Udgivet 31.01.2023

Læsetid: ca. {0} minut[ter]

Sådan håndterer du soen og pattegrisene i økologisk produktion omkring faring

Faremarkens indretning, hytternes udformning og management af dyrene har stor betydning for dyrevelfærden og pattegrisedødeligheden.

Enkeltfolde i faremarken har mange fordele

Fællesfolde kan medføre, at 2 søer farer i samme hytte, og det øger risikoen for, at grise bliver trådt eller lagt ihjel. Det er ofte gylte og unge søer, som farer i samme hytte. Derfor anbefales det, at gylte / 1. lægssøer altid går i enkeltfolde, men hegnet kan eventuelt fjernes et par uger efter faring.

Enkeltfolde gør det desuden muligt at fodre søerne individuelt. Når alle søer får, hvad de har behov for, og kun hvad de har behov for, vil det give mindre variation i søernes huld og det totale foderforbrug mindskes. 

Foto: Linda Rosager Duve
Foto: Linda Rosager Duve

Enkeltfolde forhindrer 2 søer i at fare i samme hytte og gør det muligt at fodre søerne individuelt. 

Enkeltfolde sammenlignet med fællesfolde:

  • Dødeligheden hos pattegrisene reduceres
  • Foderforbruget hos søerne reduceres
  • Fravænningsvægten på grisene øges
  • Giver et mere ensartet huld på søerne
  • Giver ekstra arbejde til fodring, da søerne fodres enkeltvis
  • Kræver en større investering til hegn, foder- og vandtrug

Faring kræver ro og de rette omgivelser

Soen skal indsættes i farefolden i god tid før faringen og tildeles halm, så hun har mulighed for at bygge en rede. Redebygningsadfærd forud for faring reducerer stress hos soen og giver et roligere faringsforløb. Det betyder bl.a., at soen rejser sig op og lægger sig færre gange under faringen, hvilket nedsætter risikoen for, at hun lægger sig oven på en nyfødt gris. Tilsyn under faring skal foregå roligt, så soen ikke bliver unødvendigt stresset.

Pattegrisedødeligheden er størst lige efter faring. Omkring 70 pct. af de grise, der dør i diegivnings-perioden, dør inden for de 3 første levedøgn, og ofte er det specielt hos enkelte problemsøer, at de mange grise dør. Problemsøer kan f.eks. være fede, magre eller utrivelige søer, disse kræver ekstra opsyn omkring faring.

Farehytte med forgård
Foto: Sarah-Lina Aagaard Schild

De første ca. 10 døgn skal der være et højt trin eller en lille forgård, der forhindrer pattegrisene i at bevæge sig ud i folden. 

Farehytter skal: 

  • være isolerede
  • kunne ventileres
  • have et trækfrit lejeareal
  • have en forgård eller et højt trin i den første tid efter faring, så grisene ikke falder ud

Kuldudligning med ammesøer kan lade sig gøre

Håndtering af ammesøer er vanskelig, men kan redde pattegriseliv, når der er en stor kuldstørrelse, og det ikke er muligt ved kuldudjævning at sikre, at soen ikke ligger med flere grise, end hun har velfungerende patter til. 

Metode til kuldudligning med ammesøer:

  • To trins ammesøer:
    • Trin 1: En ung so, der er fravænnet sin egne grise, får et tilsvarende eller færre antal grise fra en so, der har faret for 5-10 dage siden.
    • Trin 2: Soen, som har fået fjernet sine 5-10 dage gamle pattegrise, får i stedet et tilsvarende eller færre antal 1-2 dage gamle pattegrise fra et kuld, hvor der er overskydende grise (flere end soen kan passe / har patter til) 

Det kan være vanskeligt med registreringen, men det skal sikres, at alle grise er min. 49 dage ved fravænning.

Tips til håndtering af pattegrisene de første døgn

Råmælk fra soen er af afgørende betydning for grisenes trivsel og for udvikling af immunforsvaret. Det er derfor vigtigt, at de nyfødte grise begynder at die soen inden 6 timer efter fødslen. Patteordenen bliver etableret inden for det første døgn.

Somælk indeholder ikke tilstrækkeligt jern til at sikre grisene mod jernmangel og dermed blodmangel. Som udgangspunkt behøver økologiske grise ikke jern, hvis de har mulighed for at rode i jorden, men i nogle besætninger er det ikke nok og derfor kan tilførsel af jern være nødvendigt. Jernmangel kan koste 1 gris pr. årsso.

Kastrering af hangrise skal udføres indenfor de første 7 levedøgn. Der må ikke foretages overrivning af væv.  Kastration er tilladt under forudsætning af, at dyrenes lidelser begrænses med lokalbedøvelse, og de samtidig gives en længerevarende behandling med smertelindring (BEK nr 1742 af 30/11/2020 (Gældende)).