Udgivet 25.08.2026
Læsetid: ca. {0} minut[ter]
Landbrugets kilder til udledning af CO2
Den største kilde til CO2-udledning er brugen af fossil energi.
Af Julie Cherono Schmidt Henriksen
Det koster energi i form af strøm og diesel at udføre simple dagligdags operationer som at pløje, harve, så og høste i marken, eller holde malkemaskiner, ventilatorer, foderblandere og andre motorer kørende i staldene.
Mange landmænd har energioptimeret produktionen, men ofte er der stadig gevinster at høste, hvis man systematisk går produktionen igennem.
Brug grøn energi og bind kulstof
Ud over at spare på og bruge vedvarende energi, kan man kompensere for CO2-udledningen ved at binde kulstof i jorden. Planter optager via fotosyntesen CO2 fra luften og lagrer det i rødder, stængler og blade. En del af dette kulstof ender som stabile kulstofforbindelser i jorden, når mikroorganismer har nedbrudt det. For at have en positiv klimaeffekt skal der bindes mere kulstof, end der frigives ved dyrkningen. Det er en udfordrende øvelse. Træer/skove er særligt effektive til kulstoflagring.
Indsatser der modvirker udslip af CO2
Spar på energien
Brug vedvarende energi
Brug lastbil til transport af foder og gylle over længere afstande
Tilpas dæktryk til opgaven
Pløj mere overfladisk eller undlad at pløje, hvor det er muligt
Saml jorden og gør arbejdsgangene mere energieffektive
Lad efterafgrøder bekæmpe ukrudtet
Bind kulstof: nedmuld halm, plant hegn og træer, dyrk flere flerårige afgrøder
Se også:
Måske er du også interesseret i
31.08.2026
Klimaaftryk på bedriftsniveau: betydningen af import
Import af foder og andre hjælpestoffer har stor betydning for bedriftens samlede udledning, og det er derfor afgørende for bedriftens klimaresultat, om de importerede ressourcer indregnes i bedriftens klimapåvirkning eller ej.
Læs mere om Klimaaftryk på bedriftsniveau: betydningen af import
01.05.2026
Landbrugets andel af Danmarks udledning af drivhusgasser
Ved den seneste opgørelse står landbruget for 28 pct. af Danmarks udledning og 37 pct., når man medregner bidrag fra energiforbrug og -tab og opbygning af kulstof i jord.
Læs mere om Landbrugets andel af Danmarks udledning af drivhusgasser
17.09.2026
Dansk forskning undersøger udledning af metan fra køer på græs
Undersøgelser fra Holland og foreløbige resultater fra Danmark tyder på, at græssende køer udleder mindre metan end køer på stald. I et forskningsprojekt undersøger vi, om det også gælder i en dansk kontekst, og hvad årsagen er.
Læs mere om Dansk forskning undersøger udledning af metan fra køer på græs
30.09.2026
Anbefalinger om kulstoffangst og -lagring i landbrugsjord
Et ekspertudvalg har afleveret en rapport med anbefalinger til tiltag, der kan fremme kulstoflagring i landbruget.
Læs mere om Anbefalinger om kulstoffangst og -lagring i landbrugsjord
24.09.2026
EU forenkler krav til ESG-rapportering
Landbrugssektoren skal ikke have særskilte krav til ESG-rapporteringen, men forenklingen kan gøre det sværere at afspejle økologiens kvaliteter.
Læs mere om EU forenkler krav til ESG-rapportering
01.10.2026
Beregning af klimaaftryk kræver et præcist datagrundlag
Det er en stor udfordring, at datagrundlaget for beregninger af landbrugets klimaaftryk ikke tager højde for detaljerne i de økologiske produktionssystemer.
Læs mere om Beregning af klimaaftryk kræver et præcist datagrundlag
31.08.2026
Rapport: Økologi er et klimavirkemiddel
Økologi er i sig selv et klimavirkemiddel. Omlægning til økologi er med på SEGES Innovations liste over de mest effektive klimavirkemidler i landbruget.
Læs mere om Rapport: Økologi er et klimavirkemiddel
12.05.2026
Lancetvejbred har potentiale som nitrifikationshæmmer i økologisk jordbrug
Lancetvejbred er velegnet i kløvergræsblandinger og efterafgrøder, og den videnskabelige litteratur peger på, at den kan reducere både lattergasemissioner og nitratudvaskning.
Læs mere om Lancetvejbred har potentiale som nitrifikationshæmmer i økologisk jordbrug
12.05.2026
Lancetvejbred til køer kan have miljøeffekt
Lancetvejbred har potentiale til at reducere udskillelsen af kvælstof i urin fra malkekøer. Mulige effekter er mindre udvaskning fra markerne og mere protein i mælken, men forskningslitteraturen er ikke helt entydig
Læs mere om Lancetvejbred til køer kan have miljøeffekt
09.04.2026
Mere græs i sædskiftet kan øge kulstoflagring og forbedre jordens sundhed
Jordprøver fra økologiske marker skal vise, hvad andelen af græs i sædskiftet betyder for jordens sundhed og kulstofindhold.
Læs mere om Mere græs i sædskiftet kan øge kulstoflagring og forbedre jordens sundhed
07.07.2026
Fremtidens skadedyr: Nyt projekt skal sikre økologiske afgrøder
Klimaet forandrer sig hurtigt, og en ny bølge af skadedyr truer derfor danske afgrøder. For både økologiske og konventionelle landmænd, kan disse skadedyr få alvorlige konsekvenser for udbytte og økonomi.
Læs mere om Fremtidens skadedyr: Nyt projekt skal sikre økologiske afgrøder
29.01.2026
Emissionsfaktor for lattergas – hvad er det, og hvad bruges den til?
Lattergas er en potent drivhusgas, som udledes, når kvælstof omsættes i jorden. Når man skal beregne udledningen af lattergas fra kvælstof tilført som gødning eller med afgrøderester, så anvender man en emissionsfaktor.
Læs mere om Emissionsfaktor for lattergas – hvad er det, og hvad bruges den til?Tilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev
Tak
Du er nu tilmeldt vores nyhedsbrev.