Udgivet 13.01.2026
Læsetid: ca. {0} minut[ter]
Regenerativt landbrug: Podcast dykker ned i det populære begreb
Hør en podcast i 8 afsnit, hvor du kan blive klogere på begrebet regenerativt landbrug.
Af Linda Michelle Handrup
Regenerativt landbrug bliver ofte fremført som vejen til at udvikle landbruget i en mere klimavenlig og bæredygtig retning. Innovationscenter for Økologisk Landbrug dykker ned i begrebet i teori og praksis i en podcast i 8 afsnit sammen med landmænd, konsulenter, forskere og en finansiel rådgiver. Her undersøger vi, hvad begrebet dækker over, og hvordan vi kan bruge det i en dansk, økologisk kontekst.
1:8 Hvad er regenerativt landbrug? Konsulentens bud
I første afsnit taler vi med Janne Aalborg Nielsen, der er landskonsulent hos SEGES Innovation. Hun har i mange år arbejdet med jordsundhed, hvor hun har undersøgt meget af det, der kaldes regenerative dyrkningstiltag. Hun giver sit bud på, hvad regenerativt landbrug er, hvorvidt der overhovedet er brug for begrebet, og hvad man bør prioritere, hvis man vil forbedre sin jordsundhed.
2:8 Hvad er regenerativt landbrug? Landmandens bud
I andet afsnit taler vi med Gert Glob Lassen, der er økologisk mælkeproducent med ca. 400 krydsningskøer og 600 hektarer sandjord, som han dyrker pløjefrit. Han fortæller om sin praksis med reduceret jordbearbejdning, skovlandbrug og andre regenerative tiltag på sin bedrift Ellinglund ved Silkeborg.
3:8 Hvad er regenerativt landbrug? Forskerens bud og fokus på jordens kulstofindhold
Et af de helt store argumenter for regenerativt landbrug er et skærpet fokus på jordens kulstofindhold. I dette afsnit taler vi med Veronika Hansen, Tenure Track Adjunkt på Københavns Universitet, som forsker i, hvordan landbrugere kan bevare og måske øge kulstofindholdet i deres jord. Der bliver nørdet igennem på jordens kulstofdynamikker og betydningen af jordbearbejdning, efterafgrøder og biokul.
4:8 Hvad er regenerativt landbrug? Markens mikrobielle samfund
I dette afsnit taler vi med Sabine Ravnskov, som er lektor ved Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi. Sabine fortæller i dette afsnit om markjordens sundhed og mikrobiologi, og vi kommer ind på betydningen af økologisk dyrkning og jordbearbejdning.
5:8 Hvad er regenerativt landbrug? Arbuskulær mykorrhiza
I dette afsnit fortsætter samtalen med Sabine Ravnskov, lektor på Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi. I denne del af interviewet kommer vi omkring betydningen af forskellige dele af almindelig landbrugsdrift og dyrkningspraksis. Vi taler om, hvad man som landmand kan gøre for at få en sundere og mere levende jord, og hvad det kan betyde for planteavlen i Danmark. Til sidst i samtalen behandler vi anvendelse af mykorrhizasvampe som biostimulanter.
6:8 Hvad er regenerativt landbrug? Holistisk management
I dette afsnit taler vi med Michael Kjerkegaard, der producerer kødkvæg og driver naturpleje i og omkring Vejle Ådal. Derudover er han forperson i Økologisk Landsforening og næstformand i Foreningen for Holistisk Planlagt Afgræsning (HOPLA).
Han fortæller om sin vej fra konventionel til økologisk husdyrproducent og om de ønsker til eget liv og virke, der ledte ham i retning af holistisk management. Samtalen fokuserer på, hvordan holistisk planlagt afgræsning fungerer i praksis og belyser også noget af den teoretiske baggrund for konceptet.
7:8 Hvad er regenerativt landbrug? Økonomi og forretningsudvikling
I dette afsnit af podcastserien ”Hvad er regenerativt landbrug? dykker vi ned i regenerativt landbrug med fokus på økonomi og forretningsudvikling sammen med Frederik Lean Hansen. Frederik Lean Hansen er iværksætter og måske Danmarks eneste finansielle rådgiver med speciale i regenerativ landbrugsdrift.
Du får praktiske perspektiver på, hvordan regenerative principper kan spille sammen med økonomien på bedriften – hvad det betyder for din bundlinje, og hvordan du kan tænke forretningsudvikling ind i mere bæredygtige produktionsformer. Podcasten tager udgangspunkt i erfaringer og konkrete eksempler, som kan være direkte brugbare for landmænd.
8:8 Hvad er regenerativt landbrug? DNA-analyser
I dette afsnit taler vi med Mogens Nicolaisen, som er professor ved Aarhus Universitet hvor han forsker i plante-mikrobeinteraktioner. Samtalen drejer sig om, hvad vi kan (og ikke kan) bruge genetikken til i udviklingen af landbruget.
Kan vi udvikle nye sorter, som er bedre til at rekruttere og samarbejde med gavnlige mikroorganismer?
Hvad kan DNA-undersøgelser fortælle os om de komplekse, mikrobielle forhold på og omkring planternes rødder?
Hvordan fungerer moderne DNA-analyser overhovedet, og hvor sikre kan vi være på deres resultater?
Det og meget mere får du svar på i afsnittet her.
Podcastserien er produceret af Innovationscenter for Økologisk Landbrug i samarbejde med SEGES Innovation.
Læs også:
Måske er du også interesseret i
19.08.2025
Anbefalinger om kulstoffangst og -lagring i landbrugsjord
Et ekspertudvalg har afleveret en rapport med anbefalinger til tiltag, der kan fremme kulstoflagring i landbruget.
Læs mere om Anbefalinger om kulstoffangst og -lagring i landbrugsjord
10.09.2025
Regenerativt landbrug i en dansk, kontekst
Plantedække året rundt, stor artsdiversitet og minimal forstyrrelse af jorden er nogle af principperne for regenerativt landbrug i en dansk, økologisk kontekst.
Læs mere om Regenerativt landbrug i en dansk, kontekst
22.05.2025
Topmøde formulerer rammen for regenerativt økologisk landbrug
Hele værdikæden var samlet til topmøde om regenerativt økologisk landbrug i dag. Sammen er de blevet enige om en række statements, der tjener som et foreløbigt arbejdspapir for det videre arbejde med regenerativ økologi.
Læs mere om Topmøde formulerer rammen for regenerativt økologisk landbrug
07.11.2025
Stribedyrkning gavner bæredygtighed og biodiversitet, men har også udfordringer
At dyrke i striber har en række effekter på både biodiversitet, dyrkningsmetoder og økonomi. Her får du de vigtigste erfaringer og anbefalinger.
Læs mere om Stribedyrkning gavner bæredygtighed og biodiversitet, men har også udfordringer
12.12.2024
Case: Regenerativt landbrug hos Søren Jensen, Nyborggaard
Søren Jensen er økologisk planteavler ved Vildbjerg i Midtjylland og bruger mange regenerative dyrkningstiltag.
Læs mere om Case: Regenerativt landbrug hos Søren Jensen, Nyborggaard
12.12.2024
Case: Regenerativt landbrug hos Niels Hansen
Niels Hansen har en planteavlsbedrift ved Haslev på Sjælland og har sat mange regenerative tiltag i værk på dyrkningsfladen for at forbedre jordens frugtbarhed og kvaliteten af sine konsumafgrøder.
Læs mere om Case: Regenerativt landbrug hos Niels Hansen
13.08.2025
Case: Regenerativt landbrug hos Ole Lawaetz Olesen, Agernæs Øko
Ole Lawaetz Olesen er økologisk planteavler på Fyn og bruger regenerative dyrkningstiltag i sit landbrug.
Læs mere om Case: Regenerativt landbrug hos Ole Lawaetz Olesen, Agernæs Øko
04.02.2025
Stribedyrkning: Danske og udenlandske erfaringer
Rapport fra Innovationscenter for Økologisk Landbrug samler praktiske erfaringer med stribedyrkning i Danmark og Holland og opridser den nyeste forskning på området.
Læs mere om Stribedyrkning: Danske og udenlandske erfaringer
19.08.2025
Regenerativt landbrug på Yatesburg House Farm
England: Richard Gantlett driver 640 hektar svær lerjord med lavt input og høj indtjening.
Læs mere om Regenerativt landbrug på Yatesburg House Farm
10.10.2024
Erfaringer med EOV i Danmark
Potentialet i EOV er stort ifølge 2 økologiske landmænd, men det kræver nogle tilpasninger til danske forhold, før det for alvor bliver nyttigt for bedrifterne.
Læs mere om Erfaringer med EOV i Danmark
12.06.2025
Regenerativt landbrug i økologisk landbrug - en vidensyntese
Rapport fra Aarhus Universitet beskriver økologiens muligheder og barrierer for en regenerativ praksis, der opretholder og forbedrer jordens sundhed.
Læs mere om Regenerativt landbrug i økologisk landbrug - en vidensyntese
08.01.2025
Stribedyrkning: Sådan kommer du i gang
Du kan optimere dit økologiske dyrkningssystem ved at dyrke i striber. Det giver mere biodiversitet, og du får et robust system med færre insektangreb og svampesygdomme. Men det er også et krævende system, så her guider vi dig gennem overvejelser, før du går i gang.
Læs mere om Stribedyrkning: Sådan kommer du i gangTilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev
Tak
Du er nu tilmeldt vores nyhedsbrev.