Udgivet 05.07.2023
Læsetid: ca. {0} minut[ter]
Gør madaffald til gødning
Madaffald indeholder næringsstoffer og er en værdifuld gødningsressource, som økologiske landmænd har brug for, hvis det økologiske areal skal vokse
Af Karen Munk Nielsen
I Danmark smider hver person i gennemsnit 80 kg madaffald ud om året. Det svarer næsten til 1 kg om dagen i en familie på fire personer.
Madaffald er en ressource
Madaffald indeholder næringsstoffer, der er nødvendige for planter, bl.a. kvælstof (N). Det er altså en værdifuld ressource, især når det er sorteret godt. De næringsstoffer, vi får, når vi spiser maden, findes også i de madrester, vi smider ud. Det gælder, uanset om det er skræller fra grøntsager, kaffegrums eller rester på tallerkenen. Næringsstofferne kan samles ind og bringes tilbage til markerne som gødning til nye afgrøder og nye fødevarer. Økologiske landmænd har særligt brug for næringsstofferne i madaffaldet, da de ikke må og vil bruge kunstgødning.

Derfor skal vi sortere omhyggeligt
Jo renere det grønne affald er, jo renere er den gødning, som den økologiske landmand modtager og kører ud på marken. Hverken landmand eller forbruger er tjent med, at vi belaster jorden med plastik, medicinrester eller andre uønskede stoffer, selv om jordens mikroorganismer er utroligt gode til at omsætte og nedbryde mange forskellige stoffer.
Når madaffaldet forlader køkkenet, skal det igennem forskellige behandlinger, før det kan og må anvendes som gødning.
Først bliver det sorteret og pulpet, dvs. findelt til en ’grød’. I denne proces sorteres de poser fra, som affaldet er indsamlet i. Her fjernes også andet uønsket indhold, f.eks. glas og metal, der skyldes forkert sortering.
Når madaffaldet er pulpet, vil det typisk blive afgasset i et biogasanlæg. Det er god ressourceudnyttelse først at lave grøn energi af affaldet, inden næringsstofferne vender retur til jorden. Under opholdet i biogasanlægget sker der desuden en hygiejnisering, inden ’biogasgyllen’ køres ud til landmænd, der bruger det som gødning.
Økologer skal ifølge reglerne bruge organisk gødning til markerne. Det kan være gødning fra husdyr eller gødning fremstillet af plantemateriale. Den skal helst være økologisk, men er der ikke økologisk gødning nok, må den økologiske landmand også anvende visse typer ikke-økologiske gødninger. Recirkulerede gødninger og gødning afgasset i biogasanlæg har i økologireglerne en fortrinsstilling, fordi de bidrager til en cirkulær produktion i tråd med økologiens kredsløbsprincip. Det er grunden til, at økologer kan anvende forarbejdet madaffald, selvom det kan stamme fra konventionelt dyrkede fødevarer. Gødningens indhold af næringsstoffer er på niveau med gødning fra kvæg.
Hvis det økologiske areal skal fordobles – og det er ambitionen i Danmark såvel som i EU – skal økologiske landmænd have adgang til mere gødning. Restprodukter er vigtige kilder hertil. Foruden madaffald kan det f.eks. være komposteret have- og parkaffald og restprodukter fra fødevareindustrien. Det er en forudsætning, at de er fremstillet uden brug af gmo og er på listen over tilladte gødningsmidler til økologi, hvis de skal anvendes som gødning af økologer.

Genbrug og recirkulering mindsker spild og er derfor en måde at udnytte naturens ressourcer mere ansvarligt på. Rester og affald skal genanvendes så højt i ’affaldshierarkiet' som muligt. Hidtil er meget madaffald blevet brændt og brugt til varme- og elproduktion. Herved tabes eller ødelægges næringsstofferne, som så ikke kan genbruges til nye fødevarer, men skal erstattes af energikrævende kunstgødning eller mineraler, som hentes op ved minedrift. Det er derfor en klima- og miljømæssig fordel at recirkulere det organiske husholdningsaffald. Producerer vi undervejs i processen også grøn energi af affaldet i et biogasanlæg, er klimaprofilen endnu bedre.
De fleste kommuner har valgt, at vi skal samle madaffald i almindelige plastikposer, og måske undrer du dig over hvorfor. Erfaringerne viser, at almindelige plastikposer er nemmest at sortere fra i forbehandlingsanlægget, fordi de ikke så let går i stykker som poser af papir eller bionedbrydelig plast. Vi får altså en renere gødning ud på marken, på denne måde.
Læs mere: Forsvinder plast, når det ender i marken?
Dit madaffald kan blive til....



