Struvit er et meget rent mineralprodukt og en sikker fosforgødning

Struvit er en recirkuleret gødning, som genvindes fra spildevand. Struvit er primært en fosforgødning og indeholder i gennemsnit ca. 12,6 % P, men også 5,7 % kvælstof i form af ammonium og 9,9 % magnesium.  Se mere om struvit og hvordan du kan anvende det som gødning i artiklen:

Struvit - fra spildevand til ressource

Da struvit stammer fra spildevand, har mange landmænd og forbrugere udtrykt bekymring for forurening, men struvit er et meget rent mineralprodukt. Selv om det kan indeholde små mængder af forurenende stoffer, betyder det høje fosforindhold desuden, at udbringningsmængden pr. hektar er lav. 

Mængden af forurenende stoffer pr. kg næringsstof er lav sammenlignet med andre organiske gødninger. Derfor udgør struvit en lavere risiko sammenlignet med gødningsalternativer som kvæggylle, svinegylle og råfosfat. Samlet set betragtes struvit som en sikker fosforgødning.

Tungmetalindholdet er lavt i struvit

Spildevandsslam har længe været forbundet med forurening med tungmetaller. Men på grund af fremskridt inden for spildevandsteknologi er tungmetalforureningen i selve spildevandsslammet faldet drastisk^1,2.  Det kan ses i eksemplet med cadmium (Cd) i Storbritannien, hvor Cd-forureningen ændrede sig fra ca. 160 mg/kg i 1960'erne til under 2 mg/kg fra 00'erne og frem³. 

Tungmetalforurening, især zink-, kobber- og cadmiumforurening fra struvit i Europa (tabel 1) er lavere eller sammenlignelig med husdyrgødning. Indholdet af tungmetaller i struvit er dog betydeligt lavere sammenlignet med aske fra spildevandsslam, hvilket viser, hvor selektivt struvit dannes.

Tabel 1: Tungmetalforurening (zink (Zn), kobber (Cu) og cadmium (Cd)) i forskellige gødninger i EU (Kilde: Bünemann et al., 2024).

Omfanget af forurening med tungmetaller kan dog variere mellem forskellige struvitproduktionssystemer og afhængigt af spildevandsslammet. En nylig undersøgelse testede 3 struvitprøver fra Danmark (Aaby, Herning, Marselisborg i Aarhus), som bruger Phosphogreen-systemet. De havde alle niveauer under detektionsgrænsen af alle regulerede tungmetaller bortset fra zink. Den påviste zinkforurening var dog meget lav i intervallet 1,6 - 4,2 mg/kg tørstof og altså langt under den lovbestemte grænse på 1500 mg/kg tørstof ^4,5.

Innovationscenter for Økologisk Landbrug har for nylig fået analyseret to forskellige prøver for deres indhold af tungmetaller. I begge prøver lå indholdet af tungmetaller langt under grænseværdierne. Det er dog vigtigt at bemærke, at på grund af variationer i analysemetoderne var detektionsgrænserne lavere, hvilket resulterede i påvisning af flere værdier.

Tabel 2: Tungmetalforurening af fem danske struvitprøver sammenlignet med de tilladte EU-grænser. (<DL=under detektionsgrænsen; i.d.= ingen data). (Kilde Muys et al., 2021 og Innovationscenter for Økologisk Landbrug)

Organiske forurenende stoffer er stort set ikke til stede

Struvit er stort set fri for organiske forurenende stoffer. Det viser flere forskellige studier^5–7. Struvit har et naturligt lavt indhold af organiske forbindelser, fordi det er et mineralsk udfældningsprodukt. 

Organisk kulstof kan bruges som et mål for, hvor meget organisk materiale, som kan indeholde forurenende stoffer, der er i struvit. Den lovlige grænse i EU er 1 % af tørstoffet. De tidligere nævnte tre danske prøver viste et interval på 0,3-0,7 % og var dermed under grænseværdien^4,5. Derudover udgør den langsomme opbygning af organiske forurenende stoffer i jorden sammen med minimal afgrødeoverførsel en minimal risiko for forbrugernes sundhed². 

Lægemiddel- og antibiotikarester findes sjældent i betydelige mængder i struvit, og er mange gange lavere end i selve spildevandsslammet^7,8. 

Per- og polyfluoralkylforbindelser (PFAS) er mindre undersøgt². PFAS, som er en gruppe organiske forurenende stoffer, har fået betydelig medie- og forskningsmæssig opmærksomhed i de seneste år. En nyere tysk undersøgelse viste, at PFAS-niveauerne er lavere i struvit end i spildevandsslam⁹. EOF-værdien (et mål for PFAS) i slamprøver fra Tyskland og Schweiz varierede mellem 154 og 7209 µg pr. kg, mens struvit havde EOF-værdier mellem 96 og112 µg pr. kg. Der er dog behov for yderligere forskning på dette område.

Den mikrobiologiske sundhedsrisiko er lav

Genanvendelse af produkter, der stammer fra affald, især menneskelige ekskrementer, giver bekymring for mikrobiologiske sundhedsrisici som f.eks. forurening med patogener, humane vira og bakterier. Lave mængder af disse kan findes i rå struvit, men tørring af struvit ved temperaturer over 35 °C mindsker deres levedygtighed betydeligt^5,10. 

En dansk struvitprøve blev i 2021 testet for 5 forskellige mikrobielle forureningsindikatorer, og de var alle under de lovlige grænser (tabel 3). Desuden er deres levetid i jorden begrænset, og kun kortvarig overførsel til planter kunne måles, selv med kunstigt tilsatte prøver af ubehandlet spildevandsslam¹¹.  

Tabel 3: Mikrobielle forureningsindikatorer målt for en 9-måneders lagret struvitprøve fra Danmark (Kilde Muys et al., 2021).

Artiklen er lavet som et litteraturstudie, og de små hævede tal i teksten henviser til referencelisten (pdf-fil, 1 side)