Græsprotein som klimavirkemiddel

Græsprotein er et produkt med høj værdi, som kan udvindes ved hjælp af bioraffinering fra græs, kløver og lucerne. Ved bioraffineringen opstår der også andre værdifulde produkter. 

Proteinkvaliteten i græsprotein er høj. Dels er det fuldt på højde med sojaprotein til foder, dels har det rene protein nogle værdifulde egenskaber, der kan udnyttes i fødevareindustrien, når proteinet raffineres ud til høj renhed. Dertil kommer, at restprodukterne i form af fibre (pulp) og rest væske (brunsaft) kan anvendes til biogasproduktion eller til fremstilling af andre produkter herunder bioaktive stoffer, der kan have medicinske egenskaber.

Positiv klimaeffekt af både kløvergræs, græsprotein og restprodukter

I en klimasammenhæng er fremstilling og anvendelse af græsprotein interessant på flere måder. 

Større areal med kløvergræs

Græsprotein-produktionen åbner op for dyrkning af kløvergræs på større arealer. Hidtil har kløvergræs kun været dyrket til kvægfoder. Dyrkning af kløvergræs reducerer behovet for kvælstofgødning og sprøjtemidler og kan samtidig mindske udvaskningen af kvælstof til vandmiljøet. På den måde har det både klimamæssige og miljømæssige potentialer, og dyrkning af kløvergræs er derfor et vigtigt element i en mere plantebaseret fremtid for landbruget. F.eks. vil kløvergræs have en væsentlig rolle i et sædskifte med plantebaseret gødning. Se mere i artiklen: Vækst i økologisk areal kan ikke baseres på husdyrgødning

Erstatning for soja og andre klimabelastende produkter

Proteinproduktet fra bioraffinering af græs, kløver og lucerne, hvad enten det er det let raffinerede grønne produkt til foder eller det højtraffinerede hvide produkt til fødevarer, kan erstatte importerede proteinråvarer. Import af f.eks. soja er en proces, der forbruger fossil energi og med stigende efterspørgsel efter protein, truer importen også de oprindelige skove. Udvinding af protein fra græs, kløver og lucerne, kan altså sænke importen, og har derfor en positiv klimaeffekt.

Biogas af restprodukter

Restprodukterne fra produktionen af græsprotein kan udnyttes i biogasproduktion. Ved at omsætte de store mængder restprodukter til biogas får man et produkt, som kan erstatte fossil naturgas, hvilket også har en positiv klimaeffekt.

Mere information om klimaberegning på græsprotein

• Artikel om beregningsmetoder for klimaeffekt
• Præsentation til workshop for foderindustrien om PEF-beregning på græsprotein
• I projektet ”Græs-prof: Værdiskabelse med græsprotein" (2020 – 2024) er klima- og miljøeffekten af græsprotein til foder og foder med græsprotein blevet testet ved beregning af Product Environmental Footprint,(PEF), der er en EU-anerkendt metode til at beregne produkters klima- og miljøbelastning. Artikel om resultaterne fra Græs-prof projektet.

Se også:

Tema: Klimatiltag i økologisk landbrug