Udgivet 10.04.2026

Læsetid: ca. {0} minut[ter]

Økologer dyrker det, der fungerer bedst økologisk

Tal fra Danmarks Statistik giver indblik i, hvilke korn- og bælgsædsafgrøder økologiske landmænd dyrker, og hvilke udbytter de høster.

Økologiske sædskifter er skruet anderledes sammen end konventionelle og indeholder mere bælgsæd og vårsæd og mindre vintersæd  end konventionelle sædskifter.

Tal fra Danmarks Statistik giver indblik i afgrødernes omfang sammenholdt med udbytter, og man kan konstatere, at økologer i høj grad dyrker de afgrøder, der har den relativt mindste udbyttenedgang.

 

 Økologi

Konventionel 

Afgrøde

Areal, ha

Udbytte, hkg/ha

Andel, % af areal

Udbytte, % af konv.

Areal, ha

Udbytte, hkg/ha

Vinterhvede

5.454

58,3

1,2

66

456.212

88,2

Vårhvede

3.462

35,3

30,5

59

7.906

59,6

Rug

15.714

48,6

14.4

65

93.494

74,3

Vinterbyg

692

45,6

1,0

59

65.466

77,4

Vårbyg

15.580

45,3

3,2

64

466.435

70,4

Havre

24.840

50,5

13,0

80

57.993

63,4

Vårblandsæd

1.746

51,0

27,8

83

4.546

61,1

Triticale

683

61,2

11,3

88

5.366

69,4

Markært

2.491

33,6

28,7

73

6.190

46,0

Hestebønner

5.916

36,1

31,4

73

12.912

49,3

Sødlupin

1.292

22,1

83,2

106

261

20,9

Raps

2.167

28,8

1,3

61

158.396

46,9

Dyrkning af korn, bælgsæd og raps økologisk og konventionelt samt udbytter 2025. Kilde: Danmarks Statistik.

Økologernes favoritter

Ifølge statistikbankens tal er der på økologiske marker en overvægt af havre, vårhvede, bælgsæd og blandsæd i forhold til konventionelle. Andelen, der dyrkes økologisk, af disse afgrøder udgør 28-31 %. Tallene skal ses i forhold til økologiens samlede andel af landbrugsarealet på ca. 10 pct.

Raps, vinterbyg og -hvede samt vårbyg er derimod underrepræsenteret på økologiske marker med en andel på 1-3 %. Vårbygs andel er lav pga. et stort konventionelt areal med vårbyg, som typisk dyrkes efter pligtige efterafgrøder. Triticale og rug ligger derimellem med en andel på 11-14 %. Triticale dyrkes dog næsten ikke længere.

Top 5 – økologisk andel af afgrødens areal

  • Sødlupin          83,2 %

  • Hestebønne   31,4 %

  • Vårhvede        30,5 %

  • Havre               30,0 %

  • Markært          28,7 %

60-90 % af konventionelt udbytte

30 % af den dyrkede havre er økologisk, og havre er med knap 25.000 hektar også den økologiske kornafgrøde, der dyrkes på det største areal. Udbyttet er 80 pct. af konventionelt udbytte. Vårhvede har en høj økologiandel men et relativt lavt udbytte på 59 %, formentlig fordi der dyrkes brødsorter, som kan levere bagekvalitet med et lavt input af kvælstofgødning. Det lavere udbytte kompenseres forhåbentligt af højere afregningspriser, men det kan ikke læses ud af tallene her.

Top 5 - relativt økologisk udbytte

  • Sødlupin                          106 %

  • Triticale                              88 %

  • Vårblandsæd                   83 %

  • Havre                                  80 %

  • Hestebønne/Markært   73 %

Sødlupin springer i øjnene med både en høj økologiandel af arealet et højt relativt udbytte, men der er stadig tale om en absolut nicheafgrøde.

Økonomi i økologisk planteavl

Bag de viste data gemmer sig en række økonomiske og agronomiske realiteter. Det er bl.a. en realitet, at kvælstoftilførslen til økologiske afgrøder er relativt lav, hvilket har stor betydning for de opnåede udbytter. Fra de økologiske afgrødekalkuler ved vi desuden, at økologisk dyrkning er forbundet med færre stykomkostninger, som sammen med det økologiske arealtilskud er med til at udjævne den økonomiske forskel mellem økologisk og konventionel planteavl . Endelig er de økologiske afregningspriser typisk højere end konventionelle, og ikke mindst hvor der er tale om konsumafgrøder.

Måske er du også interesseret i