Du kan frit downloade og bruge vores grafikker i formaterne 4:5 og 16:9, der både er egnet til at dele på sociale medier og på tryk. Husk at angive Innovationscenter for Økologisk Landbrug som kilde.
Sådan regner vi
Beregningerne af, hvor mange gulerødder, øl og havregryn, en pose madaffald kan blive til, bygger på en række forudsætninger, antagelser og gennemsnit.
Forudsætninger
- 9 kg N pr. ton madaffald
- 6 kg N pr. ton optages af planterne
- Madaffaldet afgasses i biogasanlæg – hvor det blandes med andre biomasser
- Tildeling af 80 kg N pr. hektar afgrøde
Udbytte, ton afgrøde pr. hektar
|
Råvare |
Fødevare |
Maltbyg |
4,2 |
3,15 |
Gulerødder |
40-60 |
50 |
Havre |
5,2 |
3,5 |


Måske er du også interesseret i

29.01.2025
Struvit – regler for gødskning i økologisk jordbrug
Struvit må anvendes i økologisk produktion, når det opfylder de betingelser og den dokumentation, som er beskrevet i bilag 2.1 i vejledning om økologisk jordbrugsproduktion.
Næringsstoffer
Recirkulering
Produktionsregler

16.01.2025
Fosfor: Sådan kan man tildele det i økologisk planteavl
Fosforreserven i jorden er enorm, ofte flere tusind kg/ha. Reserven siger dog ikke noget om plantetilgængeligheden, og derfor bør du holde øje med fosfortallet og tildele fosforgødning efter behov.
Næringsstoffer
Recirkulering

07.03.2025
Potentiale for højere økologiske udbytter
Det er muligt at mindske gabet mellem økologiske og konventionelle udbytter med økologisk sortsforæding, bedre udnyttelse af næringsstofferne og samarbejde med biogasanlæg om afgasning af kløvergræs.
Næringsstoffer
Biogas gødning
Efterafgrøder

19.02.2025
Dokumentering af afgasset gødning til økologiske bedrifter
Som økologisk landmand skal du sikre dig, at du kun modtager afgasset gødning med øko-godkendte biomasser
Næringsstoffer
Biogas gødning
Husdyrgødning

19.02.2025
Glycerin til biogasanlæg, der leveret afgasset biomasse til økologer
Biogasanlæg skal dokumentere, at glycering og andre gmo-risikoprodukter er gmo-fri.
Næringsstoffer
Biogas gødning

20.02.2025
Regler for gødning ved omlægning til økologi
Når en bedrift begynder omlægning til økologi, kommer der flere forskellige regelsæt for gødskning oveni – eller i stedet for de generelle regler, der gælder for alle bedrifter.
Kontrol og certificering
Planteavl
Omlægning til økologi
Næringsstoffer
Produktionsregler

07.01.2025
Myte: I løbet af få årtier løber vi tør for fosfor
Vi har fosfor til mange år i reserverne.
Næringsstoffer
Plantenæringsstoffer

17.12.2024
Økologisk handelsgødning kan mindske udbyttegab
Der er handelsgødninger på markedet, der giver økologiske planteavlere mulighed for placeret og delt gødskning.
Næringsstoffer

11.12.2024
Plantegødning kan gøre planteavl mere klimavenlig
Hjemmedyrket, økologisk gødning er fagligt og økonomisk en god løsning og samtidig mere klimavenlig end husdyrgødning. Det forudsætter dog et biogasanlæg som mellemled.
Plads til den plantebaserede dagsorden
Emission
Klimatilpasning
Biogas gødning
Næringsstoffer

10.12.2024
Komposteringsanlæg kan skabe økonomisk værdi med en række produkter
Økonomiberegninger viser, at komposteringsanlæg skal kunne sælge varme, gødning, og måske også spagnumerstatning og CO2 for at være en god forretning.
Næringsstoffer
Kompost
Emission

27.01.2025
Forsvinder plast, når det ender i marken?
Det er uundgåeligt, at dansk landbrugsjord indeholder mikroplast. Men vi kan minimere tilførslen, og måske kan vi også reducere konsekvenserne af den plast, der alligevel ender derude. Vi har – som de første i Danmark – lavet markforsøg og undersøgt, hvad der sker med forskellige plasttyper fra kommunale affaldsposer i jorden efter et år.
Recirkulering

29.08.2024
Landbrugets andel af Danmarks udledning af drivhusgasser
Ved den seneste opgørelse står landbruget for 28 pct. af Danmarks udledning og 37 pct., når man medregner bidrag fra energiforbrug og -tab og opbygning af kulstof i jord.
Emission
Kulstoflagring
Jord- og jordbearbejdning
Efterafgrøder
Næringsstoffer