Træflis som jorddække i skovlandbrug

Træflis beriger jorden

Et lag træflis omkring træer i skovlandbrug tilfører organisk materiale, som gradvist opbygger jordens frugtbarhed. Træflis nedbrydes langsomt på grund af en kompleks struktur med højt ligninindhold og vil øge det organiske kulstofindhold i jorden over tid. Jorddække med træflis holder på vigtige næringsstoffer og sikrer en langsommere frigivelse end ved et dække bestående af mere grøn kompost, som vil blive nedbrudt hurtigere og ikke bidrage med den samme længerevarende positive virkning. Flisens kvalitet har i den forbindelse betydning, idet frisk flis har effekt i længere tid end ældre, delvist nedbrudt flis. Mindre spåner holder mest effektivt på fugt, men nedbrydes hurtigere.

Træflis som jorddække

Træflis bør altid tildeles oven på jorden og i en ring omkring træet, så flisen ikke rører barken. Særligt friskt træflis forbruger kvælstof ved nedbrydning og kan optage kvælstof fra miljøet, hvilket under ekstreme omstændigheder kan forårsage kvælstofmangel. Undersøgelser peger på, at der kan blive forbrugt kvælstof fra miljøet nogle centimeter fra træflisen, hvorfor den bør tildeles oven på jorden og ikke nedgraves. Det er samtidig en fordel at kompostere træflisen, inden den anvendes som jorddække. Afhængigt af kvaliteten af det materiale, der komposteres, vil det tage tre til 12 måneder. Det er primært svampe, der gør arbejdet i nedbrydningsprocessen. Dyngen kan evt. fugtes med vand i tørre perioder. Det kan være en fordel at blande træflisen med husdyrgødning i forholdet cirka en del husdyrgødning til tre dele træflis for at hjælpe processen, og det vil så være nødvendigt at være ekstra opmærksom på at vende dyngen for at sikre, at massen er velblandet og fugtig. Vær opmærksom på, at iblanding af husdyrgødning i forbindelse med kompostering betyder, at alle regler for opbevaring og udbringning af husdyrgødning gør sig gældende, f.eks. krav om tætsluttende overdækning af kompoststak.

Træflis hæmmer ukrudtsfremspiring

Når bar jord dækkes af et lag træflis, mindskes lysgennemtrængningen og fremspiring og vækst af ukrudt hæmmes. Flis kan i princippet tilføres som jorddække på hvilket som helst tidspunkt på året, men for at få størst ukrudtshæmmende effekt, anbefales det at tilføre et ti centimeter tykt flislag om efteråret eller tidligt om foråret. Det vil dog primært være de enårige ukrudtstyper, et lag flis kan hæmme, mens flerårige ukrudtstyper ofte over tid vil kunne finde vej gennem flislaget, og lykkes det, vil de have gode vilkår uden megen konkurrence.

Træflis fremmer svampevækst

Selv om træflis kun bør tildeles øverligt, rækker de positive effekter langt ned i jorden. Træflis fodrer en lang række jordorganismer og understøtter livsbetingelserne for svampe, insekter og andre hvirvelløse dyr. Mange steder er svampevækst under jorden stærkt udfordret af bl.a. mangel på relevant næring, jordbearbejdning og andre forstyrrelser. Jorddække med træflis begunstiger mycelievækst ved at bidrage med næring og fremme et venligt miljø, som styrker svampenetværket under jorden. Dette netværk har stor betydning for transport af næringsstoffer, og buske og træer vokser derfor ofte bedre, hvis der er en rig svampediversitet i jorden under dem. Svampevækst binder desuden kulstof, hvilket betyder, at kulstofbindingen øges ud over, hvad der bindes i buske og træer, hvis der er gode livsbetingelser for svampene i jorden under dem.

Træflis beskytter mod vind og vejr

Træflis holder jorden fugtig ved at binde vand, beskytte mod vind og forhindre vand i at fordampe, hvilket kan være en fordel under træer og buske, som kan kræve en del vand. I perioder med kraftigt nedbør kan træflis forhindre ”splashback” mod træers stamme, hvilket kan forårsage sygdomsangreb i stammen. I mere ekstremt vejr kan træflis også bidrage til at holde temperaturen mere stabil over sæsonen, så jorden og miljøet under jorden holdes varmere om vinteren og køligere om sommeren. Flislaget kan derved bidrage til at moderere temperaturudsving og sikre, at arbejdstemperaturen under jorden er mere hensigtsmæssig for mikroorganismer i en længere periode over året.

Hvor skal træflis til jorddække komme fra?

Ressourcemæssigt vil det være en fordel at anvende flis fra træer i lokalområdet ved brug af egen eller lejet maskine til flisning af eget træ eller ved køb fra f.eks. planteskole. Meget kommercielt flis kommer fra skovbrugsaktiviteter, hvor skoven forvaltes på en måde, så der genplantes efter fældning, hvorved produktionen bliver bæredygtig, men det anbefales at være opmærksom på dette. Lokalt produceret flis fra bæredygtig tilhugning og forvaltning af træer vil være at foretrække, men ud over oprindelse vil det være godt at vide, om træet blev tilhugget eller fældet på grund af sygdom, idet der mangler viden om evt. overførsel af sygdom fra flis til det træ, flisen anvendes som jorddække under. Undersøgelser peger på, at kompostering nedbryder patogenerne, men er der tvivl, bør flisen kun anvendes som jorddække omkring sunde stærke træer og som nævnt i en ring omkring træerne med afstand til barken for at minimere risikoen for overførsel af sygdomme. Dette gør sig også gældende ved brug af flis fra valnøddetræer, som menes at kunne have en allelopatisk virkning på grund af indholdet af juglone. Anvendes flis fra nåletræer, bør den blandes med flis fra løvtræer, så der højst er 20–30 % nåletræsflis, da denne vil fremme et surt miljø, som kun er gavnligt for surbundsplanter som blåbær.

Træer, der fikserer kvælstof fra luften, f.eks. rødel, kan med fordel bruges til produktion af træflis. Kvælstoffikseringen øger træernes vækst og potentiale for oplagring af kulstof, hvilket gør flisen en meget rig ressource. Det er desuden påvist, at jorddække med flis fra pil og poppel har særligt gavnlige effekter på grund af indholdet af salicin, som bl.a. har forebyggende effekt mod æbleskurv.

Mere viden om træflis som jorddække

En central fortaler for brug af træflis som jorddække er Ben Raskin, Soil Associations leder af Hortikultur og Agroforestry, som i bogen The Woodchip Handbook beskriver flis fra træer i vores nærområder som en miljøvenlig ressource, der i princippet kan bruges året rundt som jorddække for at forbedre jordens sundhed og planters vækst. En anden vigtig kilde til mere viden er Iain Tolhurst, som har medvirket i forsøg og materialer om emnet.

Skovlandbrug – et bæredygtigt landbrugssystem for planteavl og mælkeproduktion (ROBUST)

Artiklen er udarbejdet som en del af projektet Skovlandbrug – et bæredygtigt landbrugssystem for planteavl og mælkeproduktion (ROBUST), som er støttet af Grønt Udviklings- og Demonstrations Program (GUDP) under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Fonden for Økologisk Landbrug.