Landbrugets kilder til udledning af metan

Metans (CH₄) rolle i global opvarmning er uforholdsmæssig stor, fordi metan har en intens varmelagringskapacitet på kort sigt.

Hovedkilder til metan

Inden for landbruget kommer udledningerne primært fra to hovedkilder:

• Omsætning i vommen hos husdyr
• Håndtering af gødning

Kvæg er drøvtyggere og kan udnytte fødekilder, som enmavede dyr ikke kan leve af. Drøvtyggere har i vommen et samfund af mikroorganismer (bakterier og arkæer), der fermenterer deres foder. Bakterier fordøjer lange kæder af kulhydrater som cellulose. Det afledte produkt kan koen optage og leve af. To andre produkter af fermentationen er hydrogen (H₂, H⁺ )og CO₂. For meget hydrogen i vommen gør fermentationen ineffektiv, men arkæer omsætter hydrogen og CO₂ til metan gennem en proces kaldet methanogenese. Dette metan bøvser koen ud således, at det ender i atmosfæren.

Fermentering med metan som resultat kan også ske uden for koen og forekommer i gødningen. Derfor er det afgørende for mængden af udledt metan, hvordan gødningen i et staldsystem håndteres. Metan genereres, når husdyrgødning opbevares eller behandles i systemer, der fremmer miljøer uden ilt.

Strategier, der reducerer metanudslip 

Metanogenese er gavnlig og nødvendig for koens fordøjelse, men den negative konsekvens i form af metanudledning kan reduceres med en række strategier og værktøjer.

Foder med mere fedt

Man kan fodre køerne med foderblandinger, der resulterer i mindre produktion af hydrogen, hvilket efterfølgende reducerer behovet for metanogenese.

• Fodring med mere fedt, især rapsfedt. Fedt erstatter kulhydrater, der er kilden til kulstof (C) i metan. Desuden kan umættede fedtsyrer binde hydrogen, hvilket mindsker mængden, der kan indgå i dannelsen af metan.

Selektiv avl

• Udvikling af kvægracer, der naturligt producerer mindre metan, enten gennem genetisk selektion eller bioteknologiske indgreb.

Foderadditiver

• Anvendelse af tilsætningsstoffer, der direkte hæmmer metanogener. Disse stoffer kan reducere metanproduktionen, men skal anvendes omhyggeligt for ikke forstyrre andre gavnlige funktioner i vommen. Det mest kendte er Bovaer, men der forskes i økologiske alternativer.

Artikel: Pil og hamp kan reducere metan fra køer

Gødningshåndtering

• Hyppig gylleudpumpning og gyllekøling er effektive værktøjer, der nedsætter bakteriernes aktivitet.
• Afgasning af gylle i biogasanlæg bevirker, at metangassen opsamles og bruges til energiproduktion i stedet for at blive udledt. Afgasset gylle, der spredes på marken, fører samtidig til mindre udledning af lattergas end ubehandlet husdyrgødning. 

Afgræsning

• Køer, der afgræsser, afsætter mindre gødning inde, hvilket giver mindre metanudledning fra gyllekanaler og lager. 
• Afgræsning reducerer produktionen af metan i vommen. Dette undersøges i projektet METGRAZ.

Metanreduktion har stort potentiale på den korte bane

For at sammenligne udledning af forskellige klimagasser, omregnes de til CO₂-ækvavilenter. Klimagasser påvirker atmosfæren forskelligt, og at omregne deres påvirkning til samme skala gør sammenligning nemmere. For eksempel bidrager lattergas 265 så meget til opvarmning som den samme mængde CO₂. Det vil sige, at udledning at 1 kg lattergas har samme klimaeffekt som at udlede 265 kg CO₂. CO₂ er referencen, da det er den mest almindelig klimagas.

Omregningen til CO₂-ækvivalenter er ikke kun afhængig af, hvor kraftigt klimagassen er, men også hvor længe den bliver i atmosfæren. Metan er en klimagas, der forbliver i atmosfæren i kort tid, cirka 12 år. Når der ses på virkningen i et 100-årigt perspektiv, har 1 kg metan samme klimaeffekt som 28 kg CO₂, men dette er et gennemsnit over en høj starteffekt og ingen effekt i slutningen af perioden. Ser man derimod virkningen i et 20-årigt perspektiv, er 1 kg metan lige så kraftigt som 84 kg CO₂. Det betyder, at det har en relativt stor effekt på klimaforandringerne nu og her at nedbringe metanudledningen sammenlignet med de øvrige klimagasser, der udledes fra landbruget.

Opvarmningspotentiale for tre drivhusgasser

Referencer

• Nielsen, O.-K. et al. 2019. Denmark's National Inventory Report 2019. Emission Inventories 1990-2017- Aarhus University, DCE – Danish Centre for Environment and Energy, 886 pp. Scientific Report No. 318
• Henricksen, L. et al. 2023. Klimavirkemidler til dansk landbrug. SEGES Innovation P/S

Se også:

Tema: Klimatiltag i økologisk landbrug