Beregning af klimaaftryk kræver et præcist datagrundlag

Det er en stor udfordring, at datagrundlaget for beregninger af landbrugets klimaaftryk ikke tager højde for detaljerne i de økologiske produktionssystemer.

Af Linda Michelle Handrup

Når vi beregner det enkelte landbrugs klimaaftryk, er det en stor udfordring, at størstedelen af datagrundlaget er baseret på konventionelle bedrifter eller estimater fra det konventionelle produktionssystem, og at datagrundlaget derfor ikke giver et retvisende billede, når det anvendes på økologisk landbrug, både på bedrifts- og produktniveau. Både datagrundlaget og beregningsmodellen har stor konsekvens for det resultat, den enkelte bedrift får i sit klimaregnskab og dermed for en eventuelt kommende afgift på området.

Hvis vi kan forbedre grundlaget for klimaberegninger i landbruget, kan vi også give et mere præcist bud på, hvad det vil betyde for det samlede klimaaftryk fra landbruget på landsplan, hvis vi opnår at fordoble det økologisk areal i 2030, som er den politiske målsætning.

Behov for mere data fra økologiske bedrifter

Ud fra de tilgængelige data og publicerede studier, der findes i dag, kan vi se, at økologisk landbrug samlet set giver en mindre klimabelastning end konventionelt landbrug. Det er målet at sikre et mere retvisende grundlag for den økologiske produktions klimaberegninger for at kunne påvise potentielle positive effekter af økologisk produktion, og får at sikre økologiens troværdighed.

Økologiske bedrifter er typisk mere komplekse i deres sammensætning af dyr og afgrøder end konventionelle. Der ses ofte flere træer på markfladerne, flere græssende dyr og flere produktionsgrene på den enkelte bedrift. Det gør samtidig klimaberegningen mere kompleks, og vi har brug for værdier i datagrundlaget, der kan afspejle virkeligheden og ikke er baseret på normtal, der ikke medregner kompleksiteten.

Nyt notat opridser mangler og indsatsområder

I et notat lavet i samarbejde med Aarhus Universitet har vi udarbejdet en oversigt over behov for data og viden ved beregning af klimaaftryk fra økologiske bedrifter. Formålet er at synliggøre, hvor vi mangler data og indsatser på området for at få et retvisende billede af landbrugets klimaaftryk under hensyn til den enkelte produktion.

Vi kan konkludere, at der er en række områder inden for både kvægproduktion, griseproduktion, fjerkræ-produktion og planteavl, hvor vi mangler data for at kunne beregne det økologiske landbrugs klimabelastning på et mere præcist grundlag.

I notatet har vi desuden fundet frem til de faktorer, der har størst betydning for klimapåvirkningen fra et produktionssystem, uanset om bedriften er konventionel eller økologisk.

Disse indsatsområder på bedriften har størst betydning for bedriftens samlede udledning af drivhusgasser:

Færre antal dyr pr. hektar
Større andele af græs i sædskiftet
Højere niveau af recirkulering og selvforsyning
Mindre import af ressourcer som f.eks. foder
Større variation i sammensætningen af afgrøder og dyr
Mindre tilførsel af kvælstof i sædskiftet
Øget kulstofopbygning i sædskiftet
Mindre intensitet i markarbejdet, dvs. færre forstyrrelser med maskiner i dyrkningsfladen

På flere af områderne skal datagrundlaget forbedres, men vi har en forventning om, at en samlet undersøgelse af den nuværende status på tværs af økologisk og konventionel produktion ville vise, at økologien performer bedre på flere af disse parametre. Bl.a. har økologiske landbrug typisk en mindre tilførsel af kvælstof, fordi kvælstoffet også tildeles via kvælstoffikserende efterafgrøder.

Læs mere i notatet om vidensbehov ved beregning af klimaaftryk fra økologiske bedrifter:

Økologiforskningens roadmap (pdf, 24 s.)