Dyrkningsvejledning for økologisk blandsæd til konsum

Fordele ved dyrkning

• Højere udbyttepotentiale – udbyttet i blandsæd er højere end gennemsnitsudbyttet for de to arter i renbestand

• Lavt kvælstofbehov pga. bælgsædens kvælstoffiksering

• Mindsket risiko for lejesæd, når kornet holder bælgsæden  

• Bedre udnyttelse af lys, vand og næringsstoffer end de enkelte arter i renbestand

• Øget konkurrenceevne over for ukrudt

• Mindsket smittetryk fra sygdomme og skadedyr 

Afgrøderne i en blanding skal passe sammen på flere måder. De arter, der blandes, skal kunne sås og høstes samtidigt. Det bedste resultat opnås, når afgrøderne sås på en gang. Hvis arterne er alt for forskellige i størrelse og form risikerer du, at de afblander under såningen. Ved konsumformål er præcis etablering betydende for udbyttet. Brug derfor gerne såmaskine med to såkasser og dobbelt såskær, så korn og bælgfrugter bliver placeret i den rette sådybde.

Succes ved samdyrkning til konsum afhænger af, at:

• Afgrøderne har samme såtidspunkt og modningstid

• Afgrøderne har lignende krav til jord og klima

• Kornpartneren ikke dominerer bælgplanten

• Bælgplanten har tilstrækkelig konkurrenceevne for at sikre et balanceret udbytte.

Blandingspartnere

Overvej følgende, når du skal vælge, hvilke afgrøder, du ønsker at samdyrke:

• Hav fokus på sundt sædskifte og på at undgå sædskiftesygdomme

• Hvilke arter passer til min jord?

• Ukrudtstryk i marken

• Hvem skal varen afsættes til?

• Skal varen være glutenfri?

• Muligheder for at sortere efter høst

Kornafgrødernes egenskaber i blanding med bælgplanter

Kornet giver støtte til bælgplanterne og øger ukrudtskonkurrencen i afgrøden. Kornet kan også til en vis grad beskytte bælgplanten mod skadedyr og sygdomme.

Blandsæd med havre: Havre er mere aggressiv i vækst end vårhvede og vil derfor medføre et lavere bælgfrugtsudbytte i blandingen. Havre er spildsom, når den bliver overmoden. Havre er glutenfri, hvilket kan have stor betydning ved fødevareproduktion.

Blandsæd med vårhvede: Vårhvede er stråstiv og giver god støtte til bælgplanter med tendens til lejesæd. Vårhvede er de senere år blevet angrebet af bygfluelarver, hvilket gør den mindre egnet. Vårhvede indeholder gluten, så den kan ikke anvendes til glutenfri produktion.

Bælgplanters egenskaber i blanding med korn

Bælgplanter er en oplagt samdyrkningspartner, da den leverer ’gratis’ kvælstof til sædskiftet og i varierende grad til arten, den samdyrkes med. Bælgplanterne giver ligeledes kornet mere plads til at buske sig, hvilket kan øge udbyttet af den enkelte kornplante.

Blandsæd med ært: Blandsæd med ært og havre er oplagt til glutenfri produktion, men vårhvede er også en god blandingspartner til ært. Den passer med modningstidspunkt, er stråstiv og kan derfor modvirke lejesæd og lav afgrødehøjde. I blandsæd med ært og korn til modenhed øges dyrkningssikkerheden af ærterne, og generelt forøges det samlede udbytte i marken sammenlignet med dyrkning af bælgplanter i renbestand.

Blandsæd med linser: Det er normalt havre, der bliver anvendt i blanding med linser, da produktet så kan anvendes til glutenfri fødevarer. Linse er en spinkel og lav afgrøde med tendens til lejesæd og kan derfor have gavn af støtte fra havre, dels for bedre at styre ukrudtet, dels for at holde afgrøden oppe ved høst. Andre kornsorter øger risikoen for, at der forekommer gluten i produktet. Udsædsmængden af havre skal holdes lav, da der ellers bliver høstet for lavt et udbytte i linserne, og udgifterne til rensning bliver for høje i forhold til den endelige salgbare vare. Linsesorter adskiller sig meget i størrelse af frøet og vækst. Laird er storfrøet med kraftig vækst, hvorimod Anicia er småfrøet med langsom vækst.

