Udgivet 01.09.2025
Læsetid: ca. {0} minut[ter]
Bælgsæd til konsum: Tørring, sortering og lagring
Økologiske bælgfrugter til konsum stiller krav.
Af Karen Munk Nielsen
En stigende interesse blandt danske økologer for at dyrke bælgfrugter som linser, hestebønner og ærter til konsum rejser spørgsmålet hvordan, en sådan vare skal håndteres under høst og på lageret. Når en afgrøde skal sælges som fødevare, er der anderledes skrappe krav til kvalitet end for foderafgrøder. Ofte vil der også være tale om små partier, der skal kunne håndteres separat og med stor opmærksomhed på renhed – ikke mindst fordi varen typisk også skal være garanteret glutenfri.
Tekniske løsninger undersøges
Der kan både være ekstra arbejde og nødvendige investeringer forbundet med at dyrke hestebønner, linser, ærter ol. til konsum, og man skal ikke undervurdere opgaven men tænke konsum hele vejen fra mark til modtager, understreger specialkonsulent Lars Egelund Olsen, Innovationscenter for Økologisk Landbrug.
Han har været med til at indsamle erfaringer og viden om processer og tekniske løsninger, der kan fungere på en landbrugsbedrift, når det gælder skånsom håndtering, hurtig nedtørring, sikker og hygiejnisk oplagring, sortering og renhed.
- Det er ofte sene afgrøder, som man kan blive nødt til at høste med højt vandindhold. Afgrøden kan af forskellige grunde være dyrket i blanding med korn, som skal skilles fra, og endelig kan der være tale om specialproduktioner ned til måske fem ton eller mindre. Det kræver særlige silo- og tørreforhold, men også en anderledes håndtering allerede ude i marken, fortæller Lars Egelund Olsen, der har besøgt økologiske landmænd og virksomheder i bestræbelserne på at skabe overblik over egnede metoder.
Det foregår i projektet ’Sunde og velsmagende bælgfrugter’, hvor et af målene er at kunne guide landmænd til succes med produktionen.
Tænk hele processen igennem
- Mange af de maskiner og systemer, vi bruger i foderproduktionen, er ikke beregnet til at kunne gøres helt rene. Der ligger altid nogle kerner tilbage i snegle, elevatorer eller i et hjørne af mejetærskeren. Det duer ikke, når vi producerer glutenfrit, siger Lars E. Olsen.
Du finder her en vejledning om glutenfri produktion med fokus på muligheder, krav og økonomi:
Vejledning: Glutenfri afgrødeproduktion
Der er en lang række forhold, man skal have styr på i håndteringen af bælgfrugter til konsum:
Skånsom høst og minimal håndtering
Risikoen for at knække eller skade kernerne under høsten er stor, især når der er tale om kerner/frø med et højt vandindhold, og netop til konsum er kernekvaliteten vigtig. Det gælder derfor om at håndtere den høstede vare så skånsomt som muligt. Høst direkte i storsække, kasser eller container, som derefter kan køres på lager og tørres uden at komme igennem snegle og elevatorer.
Rensning både før og efter tørring
Det kan være en fordel at rense råvaren både før og efter tørring. Før tørring renses våde og større urenheder fra, så tørringen forløber nemmere. Efter tørring kan man skille lettere urenheder fra. En soldrenser er anvendelig til formålet, og den hjemlige tørring og rensning kan efterfølgende følges op af en professionel finrensning.
Hurtig tørring ved lav varme
Høje temperaturer kan være skadelige for kvaliteten. Man skal derfor vælge tørreri med omhu. Et gennemløbstørreri arbejder med høj varme i kort tid, og er desuden mest velegnet til større partier. Et portionstørreri kan håndtere mindre mængder ved lavere temperatur. Det er muligt at tørre små partier i lukkede kasser eller storsække. Det tilbyder fx Gl. Buurholt, som har specialiseret sig i at udvikle mobile renseanlæg.
Lukkede siloer
Til konsumvarer kræves lukkede siloer. Råvaren skal sikres mod fugle, gnavere og andre skadegørere. Siloerne skal kunne gøres fuldstændigt rene. En industristøvsuger og en højtryksblæser er gode hjælpemidler.
Silo til ’skyllekorn’
En økologisk landmand ved Christiansfeld har en ’skyllesilo’ som en del af sit kornanlæg. Når en ny afgrøde skal ind på lageret, bliver de første par hundrede kg taget fra og fyldt i denne silo. Skyllesiloen bidrager til en renere vare og mindsker risikoen for sammenblanding af afgrøder og kan være en særdeles god ide, hvis man producerer glutenfrit. Den frasorterede vare anvendes til foder til gårdens dyr.
Professionel rensning/sortering
Ønsker man en endnu bedre sortering og rensning end den, man selv kan præstere med en soldrenser, kan man entrere med professionelle firmaer, der renser varen med fx farvesorterer. Flere firmaer tilbyder lønsortering.

