Udgivet 30.08.2024
Læsetid: ca. {0} minut[ter]
Græsprotein som klimavirkemiddel
Klimaeffekten af græsprotein kommer fra dyrkning af mere kløvergræs, lavere import af proteinprodukter og en udnyttelse af restprodukter til biogas.
Af Erik Fog
Græsprotein er et produkt med høj værdi, som kan udvindes ved hjælp af bioraffinering fra græs, kløver og lucerne. Ved bioraffineringen opstår der også andre værdifulde produkter.
Proteinkvaliteten i græsprotein er høj. Dels er det fuldt på højde med sojaprotein til foder, dels har det rene protein nogle værdifulde egenskaber, der kan udnyttes i fødevareindustrien, når proteinet raffineres ud til høj renhed. Dertil kommer, at restprodukterne i form af fibre (pulp) og rest væske (brunsaft) kan anvendes til biogasproduktion eller til fremstilling af andre produkter herunder bioaktive stoffer, der kan have medicinske egenskaber.
Positiv klimaeffekt af både kløvergræs, græsprotein og restprodukter
I en klimasammenhæng er fremstilling og anvendelse af græsprotein interessant på flere måder.
Større areal med kløvergræs
Græsprotein-produktionen åbner op for dyrkning af kløvergræs på større arealer. Hidtil har kløvergræs kun været dyrket til kvægfoder. Dyrkning af kløvergræs reducerer behovet for kvælstofgødning og sprøjtemidler og kan samtidig mindske udvaskningen af kvælstof til vandmiljøet. På den måde har det både klimamæssige og miljømæssige potentialer, og dyrkning af kløvergræs er derfor et vigtigt element i en mere plantebaseret fremtid for landbruget. F.eks. vil kløvergræs have en væsentlig rolle i et sædskifte med plantebaseret gødning. Se mere i artiklen: Vækst i økologisk areal kan ikke baseres på husdyrgødning
Erstatning for soja og andre klimabelastende produkter
Proteinproduktet fra bioraffinering af græs, kløver og lucerne, hvad enten det er det let raffinerede grønne produkt til foder eller det højtraffinerede hvide produkt til fødevarer, kan erstatte importerede proteinråvarer. Import af f.eks. soja er en proces, der forbruger fossil energi og med stigende efterspørgsel efter protein, truer importen også de oprindelige skove. Udvinding af protein fra græs, kløver og lucerne, kan altså sænke importen, og har derfor en positiv klimaeffekt.
Biogas af restprodukter
Restprodukterne fra produktionen af græsprotein kan udnyttes i biogasproduktion. Ved at omsætte de store mængder restprodukter til biogas får man et produkt, som kan erstatte fossil naturgas, hvilket også har en positiv klimaeffekt.
Mere information om klimaberegning på græsprotein
- Artikel om beregningsmetoder for klimaeffekt
- Præsentation til workshop for foderindustrien om PEF-beregning på græsprotein
- I projektet ”Græs-prof: Værdiskabelse med græsprotein" (2020 – 2024) er klima- og miljøeffekten af græsprotein til foder og foder med græsprotein blevet testet ved beregning af Product Environmental Footprint,(PEF), der er en EU-anerkendt metode til at beregne produkters klima- og miljøbelastning. Artikel om resultaterne fra Græs-prof projektet.
Se også:
Måske er du også interesseret i

13.03.2025
Klimafordele ved omlægning til økologi
Økologisk planteavl kan reducere landbrugets klimaftryk.
Klimavirkemidler
Kulstoflagring
Emission

29.01.2025
Netværksgruppe - køer på græs som klimatiltag
Hold dig opdateret med den nyeste viden om afgræsningens effekt på metanudledning fra malkekøer.
Klimavirkemidler
Kvæg
Udearealer og afgræsning

10.12.2024
Drænvirkemidler: Økologer har del i en kollektiv opgave
I den grønne trepart, som er definerende for udviklingen af landbruget i den kommende tid, er kvælstofudledning til vandmiljøet i fokus. Her har økologiske landmænd også en opgave i den fælles forvaltning af vores landbrugsarealer med drænvirkemidler.
Emission
Klimavirkemidler
Tiltag på lavbundsområder

10.12.2024
Sådan kan du reducere drivhusgasser fra husdyrgødning
Det kraftige fokus på kvælstofforurening og den kommende CO2-afgift gør det aktuelt at kigge gødningsanvendelsen efter en ekstra gang. Vi har samlet en oversigt over de vigtigste klimatiltag.
Emission
Klimavirkemidler
Husdyrgødning

16.09.2024
Dansk forskning undersøger udledning af metan fra køer på græs
Undersøgelser fra Holland og foreløbige resultater fra Danmark tyder på, at græssende køer udleder mindre metan end køer på stald. I et forskningsprojekt undersøger vi, om det også gælder i en dansk kontekst, og hvad årsagen er.
Emission
Klimavirkemidler

04.09.2024
Klimavirkemidler i økologisk landbrug – en oversigt
Der findes en lang række virkemidler, som landmænd kan benytte for at mindske klimabelastning fra produktionen. Vi sætter fokus på dem, der er relevante for økologer.
Klimavirkemidler
Tiltag på lavbundsområder
Klimatilpasning

27.08.2024
Klimaeffekt af køer på græs
Alle køer udleder metan pga. de fordøjelsesprocesser, der foregår i vommen. Samtidig udledes metan, ammoniak og lattergas fra kvægets gødning både i stalden, og når gødningen udbringes på markerne. Afgræsning bidrager til mindre udledning.
Kvæg
Udearealer og afgræsning
Management
Fodring
Klimavirkemidler

13.08.2024
Planteavlere bør ikke frygte CO2-afgiften
CO2-afgiften, som er foreslået i Aftale om et grønt Danmark, kommer kun i begrænset omfang til at have betydning for planteavlere.
Tiltag på lavbundsområder
Klimavirkemidler
Klimatilpasning
Kalkning
Næringsstoffer
Afgrøder

27.08.2024
Landbrugets kilder til udledning af metan
Metan (CH4) er en potent drivhusgas, der står for 1/3 af landbrugets samlede udledning. Det har stor effekt på den korte bane at reducere metanudledningen.
Klimavirkemidler
Emission

27.08.2024
Rapport: Økologi er et klimavirkemiddel
Økologi er i sig selv et klimavirkemiddel. Omlægning til økologi er med på SEGES Innovations liste over de mest effektive klimavirkemidler i landbruget.
Emission
Klimavirkemidler

27.05.2024
Rødalger kan være nyt middel til at reducere metan fra økologiske malkekøer
Innovationscenter for Økologisk Landbrug er med i et nystartet projekt, der vil bruge røde alger til at udvikle et nyt foderprodukt eller ekstrakt, der kan bruges som fodertilskud til at reducere metan fra køernes fordøjelse i den økologiske mælkeproduktion. Aarhus Universitet leder projektet.
Klimavirkemidler
Emission