Blandsæd med lupin: Frø af hvid lupin, smalbladet lupin og gul lupin kan bruges til fødevarer. Lupin har et højere indhold af protein, fedt og fibre og et lavere indhold af kulhydrater end de andre bælgplanter som f.eks. kikærter, linser, ærter og hestebønner. Uforgrenede lupiner egner sig godt til samdyrkning med korn, da forsøg har vist, at de kan forbedre kvaliteten af vårhvede ved at øge proteinindholdet og dermed bagekvaliteten. Samtidig kan de øge kernestørrelsen i havre, hvilket er en fordel ved grynproduktion. Forgrenede lupiner derimod er en stærk konkurrent til korn og er derfor mindre velegnede til samdyrkning.

Blandsæd med hestebønne: Blandsæd med hestebønner er ikke udbredt, da hestebønne en kraftig afgrøde, der under de rette dyrkningsforhold ikke har de store problemer med ukrudt og ikke har tendens til lejesæd. Hestebønne modner sent, så den bør samdyrkes med senmodne sorter af havre. Havre er ikke en støtteafgrøde – vælg standfaste bønnesorter. Havre undertrykker ukrudt godt, men kan blive dominerende. Uden kvælstofgødning er havrens kvalitet ofte utilstrækkelig i blanding med hestebønner. Hestebønner kan blive angrebet af skadedyr som hestebønnebillen, der kan efterlade huller i bønnerne og gøre dem uegnede til konsumsalg.

Når der dyrkes blandsæd, skal alle arter være dyrkningsegnede under de givne forhold. Blandsædens placering i sædskiftet ligger mellem korn og bælgfrugter. Blandsæd er en god forfrugt, men forfrugtsværdien af blandsæd er mindre end bælgplanter dyrket i renbestand. Hvis der skal sås vårsæd efter blandsæd, bør der sås udlæg eller efterafgrøder.

Når bælgplanter indgår i blandsæd, er der risiko for opformering af de samme jordbårne sygdomme, som når bælgplanter dyrkes i renbestand og anbefalingerne til afstand i sædskiftet er derfor de samme. (tabel 1).

 Tabel 1. Minimum antal frie år mellem arter af bælgplanter. 

Blandsæd med linser, ært eller hestebønner kan dyrkes på alle jordtyper, hvor du normalt dyrker ærter. En veldrænet, kalkrig, lermuldet jord giver de bedste betingelser for et godt udbytte. Jorden må ikke være sur eller vandlidende.

På lette jorder bør der være vandingsmulighed. På humusjord vil ært eller hestebønne ofte afmodne for sent eller for uensartet.

Lupin er relativt tørketolerant og kan derfor dyrkes på uvandet sandjord, hvor hverken ært eller hestebønne trives. I tørre år påvirkes udbyttet positivt ved vanding.

De tungere jordtyper (JB6 og opefter) er knap så egnede til smalbladet lupin. Smalbladet lupin trives ikke ved høje reaktionstal og på vandlidende jorde.

Se dyrkningsvejledning for de enkelte arter.

Såbed og såtid

For blandsæd med ært og hestebønne anbefales, det at så tidligst muligt, når der ikke er udsigt til nattefrost, og jorden er bekvem til såning.

Smalbladet lupin er mere følsomme overfor kold jord, og såning af blandsæd med lupiner bør vente til, jordtemperaturen er 4 ºC, og der ikke er udsigt til, at den falder. Linser sås når jordtemperaturen er 5 ^oC.

Jordtemperaturen i dit lokalområde kan følges her.

Sådybde for de forskellige blandinger:

• Blandinger med ært sås i 4-6 cm dybde

• Blandinger med linser og lupin sås i 3-5 cm dybde. På lerjord bør lupiner ikke sås dybere end 3 cm. På sandjord kan lupiner sås i 5 cm dybde og hvis der er behov for blindharvning. Dette af hensyn til fremspiring af lupin.

• I blandinger med hestebønner bør du så med to forskellige sådybder således korn og hestebønner kommer ned i den korrekte sådybde. Korn 3-4 cm. Hestebønner 8 cm. Er det ikke muligt at så i 2 forskellige dybder, kan der som kompromis sås i 5-6 cm dybde.  

Korn og bælgfrugter blandes grundigt og sås i samme arbejdsgang. Det betyder, at der gås lidt på kompromis med den optimale sådybde for de enkelte arter.

Ved såning af blandsæd er der risiko for, at såsæden afblander i såmaskinen. Risikoen stiger, hvis såmaskinen fyldes helt eller køres næsten helt tom. Husk podemiddel, hvis lupiner indgår i blandingen.

