Udgivet 05.07.2023
Læsetid: ca. {0} minut[ter]
Gør madaffald til gødning
Madaffald indeholder næringsstoffer og er en værdifuld gødningsressource, som økologiske landmænd har brug for, hvis det økologiske areal skal vokse
Af Karen Munk Nielsen
I Danmark smider hver person i gennemsnit 80 kg madaffald ud om året. Det svarer næsten til 1 kg om dagen i en familie på fire personer.
Madaffald er en ressource
Madaffald indeholder næringsstoffer, der er nødvendige for planter, bl.a. kvælstof (N). Det er altså en værdifuld ressource, især når det er sorteret godt. De næringsstoffer, vi får, når vi spiser maden, findes også i de madrester, vi smider ud. Det gælder, uanset om det er skræller fra grøntsager, kaffegrums eller rester på tallerkenen. Næringsstofferne kan samles ind og bringes tilbage til markerne som gødning til nye afgrøder og nye fødevarer. Økologiske landmænd har særligt brug for næringsstofferne i madaffaldet, da de ikke må og vil bruge kunstgødning.
Derfor skal vi sortere omhyggeligt
Jo renere det grønne affald er, jo renere er den gødning, som den økologiske landmand modtager og kører ud på marken. Hverken landmand eller forbruger er tjent med, at vi belaster jorden med plastik, medicinrester eller andre uønskede stoffer, selv om jordens mikroorganismer er utroligt gode til at omsætte og nedbryde mange forskellige stoffer.
Når madaffaldet forlader køkkenet, skal det igennem forskellige behandlinger, før det kan og må anvendes som gødning.
Først bliver det sorteret og pulpet, dvs. findelt til en ’grød’. I denne proces sorteres de poser fra, som affaldet er indsamlet i. Her fjernes også andet uønsket indhold, f.eks. glas og metal, der skyldes forkert sortering.
Når madaffaldet er pulpet, vil det typisk blive afgasset i et biogasanlæg. Det er god ressourceudnyttelse først at lave grøn energi af affaldet, inden næringsstofferne vender retur til jorden. Under opholdet i biogasanlægget sker der desuden en hygiejnisering, inden ’biogasgyllen’ køres ud til landmænd, der bruger det som gødning.
Økologer skal ifølge reglerne bruge organisk gødning til markerne. Det kan være gødning fra husdyr eller gødning fremstillet af plantemateriale. Den skal helst være økologisk, men er der ikke økologisk gødning nok, må den økologiske landmand også anvende visse typer ikke-økologiske gødninger. Recirkulerede gødninger og gødning afgasset i biogasanlæg har i økologireglerne en fortrinsstilling, fordi de bidrager til en cirkulær produktion i tråd med økologiens kredsløbsprincip. Det er grunden til, at økologer kan anvende forarbejdet madaffald, selvom det kan stamme fra konventionelt dyrkede fødevarer. Gødningens indhold af næringsstoffer er på niveau med gødning fra kvæg.
Hvis det økologiske areal skal fordobles – og det er ambitionen i Danmark såvel som i EU – skal økologiske landmænd have adgang til mere gødning. Restprodukter er vigtige kilder hertil. Foruden madaffald kan det f.eks. være komposteret have- og parkaffald og restprodukter fra fødevareindustrien. Det er en forudsætning, at de er fremstillet uden brug af gmo og er på listen over tilladte gødningsmidler til økologi, hvis de skal anvendes som gødning af økologer.
Genbrug og recirkulering mindsker spild og er derfor en måde at udnytte naturens ressourcer mere ansvarligt på. Rester og affald skal genanvendes så højt i ’affaldshierarkiet' som muligt. Hidtil er meget madaffald blevet brændt og brugt til varme- og elproduktion. Herved tabes eller ødelægges næringsstofferne, som så ikke kan genbruges til nye fødevarer, men skal erstattes af energikrævende kunstgødning eller mineraler, som hentes op ved minedrift. Det er derfor en klima- og miljømæssig fordel at recirkulere det organiske husholdningsaffald. Producerer vi undervejs i processen også grøn energi af affaldet i et biogasanlæg, er klimaprofilen endnu bedre.
De fleste kommuner har valgt, at vi skal samle madaffald i almindelige plastikposer, og måske undrer du dig over hvorfor. Erfaringerne viser, at almindelige plastikposer er nemmest at sortere fra i forbehandlingsanlægget, fordi de ikke så let går i stykker som poser af papir eller bionedbrydelig plast. Vi får altså en renere gødning ud på marken, på denne måde.
Læs mere: Forsvinder plast, når det ender i marken?
Dit madaffald kan blive til....
Du kan frit downloade og bruge vores grafikker i formaterne 4:5 og 16:9, der både er egnet til at dele på sociale medier og på tryk. Husk at angive Innovationscenter for Økologisk Landbrug som kilde.
