Klimagødning: Vælg gødning med høj udnyttelse og lav udledning af lattergas

Med høje udbytter og lav lattergasudledning kan man opnå lave totale udledninger på bedriften og pr. kg produceret korn.

Af Majken Husted

Den største kilde til drivhusgasudledning i planteavlen er anvendelsen af gødning. Når kvælstoffet omsættes i jorden, dannes der lattergas (N₂O), som er en meget potent drivhusgas.

Læs mere om klimapåvirkning, og hvordan lattergas dannes: Landbrugets kilder til lattergas

I klimaberegninger beregnes udledningen af lattergas som en andel af tilført kvælstof. Det er ganske upræcist og dækker over en stor variation mellem gødningstyper, jordtype, temperatur og nedbør, som derfor giver variation mellem år. Derfor er der stort fokus på at dokumentere udledningen af lattergas fra forskellige gødningstyper under danske forhold, samt at undersøge hvilke virkemidler, der kan implementeres for at mindske klimaaftrykket fra brug af gødning. Disse forsøg foretages bl.a. af Innovationscenter for Økologisk Landbrug i regi af Økologiske Landsforsøg.

Man kan ikke sige, at gødningen med højest udledning er den største klimasynder, og gødningen med den laveste udledning er en klimahelt. Det er vigtigt, at vi har en høj effektivitet af de gødninger, vi anvender. Anvendes gødninger med både høj udnyttelse og lav udledning, er der størst potentiale for at producere afgrøder med et lavt klimaaftryk fra marken.

Gødninger har forskellig effektivitet

I 2024 og 2025 har Innovationscenter for Økologisk Landbrug gennemført forsøg med organiske, recirkulerede gødninger for at undersøge deres effektivitet og udledning af lattergas. De afprøvede gødninger inkluderede bl.a. afgasset gødning med en høj andel kløvergræs, afgasset gødning med en høj andel madaffald samt Øgro. De blev sammenlignet med ubehandlet gylle fra slagtesvin.

I figur 1 ses effektiviteten af gylle, afgasset gødning med høj andel kløvergræs, afgasset gødning med høj andel madaffald og Øgro 10-3-1. Resultaterne er fra gødningsforsøg i vårbyg på 2 lokaliteter i 2024 og 2 lokaliteter i 2025.
I 2024 har de afgassede gødninger høj effektivitet sammenlignet med gylle, mens kvælstofresponsen for Øgro ligger på niveau med gylle. I 2025 præsterer de afgassede gødninger på samme niveau som gylle, mens kvælstofresponsen for Øgro er lavere.

Figur 1: Effektivitet af gylle, Øgro, afgasset gødning med høj andel kløvergræs og afgasset gødning med høj andel madaffald for 2024 (venstre) og 2025 (højre).

Gødninger med forskellig udledning af lattergas

I både 2024 og 2025 blev der foruden gødningseffekt også målt lattergas i ét af forsøgene. Forsøgene med lattergas er begge år udført på Lolland på JB6.

I 2024 var der ikke forskel i den samlede udledning af lattergas mellem gylle og de afgassede gødninger (se figur 2). Øgro udledte markant mindre lattergas end gylle og afgassede gødninger og på samme niveau som en ugødet kontrol, der repræsenterer baggrundsudledningen. Der er altså ikke statistisk forskel på udledningen af lattergas mellem Øgro og ugødet.

I 2025 sås ikke forskel i den samlede udledning af lattergas fra hhv. gylle og de afgassede gødninger, når man tager i betragtning, at der er givet betydeligt mindre kvælstof i gylle (se figur 2). Havde man haft en kvælstoftildeling i gylle på samme niveau som i hhv. afgasset gødning med høj andel madaffald og høj andel kløvergræs, så havde de totale udledninger sandsynligvis været meget ens på tværs af de tre gødningstypr..

Det skal også bemærkes, at der ikke er statistisk signifikant forskel på udledningen af lattergas mellem gylle og Øgro i 2025. Kvælstoftildelingen i de gyllebehandlede led i 2025 har dog været lavere end året før, og det har betydning for udledningen. For at kunne lave en reel sammenligning af udledningerne mellem gødningstyperne er det derfor vigtigt at beregne, hvor stor en andel af det tilførte kvælstof, der er blevet udledt som lattergas.