Ved konsumformål er præcis etablering betydende for udbyttet. Brug derfor gerne såmaskine med to såkasser og dobbelt såskær. Således korn og bælgfrugter bliver placeret i den rette sådybde.

Udsæd og udsædsmængde

Det er vigtigt, at der er tilstrækkeligt antal planter i blandingen. Der tages udgangspunkt i det anbefalede plantetal til renbestand se Tabel 2.

Så når en blanding beskrives som 80 % ært og 20 % havre, betyder det at udsædsmængden er 80 % af normal udsædsmængde i ært og 20 % at normal udsædsmængde i havre.

Tabel 2. Anbefalet plantetal i renbestand for forskellige afgrøder. 

Andelen af korn bør aldrig være over 50 %, da udbytte af bælgplanterne så bliver alt for lavt. Sammensætningen kan være 100 % bælgfrugter plus lidt korn, hvor kornet kun anvendes som en støtteplante for bælgplanterne, ellers anbefales en sammensætning 80/20 i bælgfrugter/korn.

Ønsker du en ekstra tæt afgrøde, kan du øge udsædsmængden, så der tilsammen er over 100 %, dette giver dog ikke nødvendigvis merudbytte.

Udsædsmængde beregnes ud fra følgende formel, hvor TKV er tusindkornsvægten:

Udsæd i kg pr. ha = (Ønsket antal planter pr. m² x TKV) / procent markspiring

Udsædsmængden udregnes for hver blandingspartner for sig. Det er vigtigt at vurdere fremspiringsforholdene i marken, så markspiringen ikke sættes for højt.

Podning af lupin

På arealer, hvor der ikke før har været dyrket lupin, skal lupinerne podes. Lupinerne podes med en bakteriekultur, der danner rodknolde på rødderne og via symbiose henter kvælstof fra luften til lupinplanten.

Podningen foregår ved at blande med frøene med et podningsmiddel inden såning. Sørg for grundig podning, så alle frø kommer i kontakt med podningsmidlet.

Økologisk udsæd

Udsæd skal være af økologisk fremavl. Der kan kun undtagelsesvis dispenseres for dette krav, hvis der er udsolgt af økologisk udsæd eller hvis sorter ikke kan anvendes til det planlagte brug. Der kan så bruges ubejdset konventionel udsæd. I så tilfælde skal der søges om dispensation hos Landbrugsstyrelsen. Denne dispensation skal være givet forud for køb af udsæden og såning.

På OrganicXseeds.dk findes en oversigt over udbuddet af økologisk udsæd og frø, samt en beskrivelse af de regler og dispensationsmuligheder der gælder for brug af udsæd på økologiske ejendomme. Du kan desuden få oplysninger om økologisk udsæd hos den lokale økologikonsulent.

Sortsvalg afhænger af anvendelsesformålet, da de forskellige sorter af ærter, linser og hestebønner har forskellig smag og egenskaber ved tilberedning. Sorterne kan også have mange forskellige frøstørrelser og farver som Billede 1 er eksempel på. Størrelsen og farven af frøene kan desuden have indflydelse på muligheden for sortering af den høstede vare.

Foto: Maja Bertelsen

Billede 1 Frøene af ært, hestebønne og linser kan have forskellige farver og størrelser. Foto: Maja Bertelsen

Bælgplanter er selvforsynende med kvælstof, og en blandingsafgrøde med korn og bælgplanter har derfor et lavt kvælstofbehov.

Da bælgfrugter er en mere værdifuld afgrøde end korn, bør denne prioriteres, og gødskning med kvælstof udelades. Større mængder kvælstof vil blot forrykke konkurrenceforholdet mellem korn og bælgplanter til fordel for korndelen, uden at totaludbyttet stiger.

En fordel ved mindre gødskning af blandsæden er, at gødningen, som er til rådighed på bedriften, kan prioriteres til andre afgrøder i markplanen.

Ønskes et højt kornudbytte, kan der tilføres ca. 50 kg N. Forsyning med andre næringsstoffer afhænger af behovet for de afgrøder som indgår i blandingen.

Vanding tilpasses arterne i blanding. Planlæg som udgangspunkt efter den mest tørkefølsomme og den mest værdifulde art. Hestebønner og ærter er tørkefølsomme og vil ofte have brug for vandring, mens lupin er mere tørketolerant og i år med normal nedbør er det ikke en fordel at vande, da det fremmer kornet på bekostning af lupinen.