Sådan regner vi
Beregningerne af, hvor mange gulerødder, øl og havregryn, en pose madaffald kan blive til, bygger på en række forudsætninger, antagelser og gennemsnit.
Forudsætninger
- 9 kg N pr. ton madaffald
- 6 kg N pr. ton optages af planterne
- Madaffaldet afgasses i biogasanlæg – hvor det blandes med andre biomasser
- Tildeling af 80 kg N pr. hektar afgrøde
Udbytte, ton afgrøde pr. hektar
|
|
Råvare |
Fødevare |
|
Maltbyg |
4,2 |
3,15 |
|
Gulerødder |
40-60 |
50 |
|
Havre |
5,2 |
3,5 |
Måske er du også interesseret i
13.01.2026
Forebyg manganmangel i økologisk korn ved hjælp af efterafgrøder
Efterafgrøders evne til at optage og frigive mangan til den efterfølgende kornafgrøde varierer mellem arter. Det rette valg af efterafgrøde forud for vårsæd kan bidrage til at afhjælpe manganmangel og sikre stabile udbytter.
Læs mere om Forebyg manganmangel i økologisk korn ved hjælp af efterafgrøder
08.01.2026
Landbrugets andel af Danmarks udledning af drivhusgasser
Ved den seneste opgørelse står landbruget for 28 pct. af Danmarks udledning og 37 pct., når man medregner bidrag fra energiforbrug og -tab og opbygning af kulstof i jord.
Læs mere om Landbrugets andel af Danmarks udledning af drivhusgasser
09.01.2026
Regler for gødning ved omlægning til økologi
Når en bedrift begynder omlægning til økologi, kommer der flere forskellige regelsæt for gødskning oveni – eller i stedet for de generelle regler, der gælder for alle bedrifter.
Læs mere om Regler for gødning ved omlægning til økologi
22.12.2025
Kvælstofværdi af gylle til vintersæd
Kvælstof har en væsentlig betydning for udbyttet, men et højere kvælstofniveau fører ikke nødvendigvis til et tilsvarende højere udbytte.
Læs mere om Kvælstofværdi af gylle til vintersæd
02.01.2026
Kvælstofværdi af gylle til vårsæd
Kvælstof har en klar betydning for udbyttet, men fokus bør være på det økonomiske og miljømæssige optimum.
Læs mere om Kvælstofværdi af gylle til vårsæd
09.01.2026
Silicium beskytter afgrøder
Silicium kan beskytte imod nogle af de sygdomme og stressfaktorer, som ellers ikke kan bekæmpes ved økologisk dyrkning.
Læs mere om Silicium beskytter afgrøder
16.12.2025
Upcycling af økologiske restprodukter
Upcycling af økologiske restprodukter kan blive til bæredygtig proteinkilde til fødevarer. Flerårigt projekt viser positive muligheder i at dyrke mikroalger på brunsaft fra produktionen af økologisk græsprotein. Mikroalgerne er velegnet som ingrediens i fødevareindustrien og har et højt proteinindhold.
Læs mere om Upcycling af økologiske restprodukter
16.12.2025
Klimagødning: Vælg gødning med høj udnyttelse og lav udledning af lattergas
Med høje udbytter og lav lattergasudledning kan man opnå lave totale udledninger på bedriften og pr. kg produceret korn.
Læs mere om Klimagødning: Vælg gødning med høj udnyttelse og lav udledning af lattergas
19.09.2025
Fiskeensilage kan indgå i biogasgødning til økologisk landbrug
Afgasset kategori 3 fiskeafskær tilsat myresyre må afsættes til økologiske jordbrugsbedrifter som gødning, når det har været igennem et biogasanlæg.
Læs mere om Fiskeensilage kan indgå i biogasgødning til økologisk landbrug
07.11.2025
Anvendelse af svovlgødninger til økologiske afgrøder
Få viden om svovl til økologiske marker fra resultater af forsøg med svovlgødning, baggrundstilførslen og eftervirkning fra efterafgrøder.
Læs mere om Anvendelse af svovlgødninger til økologiske afgrøder
13.05.2025
Gødskning af kløvergræs til biogas
Kløvergræs til biogas er ikke kløvergræs til foder. Et optimalt kvælstofniveau er 50-75 kg N pr. hektar.
Læs mere om Gødskning af kløvergræs til biogas
14.05.2025
Muligheder og barrierer for økologi i den grønne trepart
Økologi kan bidrage til løsninger på tværs af de udfordringer, som den grønne trepart skal løse. Af den politiske aftale fremgår det desuden, at fordobling af det økologiske areal stadig er ambitionen i 2030.
Læs mere om Muligheder og barrierer for økologi i den grønne trepartTilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev
Tak
Du er nu tilmeldt vores nyhedsbrev.