Udgivet 02.03.2023

Læsetid: ca. {0} minut[ter]

OrganicXlivestock – den danske økologiske husdyrdatabase

Den danske økologiske husdyrdatabase (OrganicXlivestock) blev taget i brug 1. januar 2022 og skal bruges ved etablering, udskiftning eller udvidelse af husdyrhold på økologiske bedrifter.

Det er et krav, at alle EU-lande etablerer en database over udbuddet af alle økologiske husdyr. OrganicXlivestock kan du bruge til at:

  • Tjekke udbuddet af økologiske husdyr
  • Tilbyde økologiske husdyr til salg
  • Søge dispensation til at etablere eller supplere din besætning med ikke-økologiske husdyr

Gå til OrganicXlivestock

Dispensation til ikke-økologiske dyr

OrganicXlivestock indeholder de økologiske husdyr, som i øjeblikket er udbudt til salg. Hvis de dyr, du ønsker at indkøbe til din besætning, ikke findes i databasen, kan du søge dispensation hos Landbrugsstyrelsen til at indkøbe ikke-økologiske dyr. Der er få undtagelser, hvor du under særlige betingelser ikke behøver søge dispensation hos Landbrugsstyrelsen:

  • Bevaringsværdige racer
  • Bier
  • Fjerkræ

Husk, at du altid skal afsøge databasen for økologiske dyr, der passer til din besætning, før du søger dispensation til at indsætte ikke-økologiske dyr i følgende tilfælde:

  • Til førstegangsetablering
  • Handyr til avl
  • 10 % til fornyelse af besætning (kvæg og heste),
  • 20 % til fornyelse af besætning (svin, får, geder, kaniner, hjorte
  • 40 % (alle dyr) ved udvidelse eller udskiftning af race/produktionsgren
  • Omlægning af husdyrhold til eget brug

Du kan først indsætte ikke-økologiske dyr i din produktion, når du har fået dispensation. Vær også opmærksom på, at dispensationer er tidsbegrænsede. Dispensationsperioden vil fremgå af den dispensation, du modtager.

Søgning i OrganicXlivestock

I husdyrdatabasen finder du øverst på hjemmesidens forside hver husdyrtype som sin egen kategori. Disse kan du enkeltvis klikke ind på. Når du gør dette, vil der til højre på siden komme en samlet liste over udbuddet af salgsdyr. Udbuddet er pt. nemt at overskue, men det er også muligt at filtrere listen ved at bruge søgefunktionerne til venstre på denne side. Her har du mulighed for at filtrere afhængig af lokation, brug af dyr, race, køn, aldersgruppe, type og kategori.

Du kan avancere din søgning yderligere ved at scrolle ned og bruge søgefunktionerne opstaldningssystem, avlsdyr, har kælvet, stambogsregistrering, drægtig, vaccineret mod, ikke mistanke om, horn, yderligere information om genetiske forhold.

Når du har fundet det tilbud, som passer på dine søgekriterier, kan du klikke på tilbuddet. Tilbuddet folder sig da ud med yderligere oplysninger samt kontaktinformation om tilbudsgiver. 

Det er også muligt at få vist samtlige leverandører inden for husdyrarten. Det gør du ved at klikke på den blå bjælke ”Vis samtlige leverandører”, som ligger over ”Filtre” til venstre på siden.

Sådan opretter du dig som bruger

Før du kan sætte dine økologiske dyr til salg i husdyrdatabasen, skal du oprette en bruger. Landbrugsstyrelsen har både udarbejdet en skriftlig Vejledning til husdyrdatabasen - Landbruger (lbst.dk), hvori punkt 1 er en gennemgang af tilmelding til databasen, samt en video om oprettelse som bruger, hvori det beskrives, hvordan du opretter dig som bruger.

Vær opmærksom på, at du registrerer dig som bruger via FiBL SSO. FiBL driver databasen for Landbrugsstyrelsen. Når du har registreret dig som bruger af FiBL SSO, skal du i OrganicXlivestock registrere dig som økolog. Her skal du udfylde kontrolorgan, postnummer og økologi certificeringsnummer.

Sådan opretter du et tilbud

Du kan udbyde dine økologiske dyr til salg i den danske husdyrdatabase. Det kræver, at du først er oprettet som bruger og logget ind. I menuen kan du klikke på ”Mine tilbud” og derefter på formularen under ”Nyt tilbud”.

Når du opretter et tilbud, skal du angive hvilket land, du vil opføre tilbuddet under. Dernæst skal du angive husdyrarten. De næste specifikationer, du kan udfylde, tilpasser sig afhængig af husdyrart. Findes racen på dine dyr ikke, kan du under ”Race/oprindelse” klikke på ”Ønsket race ikke opført?”, indtaste racen og klikke send. Da informeres Landbrugsstyrelsen, og du modtager en mail, når den pågældende race er opført i systemet. Er dyret en krydsningsrace, kan du angive dette under ”Type”.

Når du udfylder formularen, skal du være opmærksom på at gøre tilbuddet ”Tilgængeligt” under ”Tilgængelighed”. Gør du ikke dette, vil tilbuddet ikke kunne søges frem og ses af andre i databasen. Du kan fjerne dit tilbud ved at klikke på ”Arkiveret” nederst i formularen.

Vær også opmærksom på, at nogle felter i formularen er obligatoriske og derfor skal udfyldes, mens andre felter er valgfri. Det er desuden muligt at uploade dokumenter såsom stambog, billeder mv. i bunden af formularen.

Håndtering af egne udbud

Håndtering af dine udbud foregår gennem menupunktet ”Mine tilbud”. Herfra kan du vælge siden ”Tilbudsstyring”. Der vises ti tilbud per side. Har du flere tilbud, skal du bruge pilene til at klikke dig frem til næste side.

Husk at opdatere dine tilbud løbende, når der sker ændringer. Husk også at deaktivere dine tilbud inden 24 timer efter, de ikke længere er tilgængelige. Har du ikke ændret i dine tilbud i databasen inden for 30 dage, modtager du en e-mail, der beder dig bekræfte tilgængeligheden af dine tilbud. Reagerer du ikke på denne mail, modtager du yderligere to e-mails med en påmindelse med hver 15 dages mellemrum. Reagerer du heller ikke på disse e-mails, bliver dine tilbud automatisk ændret til værende ”Ikke tilgængelig”.

  1. Landbrugsstyrelsen har udarbejdet en skriftlig vejledning til husdyrdatabasen samt tre videoer, der gennemgår
  2. brug af OrganicXlivestock
  3. søgning i OrganicXlivestock
  4. oprettelse af tilbud i OrganicXlivestock

Find vejledningerne på Landbrugsstyrelsens hjemmeside

Ny og opdateret viden til økologiske landmænd

Artiklen er opdateret som en del af projekt Ny og opdateret viden til økologiske landmænd, som er støttet af