Skal der sås vårsæd efter blandsæd med en høj andel bælgplanter, er det vigtigt med en efterafgrøde til at holde på næringsstofferne.

Så med rillesåning efter sidste ukrudtsharvning eller med luftsåning i forbindelse med sidste ukrudtsharvning.

Blandingsafgrøder med korn og bælgplanter har en bedre konkurrenceevne over for ukrudt i forhold til dyrkning af bælgplanter i renbestand, men dårligere end korn i renbestand. Dels skygger blandingen bedre, og ukrudtet har ikke den samme mængde kvælstof til rådighed, hvis gødskning mindskes eller udelades. Ukrudtsbekæmpelsen tilpasses arterne i blandingen.

Strategien til mekanisk ukrudtsbekæmpelse er:

• Omhyggelig jævn og ensartet såbedstilberedning

• Ensartet og jævn såning af kernerne

• Blindharvning 5-7 dage efter såning. Vær her opmærksom på øverlig såning af lupin. Hvis hestebønner i blanding er sået dybt, kan der evt. nås to blindharvninger.

• Ukrudtsharvning skal undgås, når afgrøden er lige under jordoverfladen pga. stor risiko for at knække de sprøde spirer.

• Harvning igen efter afgrødens fremspiring, når ukrudtet har små kimblade eller er ved at bryde igennem jordoverfladen. Højst 10-20 % af afgrøden må blive skadet eller dækket med jord.

• Ukrudtsharvning kan fortsætte indtil bælgsæden er 10-12 cm høj (hestebønner), har 7-8 blade (lupin) eller fangtrådene når sammen (markært). 

Blandsæd kan også dyrkes på øget rækkeafstand og radrenses. Start med blindharvning og følg op med radrensning, når ukrudtet har kimblade/de første løvblade.

Ærter, lupiner og linser er selvbestøvende. Hestebønner er fremmedbestøvende og har gavn af bestøvning. Der kan opnås et merudbytte på 5-40% for bestøvning. Der kan f.eks. udsættes ca. 2 bistader pr. ha. til bestøvning.

Blandsæd angribes af de samme skadedyr, som arterne, der indgår i blandingen. Dog ses der ofte et lavere niveau af angreb i blandsæd.

Skadedyrsangreb kan også medføre tab i blandingsafgrøder, for eksempel bladlus i hestebønne eller bygfluens larve i vårhvede. Fordelen ved blandingen er, at den ikke-angrebne art sikrer et høstbart udbytte.

Når der vælges resistente sorter, sker der ikke nogen voldsom opformering af sygdomme i en blandingsafgrøde. Blandsæd angribes af de samme sygdomme som arterne, der indgår i blandingen. Dog ses der ofte et lavere niveau af angreb på grund af:

• Fortyndingseffekt: Når flere arter eller sorter dyrkes sammen, udgør hver planteart/sort en mindre del af den samlede bestand.

• Fysisk barriere mellem planter: Planter af en ikke-modtagelig art fungerer som en barriere for spredning af smitte.

• Mikroklimaet bliver mere varieret: Blandsæd skaber et mere varieret mikroklima (varierende bladstilling, højde, tæthed), det kan gøre forholdene mindre optimale for sygdomme, der kræver meget specifikke fugt- og temperaturforhold.

Høsttidspunktet for blandsæd vil oftest være bestemt af bælgplanten i blandingen. Bælgplanter afmodner hurtigere i en blanding fremfor i renbestand, fordi kombinationen af forskellig vækstform, bedre mikroklima, reduceret konkurrence og fysiologisk tilpasning gør, at planten prioriterer frøene fremfor blad- og stængelvækst. En blanding af ært og korn modner typisk 5-10 dage tidligere i blanding end i renbestand.

I forgrenet lupin og hestebønner skal du ikke vente på, at de sidste bælge bliver modne, da du så risikerer for stort et spild af de modne bælge.

Når blandingen skal høstes, satses der på bælgplanten, og mejetærskeren indstilles derfor efter ærter, linser, lupin eller hestebønner. Det er vigtigere at minimere antallet af knækkede frø af bælgfrugterne end at høste korndelen fuldstændig ren. Ved høst skal planterne være tørre, så de glider lettere i mejetærskeren.

