Case: Regenerativt landbrug hos Niels Hansen

Overvejer afgræsning

Niels Hansen overvejer et mere markant, regenerativt tiltag – nemlig at finde en lokal fåreavler, en nabo med kødkvæg eller lignende, for at have dyr til afgræsning af markerne i efteråret. Det vil give ”gratis” foder til dyrene, og dyrenes møg vil tilføre bakterier og enzymer fra dyrenes fordøjelsessystem til markens og jordens mikroliv og bidrage til at omsætte biomassen på markerne. 

Møg og gødningsklatter er en mangelvare i nutidens landbrugslandskab, og dermed er alle gødningsbiller og -insekter, der er knyttet til møg og omsætningen af den, på stærk retur. Afgræssende dyr vil være med til at opbygge ejendommens jordfrugtbarhed og biodiversiteten i marken – også til gavn for nærområdets fugleliv m.m. 

Reduceret brug af pesticider og gødning

Niels Hansen fortæller, at de regenerative tiltag har gjort hans afgrøder mere sunde og modstandsdygtige over for skadedyr og svampesygdomme, som han derfor stort set ikke længere bruger pesticider til at bekæmpe. 

- Det er helt klart med til at øge fødevarekvaliteten i mine konsumafgrøder, vurderer Niels Hansen.

Den øgede jordfrugtbarhed, opsamling og frigivelse af næringsstoffer fra efterafgrøderne og mere samdyrkning har også bevirket, at gødningsniveauet er reduceret på ejendommen – især på de arealer, hvor der spredes kompost inden dyrkningen. Udbytterne er ikke som sådan steget, men i forhold til det samlede dækningsbidrag fra marken har den øgede sundhed og robusthed i afgrøderne sænket udgifterne til pesticider, gødskning og ikke mindst øget dyrkningssikkerheden for konsumafgrøderne. 

Spændende udvikling

Niels Hansen synes selv, at det har været en spændende rejse at gå over til reduceret jordbearbejdning, con-servation agriculture-dyrkning og ikke mindst alle de regenerative tiltag, han har indført for at øge jordfrugtbar-heden. Han har eksperimenteret meget og selv opsøgt viden, lavet sine egne forsøg og deltaget i forskellige afprøvninger. Det har øget hans viden, men han har også savnet sparring undervejs. 

- Jeg glæder mig til den fortsatte rejse med at udvikle mit landbrug og lære mere hver dag. Men nogle gange har jeg følt mig meget alene med alle de ubesvarede spørgsmål om, hvilke tiltag der skulle laves og hvordan og hvor meget, fortæller han. 

Flere regenerative tiltag i fremtiden

Vigtigst er det selvfølgeligt at fastholde alle de tiltag, der allerede er sat i gang. Derudover kan der udvides med flere tiltag:

• at fortsætte indsatsen med efterafgrøder og overveje flere arter med forskellige typer af rodsystemer, dvs. min. 4-5 arter med forskellige rodtyper- og -længder, da det mængden og diversiteten af mikroorganismer og rodeksudater i jorden – til gavn for jordfrugtbarheden og kulstofopbygningen.
• at reducere kemisk ukrudtsbekæmpelse og efterlade en smule ukrudt i bunden af afgrøden – så småt, at det ikke generer hovedafgrøden og så det ikke opformeres kraftigt – giver fødegrundlag for mange fugle, insekter og bestøvere. Mange insekter og bestøvere er f.eks. glade for lidt stedmoderblomst, pileurt m.m.
• at øge biodiversiteten i konsumafgrøderne ved at have lidt samdyrkning med bivenlige arter. Kornafgrøder til konsum kan man f.eks. iblande 200 g. pr. ha. honningurt, 500 g. pr. ha sæddodder og 2-5 kg boghvede pr. ha. Disse arter er rigtigt gode nektarplanter, som tiltrækker en stor andel af bestøverne i agerlandet. Efterafgrøderne vil desuden bidrage til at forbedre jordfrugtbarheden. 

En flerårig græsafgrøde i sædskiftet

Et ekstra tiltag for at opbygge mere kulstof og øge livet i jorden hos Niels Hansen kan være at have en flerårig afgrøde i det faste sædskifte i form af en artsrig græsblanding med urter, der første år anvendes som bestøverbrak under bio-ordningen til den højeste takst. Herefter kan den ligge et år med salg af afgrøden til biogas-anlæg i Solrød eller lignende. Der er flere biogasanlæg undervejs. 

Det er vigtigt for jorden, at det bliver en artsrig blanding med mange og forskellige arter og rodsystemer. Sam-let set kan græsblandingen med urter over to år bidrage til at øge jordfrugtbarheden, kulstofopbygningen og ikke mindst biodiversiteten. I det andet år kan man evt. lade smalle striber stå ved slæt, så de kan vokse sig større og blomstre til gavn for bestøverne. Så kan man tage det med ved næste slæt og lade nogle nye striber stå.