Figur 2: Totale udledninger af lattergas (kg N2O-N/ha), fra gylle, afgasset gødning med høj andel kløvergræs, afgasset gødning med høj andel madaffald, Øgro og en ugødet kontrol, for 2024 (venstre) og 2025 (højre).

Udbyttekorrigeret udledning

Kombinerer man den gennemsnitlige udledning af lattergas fra hver gødningstype med udbyttet, kan man beregne udledningen af lattergas pr. kg produceret korn. I tabel 1 er den udbyttekorrigerede udledning af lattergas fra de forskellige gødningstyper angivet i kg CO₂e pr. kg korn for forsøget på Lolland i 2024. Her kan man se, at gylle og afgasset gødning med høj andel madaffald har sammenlignelig klimapåvirkning fra gødning. Man kan også se, at Øgro giver en meget lav udledning fra gødning pr. kg produceret korn, fordi gødningseffekten er god, samtidig med at udledningen var meget lav.

Tabel 1: Tilført N, udbytte og lattergas fra anvendt gødning, angivet pr. hektar og pr. kg korn produceret, for 1 forsøg i 2024. Angivet for gødningstyperne gylle, afgasset gødning med madaffald, afgasset gødning med kløvergræs og Øgro.

Gødningstype	Tilført N, kg total N/ha	Udbytte, hkg/ha	Lattergas fra gødning, kg CO₂e/ha	Kg CO₂e fra gødning /kg produceret korn
Gylle	143,3	44,91	945,4	0,211
Afgasset gødning med høj andel kløvergræs	170	49,76	717,6	0,144
Afgasset gødning med høj andel madaffald	141,5	55,08	1.205,8	0,219
Øgro 10-3-1	120	36,5	16,2	0,004

I tabel 2 ses den tilsvarende beregning af lattergasudledning fra gødning pr. kg produceret korn i 2025. Her kan man se, at gylle med en lav udledning og højt udbytte giver et lavt klimaaftryk fra gødning pr. kg korn. Ligesom i 2024 har Øgro haft en lav udledning samtidig med, at der er en god gødningsrespons, hvilket giver en lav udledning pr. kg produceret korn.

Tabel 2: Tilført N, udbytte og lattergas fra anvendt gødning, angivet pr. hektar og pr. kg korn produceret, for 1 forsøg i 2025. Angivet for gødningstypr.ne gylle, afgasset gødning med madaffald, afgasset gødning med kløvergræs og Øgro.

Gødningstype	Tilført N, kg total N/ha	Udbytte, hkg/ha	Lattergas fra gødning, kg CO₂e/ha	Kg CO₂e fra gødning /kg produceret korn
Gylle	84	59,9	245,5	0,041
Afgasset gødning med høj andel kløvergræs	160,3	62,8	1.657,7	0,264
Afgasset gødning med høj andel madaffald	210,6	63	899,7	0,143
Øgro 10-3-1	120	50,3	33,9	0,007

Da der kun er tale om forsøgsresultater fra 2 forsøg og 2 år, er det ikke muligt endeligt at konkludere, hvor stor udledningen er fra de anvendte gødninger. Det kræver flere års forsøg og forsøg på flere jordtyper.

Forsøget gentages på sammenlignelig jordtype i 2026 for at sikre et godt datagrundlag og eliminere årsvariation.

Dokumentation af klimapåvirkning fra gødning

For at man kan anvende nationale faktorer til beregning af lattergas fra anvendt gødning, er det nødvendigt at udledningerne dokumenteres videnskabeligt og udgives i videnskabelige artikler. Det vil derfor kræve yderligere grundig dokumentation af udledningerne, også på tværs af årsvariationer og jordtyper, end de forsøg, der gennemføres her, for at implementere resultaterne i beregningen af landbrugets udledning af lattergas fra brug af gødning.

Det anses dog fortsat for en vigtig indsats at få forskellige gødninger behæftet med de korrekte udledninger – ikke mindst for økologiske producenter, som har større behov for forskelligartede gødninger, da kvælstofbehovet kan være vanskeligere at dække. Brug af dyre, tørre, pelleterede, organiske gødninger baseret på rest- og affaldsprodukter (som fx kødbenmel) er derfor en attraktiv gødningskilde særligt i højværdiafgrøder i specifikke geografiske områder. Indtil da regnes Øgro og andre organiske handelsgødninger for at have samme udledning som husdyrgødning.