Guide for høstmaskinens indstilling ved blandingsafgrøder

• Anvend aksløftere

• Indstil lav tromlehastighed.

• Åbn tærskebroen helt.

• Juster soldene til bælgplanten.

• Reducer vindstyrken sammenlignet med ren bælgplantedyrkning.

Hvis afgrøden ikke modner ens eller der er meget ukrudt i marken, er skårlægning en mulighed.

Skårlægningen kan sikre en ensartet modenhed, specielt i linser og forgrenet lupin, eller fjerne saftspænding i afgrøde og ukrudt.

Strategi til skårlægning

• Kræver stabile vejrforhold.

• Hvis der skal fjernes saftspænding, er 2-3 dage på skår tilstrækkeligt.

• Hvis der skal sikres ensartet modenhed i f.eks. forgrenet lupin, skal afgrøden ligge på skår i ca. 7 dage.

• Det er bedst at skårlægge, når afgrøden er fugtig for at  mindske spild.

• Skårlægning i blandinger med hestebønner anbefales ikke, da der sjældent er stub nok til at bære skåret oppe. Du risikerer derfor, at det ikke er muligt at samle hele afgrøden op. 

Vandindhold og tørring

Blandsæd af korn og bælgsæd er ligesom bælgsæd ofte senere moden end korn, men tidligere end ved bælgsæd i renbestand. Vandindholdet ved høst er derfor ofte lidt højere end ved høst af korn, og en god tørringskapacitet er påkrævet.

Det er vigtigt hurtigt at nedtørre afgrøden til 14 % vandindhold. Har afgrøden et vandindhold over 25 % kan der anvendes en tørrecontainer eller tørrevogn for at sikre en hurtig nedtørring. Vær desuden opmærksom på følgende parametre:

• Temperaturkontrol: Brug af kontrollerede temperaturer reducerer risikoen for skader. Ved vandindhold over 20% bør temperaturen ikke overstige 32°C, mens ærter med 14-17 % fugt kan tørres ved op til 37°C.

• Ensartet luftcirkulation: God luftstrøm forhindrer fugtophobning og sikrer jævn tørring.

• Langsom tørring: For hurtig tørring kan skabe interne spændinger i frøet, hvilket øger risikoen for Hard-to-cook (HTC).

Bemærk: Hvis vandindholdet er ca. 15 % ved høst på en varm, klar dag, kan frøene være 10-12° C varmere end omgivelsestemperaturen og kræver afkøling ved luftstrøm.

 Rensning ved indlagring

Urenheder som ukrudtsfrø og plantedele i den høstede afgrøde giver en øget luftmodstand ved tørringen og fremmer risikoen for varmedannelse og svampevækst. Det anbefales at bruge en aspiratør i forbindelse med indlagring af blandsæden. Aspiratøren kan fjerne 70-95 % af de lettere urenheder. Det optimale er at rense blandsæden med en soldrenser, der også kan fjerne tunge urenheder. Blandsæden kan i nogle tilfælde med fordel renses både før og efter tørring.

Sortering

Når blandsæden er lagerfast, kan den sorteres. Sortering er en udfordring, men den bliver løbende både lettere og billigere i takt med ny teknologi og flere udbydere.

• Lettest med store frø: Storfrøede arter som ært, hestebønne og lupin er lettest at skille fra korn, og flere udbydere af sortering kan gøre det for omkring 20-35 kr. pr. hkg.

• Dyrere med små frø: Linser er vanskelige at sortere og koster op til 60 kr. pr. hkg at skille fra havre. Det lyder måske dyrt, men til en kilopris for linser på 12-15 kr. er der stadig en større økonomisk gevinst end omkostninger ved samdyrkningen.

• Vælg arter, der er lette at sortere: Almindelige solde og triør har størst kapacitet og er billigst i indkøb. Derfor er størrelse, form og vægt billigst at sortere efter. Hvis du allerede i planlægningsfasen vælger to afgrøder, der er markant forskellige i størrelse, vægt, farve eller form, er man godt på vej. F.eks. kan den lyse Ingrid-ært samdyrkes med sort havre til gryn, hvilket gør det muligt at sortere efter både størrelse og farve.

• Farvesortering er dyrere: Farvesortering er effektiv men dyrere i investering, og kapaciteten er mindre. Teknologien bliver dog billigere og billigere takket være ny teknologi og faldende processorhastighed.

• Skal ikke skilles 100 %: Det kan ikke kan betale sig at adskille råvaren 100 %. Det kræver for mange gennemkørsler og fører ofte til skade på frø og kerner som f.eks. ærter og havre. Ærter flækker ofte i to dele ved hård behandling. Det giver en dårlig salgsvare, hvis ærterne skal sælges hele til konsum. Med en enkelt eller to gennemkørsler i renseriet vil man kunne lave en fin salgsvare på 80-90 % af ærterne. Det samme gælder salgbar havre. Sorteringsresten kan sælges som proteinrigt foder.

Optimal lagring af den sorterede vare

Lagring under ideelle forhold forlænger frøenes holdbarhed og mindsker Hard-to-cook (HTC):

• Temperatur og fugtighed: Ideelt bør frø opbevares ved temperaturer under 15°C og relativ luftfugtighed under 63 %.

• Overvågning: Regelmæssig kontrol af lagringsforhold forhindrer ugunstige ændringer i frøenes struktur og sammensætning. Ved længerevarende lagring og ved høje temperaturer sker der krydsbindinger mellem stivelsesmolekyler, der forhindrer korrekt opsvulmning under kogning.

Hard-to-Cook (HTC)

Ved HTC-fænomenet opleves det, at frøene ikke blødgøres ordentligt under kogning, selv efter vandoptagelse. HTC-fænomenet påvirker bælgfrugter som ærter, bønner og linser. HTC påvirkes af miljøforhold, lagring og genetiske faktorer. Her kan gøres en forskel for at minimere påvirkningerne ved at sikre velegnede dyrkningssikre, ensartede arealer med god vandforsyning, undgå mangan-mangel, rettidig høst samt korrekt tørring og lagring.

Rengøring af lageret før ny høst

Inden den nye høst lægges på lager, skal kornlageret rengøres grundigt med støvsuger. Opformering af kornsnudebiller risikeres, hvis gammelt korn blandes med nyt korn. Pletter med fugt i kornlageret kan udvikles til svampeinfektioner, og varmeudviklingen kan give mulighed for opformering af kornsnudebiller, som ødelægger fødevarekvaliteten.

Normalt vil målet være at høste så højt et udbytte af bælgfrugter som muligt, da bælgfrugterne er en mere værdifuld afgrøde en korn. Samtidig skal der så meget korn med i blandingen, at fordelene ved samdyrkning opnås. Udbyttet varierer mellem arter og sorter, men kan opvejes af merpris for bælgfrugten.

Kvalitetskravene er de samme som for arterne i renbestand. 

Blandsæden sorteres efter høst, og bælgfrugten og kornet sælges separat. Kvaliteten af korn samdyrket med bælgplanter kan stige, hvis kornsorten er ressourceeffektiv, hvilket kan give en bedre brød- eller grynkvalitet.

Markedskanaler

• Specialbutikker og helsekost: særligt for proteinrige bælgfrugter og grynblandinger.

• Dagligvarebutikker: nicheprodukter som kogefrøblandinger, helkorn, bagemix.

• Fødevareproducenter: leverer til mel- og grynproduktion, færdigprodukter, restauranter.

Krav til afsætning

• Ren kvalitet: hver frøtype skal opfylde krav til farve, størrelse og smag.

• Sortering: ofte skal arterne sorteres fra hinanden for at kunne afsættes som konsumvare.

• Hygiejne og lagring: korrekt tørring og opbevaring er vigtig for at undgå skimmel og smagspåvirkning.

Økonomi og nichemarked

• Blandsæd til konsum er mere nichepræget, men kan give højere afregningspris end foderblanding.

Samdyrkning er et ældgammelt princip, som anvendes i stor stil, men måske uden vi rigtigt tænker over det. Alle landmænd har efterafgrøder med forskellige arter, der pga. variation i bl.a. vækstform kan yde en stor opsamling af næringsstoffer, opbygge kulstof eller producere kvælstof til næste afgrøde. Mælkeproducenter samdyrker kløver og græs, fordi kløveren samler og fodrer græsserne med kvælstof, og fordi forskellige sorter og arter giver størst mulig produktion af foder.

Vi samdyrker imidlertid sjældent hovedafgrøder. Når bælgplanter dyrkes økologisk i renbestand, er der en høj produktionsrisiko, og udbytterne svinger meget. Desuden er alle korn- og bælgplanter relativt svage konkurrenter mod uønskede ukrudtsplanter og har tendens til lejesæd. Samdyrkning modvirker disse risici.