiversitetspotentiale. Effektfuld naturafgræsning foregår typisk med 1 ko pr. 2-4 hektar.

Udtagning af nogle lavbundsarealer kan potentielt få store negative konsekvenser for økologiske kvægproducenter, som anvender disse arealer til staldnær afgræsning. Nuværende støtteregler indebærer, at udtagne arealer ikke kan modtage økologistøtte.

Kilde:

Eriksen, J., Thomsen, I. K., Christian Hoffmann, C., Og, H., & Jacobsen, B. H. (2020). Virkemidler til reduktion af kvælstofbelastningen af vandmiljøet. Aarhus Universitet