Kikærter og andre bælgfrugter til konsum stiller store krav til skånsom håndtering under høst, tørring og lagring. Foto: Jesper Fog-Petersen

Måske er du også interesseret i

02.09.2025
Høstudbytter i økologiske sortsforsøg
SortInfo er nu opdateret med data om udbytter fra årets høst i 2025 i de økologiske sortsforsøg.
Korn
Bælgsæd

27.08.2025
Bælgsæd og andre afgrøder til konsum: Husk at indregne meromkostninger
Dyrkning af afgrøder – særligt bælgsæd – til konsum vinder frem. Du kan langt hen ad vejen trække på erfaringer med dyrkning af samme eller lignende arter til foder, men der kan være en række forskelle, som betyder en del for økonomien i produktionen, og særlige krav til glutenfri produktion.
Bælgsæd
Korn
Driftsøkonomi

12.08.2025
Samdyrkning og sortering af konsumafgrøder
Samdyrkning af bælgsæd med korn øger udbyttet. Sortering er en udfordring, men den bliver løbende både lettere og billigere i takt med ny teknologi og flere udbydere.
Bælgsæd
Blandsæd

02.05.2025
Nyt projekt undersøger smagen af danske, økologiske bælgfrugter
Danske, økologiske bælgfrugter skal have mere plads på vores tallerkner, og derfor vil et nyt projekt undersøge, hvilke sorter der smager bedst.
Afgrøder
Bælgsæd

24.04.2025
Lupiner kan blive det nye hit på vores grønne tallerken
Plantebaserede fødevarer som bælgfrugter er blevet mere relevante med den grønne omstilling og øget fokus på bæredygtig fødevareproduktion. Lupin er den mindst kendte af bælgfrugterne, men den har et stort potentiale som sund fødevare. Den har nemlig et højere indhold af protein, fedt og fibre og et lavere indhold af kulhydrater end de andre bælgfrugter som f.eks. kikærter, linser, ærter og hestebønner.
Bælgsæd
Afgrøder

11.03.2025
Såning af bælgsæd - ram den rigtige jordtemperatur
Tjek jordtemperaturen, inden du sår
Afgrøder
Bælgsæd

13.08.2025
Naturbruget Tranum dyrker økologiske grøntsager
De ville egentlig bare være selvforsynende med økologiske grøntsager, men køkkenhaven voksede, og i dag driver Naturbruget Tranum 33 nordjyske hektar med kartofler, bælgfrugter og grøntsager.
Bælgsæd
Grønsager

24.04.2025
Dyrkning af smalbladet lupin på kalkrige jorde
De arter af lupin, som er relevante at dyrke i Danmark, vokser dårligt på marker med høje reaktionstal.
Afgrøder
Bælgsæd
Jord- og jordbearbejdning

02.04.2025
Økologisk hestebønne - dyrkningsvejledning
Sådan dyrker du økologisk hestebønne.
Afgrøder
Bælgsæd

02.04.2025
Økologisk lupin - dyrkningsvejledning
Sådan dyrker du økologisk lupin.
Afgrøder
Bælgsæd

28.01.2025
Notat om samdyrkning af bælgsæd med korn
Når økologisk bælgsæd dyrkes i renbestand, er der en høj produktionsrisiko. Samdyrkning med korn stabiliserer afgrøden og øger i forsøg udbyttet med 25-67 pct.
Bælgsæd
Blandsæd