Sammenligning af hestebønne, markært og smalbladet lupin i forsøg

Bælgsæd til andet end fødevarer er typisk hestebønner, ærter og lupiner. De tre arter adskiller sig både i udbytte, kvalitet og dyrkningskrav, men forsøg, hvor alle tre indgår, gør det muligt at sammenligne dem direkte.

Af Inger Bertelsen

I perioden 2020–2024 er der gennemført 19 forsøg. Resultaterne viser, at hestebønner og markært i gennemsnit giver de højeste udbytter, mens smalbladet lupin ligger markant lavere. Se figur 1.

For proteinindhold er billedet omvendt. Smalbladet lupin har det højeste indhold, mens markært har det laveste. Se figur 2.

Når udbytte og proteinindhold kombineres, giver hestebønner det største proteinudbytte pr. hektar. Der er derimod ingen signifikant forskel mellem markært og smalbladet lupin i proteinudbytte pr. hektar. Lupin har et højere indhold af fedt og lavere indhold af stivelse end hestebønne og markært, så det skal samlet vurderes ud fra anvendelse, jordtype og vandingsmuligheder, hvilken af afgrøderne der har det bedste potentiale i den konkrete situation.

Figur 1. Udbytte i bælgsæd. Søjler med forskellig farve er signifikant forskellige. Gennemsnit af 19 Økologiske Landsforsøg 2020-2024.

Figur 2. Råproteinindhold i bælgsæd. Søjler med forskellig farve er signifikant forskellige. Gennemsnit af 19 Økologiske Landsforsøg 2020-2024.

Økologisk udbytte i forhold til konventionelt

For hestebønner og ærter er der en forventning om et relativt højt udbytte baseret på potentialet i konventionel dyrkning. I sortsforsøgene i 2025 var udbyttet i måleblandingen for hestebønne 69 hkg pr. ha konventionelt og 34,4 hkg pr. ha økologisk. For ærter var tallene 60,8 hkg pr. ha konventionelt og 30,8 hkg pr. ha økologisk.

Arterne har forskellige krav til dyrkningsforhold

Udfordringen ved at sammenligne bælgsædsarter i forsøg er, at hestebønne, ært og lupin ikke trives optimalt under de samme dyrkningsforhold. I de gennemførte forsøg har fokus været på at sikre gode forhold for hestebønne og markært. Af de 12 forsøg på JB 1–4 er halvdelen vandet, mens de øvrige seks forsøg er udført på JB 6. Se figur 3.

Forsøgene dækker tre forskellige vækstsæsoner, hvilket betyder, at der også er variation i nedbør på lokaliteter uden vanding. Udbyttefordelingen fremgår af figur 4. For alle arter gælder, at udbytter under 10 hkg pr. ha skyldes misvækst. Ser man bort fra disse, ligger smalbladet lupin i otte forsøg under 20 hkg pr. ha, hvilket stemmer overens med mange landmænds erfaringer. Hestebønne og markært ligger generelt højere, og for markært ligger dobbelt så mange forsøg over 40 hkg pr. ha sammenlignet med hestebønne. Det er derfor relevant at undersøge, under hvilke forhold de enkelte arter klarer sig bedst.

I artsforsøgene indgår tre vækstsæsoner.

2022: Markært gav højest udbytte med gennemsnitligt 42 hkg pr. ha, mens hestebønne lå på 34 hkg pr. ha.
2023 (tørt år): Udbytterne faldt til 29 hkg pr. ha i markært og 24 hkg pr. ha i hestebønne.
2024: Hestebønne lå højest med 35 hkg pr. ha, mens markært gav 27 hkg pr. ha.

Hestebønne og ært reagerede altså nogenlunde ens på tørken i 2023.

Smalbladet lupin skiller sig ud ved at have et lavere udbyttepotentiale. I de seneste konventionelle sortsforsøg fra 2023 var det højeste udbytte 41,1 hkg pr. ha.

I artsforsøgene var gennemsnittet: