Potentiale for højere økologiske udbytter

Det er muligt at mindske gabet mellem økologiske og konventionelle udbytter med bl.a. økologisk sortsforæding, bedre udnyttelse af næringsstofferne og samarbejde med biogasanlæg om afgasning af kløvergræs.

Af Karen Munk Nielsen

Det er helt afgørende, at økologiske landmænd bruger de økologiske metoder og principper som et middel til at hæve både robusthed og udbytte i marken. Hvis de økologiske udbytter kan hæves med samme input af ressourcer, vil det styrke både driftsøkonomien og økologiens position som klimavirkemiddel.

Udbytter i forhold til N-tilførsel

Udbytterne i økologisk korn er 50-75 pct. af de konventionelle ifølge tal fra regnskabsdatabasen. Gødningsinput er også lavere - i gennemsnit 58 kg udnyttet N mod 152 kg i konventionelt landbrug ifølge indberetninger i gødningsregnskaber 2022/2023.

Det lavere kvælstofinput er en af forklaringerne på udbytteforskellen og kan i vårbyg forklare ca. halvdelen af denne. Det lavere kvælstofinput er også en af forklaringerne på, at økologisk drift har en god klima- og miljøprofil, da lattergasemission blandt andet afhænger af kvælstofinput.

Ud over tilført gødning håndterer økologer en varierende mængde kvælstof fikseret i kløver, lucerne og bælgsæd. Denne kvælstofpulje er vanskeligere at udnytte med samme effektivitet som tilført gødning.

Det skal dog stadig være ambitionen at forbedre næringsstofeffektiviteten i marken, dvs. høstet udbytte pr. kg N, og samtidig forbedre jordfrugtbarheden.

Forfrugtsvirkning skal udnyttes

Når en kløvergræsmark pløjes om foråret, er der en kvælstofpulje på mellem 100 og 200 kg N pr. hektar, der langsomt frigives med hjælp fra jordens mikroorganismer til den følgende afgrøde. Kløvergræs kan med rette timing stille tilstrækkeligt med kvælstof til rådighed til vårbyg og andre kornafgrøder.

Data fra MarkOnline viser ikke desto mindre, at mange økologiske vårsædsmarker dyrket efter kløvergræs tilføres ret store mængder husdyrgødning, som man får dårligt betalt netop dette sted i sædskiftet. Den begrænsede ressource kunne med fordel anvendes på andre afgrøder, konstaterer Sven Hermansen.

- Kløvergræs og efterafgrøder bør værdisættes for det, de bidrager med i gødningsplanerne, men vi kan se, at det ofte ikke sker – måske fordi man i nogle egne af landet har rigeligt kvælstof til rådighed.

Kvælstofrespons i vårbyg efter kløvergræs (rød) er næsten ikke-eksisterende sammenlignet med vårbyg efter korn (gul). Kilde Øversigt over Landsforsøg 2008 og 2011.

Bedre fordeling af ressourcerne via biogasanlæg

Kløvergræs dyrkes overvejende til foder til drøvtyggere i sædskifter, hvor der i forvejen er en relativt god kvælstofforsyning. Omfordeling af husdyrgødning er svær at løse på tværs af landet. Afgasning af kløvergræs i biogasanlæg vil derimod være en vej til bedre fordeling af de økologiske kvælstofressourcer, hvis vi kan udvikle samarbejdsmodeller, der giver alle parter en fordel ved at gå ind i en aftale.

Mellemafgrøder før vintersæd

Vintersæd er et andet sted, hvor økologer ikke høster det fulde potentiale. Her er udfordringen ifølge Sven Hermansen, at få vintersæden godt ind i vinteren og godt ud igen uden kørsel med tunge gyllevogne i det tidlige forår.

- Vi undersøger i øjeblikket, hvor meget kvælstof mellemafgrøder med kort voksetid kan levere, inden vintersæden bliver sået, siger Sven Hermansen.

- Foreløbige resultater fra økologiske Landsforsøg viser, at der er en markant positiv effekt ved at kombinere mellemafgrøder med lidt senere tildeling af moderate mængder gyllekvælstof.

Sorts- og artsblandinger

Sortsblandinger i foderafgrøder er kendt og anerkendt som en metode, der giver robuste afgrøder.

I vårbyg viser sortsafprøvningerne år efter år, at udbyttet i de anbefalede sortsblandinger altid ligger i den bedste fjerdedel men aldrig i toppen, hvor de nyeste sorter ligger. Specialproduktioner som malt- og brødkorn, dyrkes i renbestand.
Artsblandinger kendes bedst fra kvægfoder med byg-ært som den helt dominerende. Fordelen ved den afgrøde er foderkvaliteten og evnen til at tilpasse sig jordens varierende kvælstofindhold, hvilket er vigtigt i et økologisk kvægsædskifte. Blandinger af vårhvede-lupin, hestebønner-vårtriticale og lignende har trofaste tilhængere rundt omkring.
Lidt vildere bliver det med deciderede polykulturer, hvor 5,10 eller flere arter, der kan forventes høstet til modenhed, blandes. Blandingerne indeholder korsblomstrede, bælgplanter, kornarter og kurvblomster, og så ser man, hvad der kommer frem til modenhed. Det er optimal diversitet, og der kommer fra de forsøg, der er lavet, et godt foderprodukt ud af det. Ofte vil en eller få arter dominere, alt efter de forhold marken, vejr og forhold i øvrigt byder.

Forædling til økologi

De sorter, der bliver anvendt til økologisk produktion, er langt overvejende udviklet til konventionel produktion, hvor der er adgang til letopløselige næringsstoffer og pesticider. Selv om forædlerne har fokus på sundhed og resistens, vurderes det, at sortsudvikling til økologiske forhold vil kunne bidrage til højere udbytter i flere afgrøder.

Anbefalinger

• Lav næste års planer i vækstsæsonen, hvor du kan se dine udfordringer og succeser
• Brug tilgængeligt kvælstof bedst muligt - og sælg resten
• Dyrk kløvergræs til biogas, når det bliver muligt

Læs mere

Læs Sven Hermansens uddybende analyse af udbytteforhold og potentialer i økologisk planteproduktion s. 23-24 i Robust økologisk planteproduktion (Økologisk Landsforening)

Rådgivere, forskere og virksomheder har sammen med Innovationscenter for Økologisk Landbrug i projektet Fertihood lokaliseret områder, hvor det er muligt at optimere produktionen og øge udbytterne.