Udgivet 01.02.2023
Læsetid: ca. {0} minut[ter]
Sådan måler vi effekterne i skovlandbrug
Ph.d.-stipendiat Lisa Mølgaard Lehmann kvantificerer afgrødeudbytte, nitrogenudvaskning og kulstoflagring i skovlandbrugssystemer.
Af Lisa Mølgaard Lehmann, Ph.d.-stipendiat i skovlandbrug
Formålet med projektet Skovlandbrug - et bæredygtigt landbrugssystem for planteavl og mælkeproduktion (ROBUST) er at vurdere og udvikle potentialet for skovlandbrug i Danmark. Det bidrager jeg til gennem mit ph.d.-projekt, hvor jeg måler på, hvilke effekter, træerne har i landbruget. Specifik arbejder jeg med at kvantificere afgrødeudbyttet, nitrogenudvaskningen og kulstoflagringen i to skovlandbrugssystemer i Midtjylland.
Skovlandbrugssystemer på to økologiske bedrifter
Skovlandbrugssystemerne, vi undersøger i projektet, er etableret på to gårde, som begge er økologisk drevet, men derudover meget forskellige.
På Sommerbjerg ved Ejstrupholm holdes der malkekvæg, og i skovlandbrugssystemet indgår en mark med fodergræs, hvor køerne græsser i sommerhalvåret.
På Nyborggaard ved Vildbjerg dyrkes der korn til humankonsum. På begge marker findes et 8-12 meter højt læbælte, som er placeret midt på marken i en omtrentlig nord-sydgående retning.
Læbælterne er etableret midt i 1990’erne og består af træer og buske i tre rækker, hvoraf de højeste er placeret i midterste række. I begge hegn indgår bl.a. eg, ask, ær, kirsebær, røn og grønel samt tjørn, bærmispel, mirabelle og roser.
Vækst, høstudbytte, nitrogenudvaskning og jordfugtighed måles
På begge lokaliteter har vi anlagt et eksperimentelt forsøg, der følger samme opbygning. I fire forskellige afstande til hegnet måler vi vækst af afgrøden og høstudbyttet ved at høste i 2x2 meter parceller tre til fire gange over vækstsæsonen i 2021, 2022 og 2023 (markeret med sorte rammer i figuren).
Jordvands- (hvide sugekopper, kaldet lysimetre, 90 cm under jorden), regnvands- (røde tragte) og jordfugtighedsprøver (sorte stænger i jorden) udtages månedligt.
Målingerne skal bruges til at bestemme nitrogenudvaskningen. Yderligere har vi udtaget jordprøver i seks intervaller ned til en meters dybde for at bestemme jordens densitet og kulstoflagringen i de forskellige dybder.
Effekten af træerne i marken
Ved at foretage alle disse målinger i læhegnet og i forskellige afstande hertil i marken, kan vi vurdere, hvor langt ude i marken træerne har en påvirkning, hvorvidt denne er positiv eller negativ, samt i hvilken størrelsesorden, effekten ses. Derudover er vi også i gang med at opmåle og kortlægge alle træ- og buskarterne i læbælterne, så vi kan estimere kulstoflagringen i disse.
Tydelig effekt af læbælterne
Her ca. 1 1/2 år inden i projektet har vi allerede akkumuleret en masse data. Det er for tidligt endnu at konkludere på sammenhængen mellem forskellige parametre og effekter, men de foreløbige resultater tyder på en tydelig effekt af læbælterne, især inden for 2-7 meters afstand fra træerne.
Potentialet for skovlandbrug i Danmark vurderes på baggrund af alle de effekter, vi måler på, og derfor er det ikke nødvendigvis dårligt, at der ses både positive og negative effekter af træerne.
Skovlandbrug - et bæredygtigt landbrugssystem i planteavl og mælkeproduktion
Lisa Mølgaard Lehmann medvirker i projektet Skovlandbrug - et bæredygtigt landbrugssystem for planteavl og mælkeproduktion (ROBUST)