Egne sortsblandinger af vinterhvede - metoder og erfaringer

Innovationscenter for Økologisk Landbrug har sammen med to økologiske landmænd testet to metoder til at lave egne sortsblandinger af vinterhvede.

Af Karen Munk Nielsen

Sortsblandinger er generelt mere robuste mht. sygdomme og udbytte end enkeltsorter, og hvis sorterne i en blanding har forskellig vækstform, kan blandingen også have bedre ukrudtskonkurrence end de samme sorter i renbestand.

Der er færdige sortsblandinger på markedet, men har du særlige ønsker til blandingen, kan du også blande selv. Køber du en færdig sortsblanding hos en forhandler er sorterne evalueret i forhold til at dyrke i blanding, og såsæden bliver leveret i en og samme omgang. Blander du selv, har du flere frihedsgrader, men du skal selv foretage sortsvurderingen, og der kan være flere leverancer at holde styr på.

Tre sorter i blandingen

I et demo-forsøg hos to økologiske landmænd er der udsået blandinger af sorterne Pondus, Pacman og Fritop i forholdet 1:1:1. Sorterne er valgt på følgende baggrund:

Pondus er markedsført til både konventionel og økologisk dyrkning og har ligget godt udbyttemæssigt gennem de seneste fem år i konventionelle Landsforsøg. Den har en ’flad’ vækstform, som potentielt lukker godt af for ukrudt om efteråret.
Pacman har givet topudbytter i sortsafprøvningerne i Landsforsøgene® de seneste år. Den er i september 2025 rykket til modtagelighedsgruppe 3 for gulrust..
Fritop har et beskedent udbyttepotentiale i renbestand, men den er højere end de andre to sorter, hvilket giver god ukrudtskonkurrence, men også øget risiko for lejesæd. Den har stak, hvilket gør den nem at genkende allerede ved skridning.

Sortsblandingen er begge steder udsået med en 6 meter Väderstad Spirit såmaskine. Parcellerne er 30-36 meter brede.

Såsæden kan leveres i marken og sorterne lægges lagdelt i såmaskinen.

Blandingen kan også foretages med frontskovl på ladegulvet. Metoden giver en ensartet blanding.

Forsøgsdesign

Demoforsøg på to lokaliteter
To behandlinger: Udsæd blandet på ladegulv og udsæd blandet ved lagdeling i såkasse
Parceller: fire til seks spor ved siden af hinanden af hver behandling med to gentagelser på hver lokalitet
Plantetal og sådybde som normalt hos forsøgsværter.

To blandemetoder afprøvet i praksis

Blandingerne er lavet på to forskellige måder. Dels ved at blande sorterne med frontlæsser på ladegulvet, dels ved at lægge de tre sorter direkte i såmaskinen i lag og lade opblandingen ske under udsåning. Kvaliteten af de to metoder er vurderet i afgrøden i marken.

Den første metode er mere arbejdskrævende og indebærer nogen transport ved genpåfyldning af såmaskinen. Den anden kan foregå direkte i marken, men erfaringen her er, at såmaskinen skal køre omkring hundrede meter, før der opstår en kegle-effekt i såkassen, og blandingen af sorterne er jævn.

Fordele og ulemper ved metoderne

Begge opblandingsmetoder fungerer i praksis med tre sorter, hvis man ser bort fra den lidt uens opstart ved lagvis blanding i såkassen. Ønsker man at blande flere sorter, vil opblanding på gulv formentlig give det bedste resultat i marken.
Der er fordele og ulemper ved begge metoder, og de to forsøgsværter foretrækker hver deres metode.

Opblanding på gulv	Opblanding i såmaskine
Ekstra arbejdsgang med blanding på gulv Transport ved genpåfyldning Risiko for spild er større Muligt at blande et større antal sorter	Arbejdsmæssigt nemt med mindre risiko for spild Såsæd kan leveres i marken Blandingen er først jævn efter ca. 100 meters kørsel Genpåfyldning bør ske, inden såkassen er helt tom Udsædsmængden på såmaskinen skal justeres efter et par træk, når blandingen er blevet jævn.

Opblanding på gulv

Opblanding i såmaskine

Ekstra arbejdsgang med blanding på gulv

Transport ved genpåfyldning

Risiko for spild er større

Muligt at blande et større antal sorter

Arbejdsmæssigt nemt med mindre risiko for spild

Såsæd kan leveres i marken

Blandingen er først jævn efter ca. 100 meters kørsel

Genpåfyldning bør ske, inden såkassen er helt tom

Udsædsmængden på såmaskinen skal justeres efter et par træk, når blandingen er blevet jævn.

Sorten Fritop har stak og er højere end de øvrige sorter i blandingen. Tydelige sortsforskelle gør det lettere at vurdere kvaliteten af opblandingen i marken.

Kornet i første såtræk med opblanding direkte i såkassen er lidt lysere. Sorten Fritop lå nederst i såkassen, og der er overvægt af denne sort, indtil opblandingen ved hjælp af lufttrykket kommer ordentligt i gang.

Landsforsøg giver yderligere viden

Sortsblandingerne stod rigtig flot i begge demoforsøg. Der var generelt lav forekomst af svampesygdomme i demoforsøgene, og der kunne ikke observeres forskel mellem blandingsmetoderne. Der kan ikke med det anvendte forsøgsdesign drages endelige konklusioner om sortsblandingernes sundhed og ukrudtskonkurrenceevne, men vi forventer et datagrundlag hertil i Landsforsøgene 2025 og 2026, hvor forskellige sortsblandinger og enkeltsorter er undersøgt mht. udbytte, ukrudtskonkurrenceevne og sygdomsmodtagelighed.

Se resultater fra Landsforsøg 2025

Notat: Erfaringer med opblanding af vinterhvedesorter til egne sortsblandinger (pdf 15 sider)