Udgivet 12.12.2025

Læsetid: ca. {0} minut[ter]

Giv dine grise en god start på friland

Inspiration og erfaringer fra dine kollegaer

Fravænning af en tungere gris betaler sig. Modelberegninger viser, at fravænning af en 17 kg gris frem for en 16 kg gris ved samme fravænningsalder giver en fortjeneste på 10,80 kr.

Nem adgang til rent foder og vand er en forudsætning, for at optimere grisenes foderoptag og dermed tilvækst. Med nem adgang menes: lav kant på foderstation og drikkekar, flere æde- og drikkepladser, kort distance mellem hytte, foder og vand.

Tilvækst og fravænningsvægt varierer meget imellem bedrifter

Hvor godt grisene kommer fra start i faremarken, varierer meget fra bedrift til bedrift, hvilket afspejles i variationen i både tilvækst og fravænningsvægt. En del af forklaringen skal naturligvis findes i fravænningsalderen, men en stor del skyldes de managementrutiner, der er i faremarken for at få pattegrisene til at æde supplerende foder.

Rutinerne omkring fodring af pattegrise varierer imellem bedrifter. Derfor har vi samlet erfaringer fra en bred vifte af økologiske grisebedrifter. Som en af de interviewede udtrykte det, så er en ekstra indsats for at øge pattegrisenes foderoptag, og dermed tilvækst i faremarken, en ”lavthængende frugt”. Des større (og/eller ældre) grisene er ved fravænning, des mere robuste er de, når de sættes på stald. Et knæk i produktivitet er uundgåeligt, når grisene fravænnes og flyttes på stald, men større og mere robuste grise vil typisk opleve et mindre knæk i produktivitet og hurtigere komme sig over miljøskiftet. Kataloget har fokus på management og fodring af pattegrise i faremarken.

Interviews med 10 økologiske griseproducenter vedr. deres rutiner omkring fodring af pattegrisene ligger til grund for denne artikel. Hos 5 af de 10 bedrifter blev interviewet gennemført under eller efterfulgt af en tur i faremarken. Under interviewet blev der lagt vægt på udformning og placering af foderstationer til pattegrisene, antal farefolde pr foderstation til pattegrise, pattegrisenes adgang til vand samt udformning af drikkekar, rutiner omkring opstart af fodring af pattegrise, mængde tildelt pattegrisefoder samt rutiner omkring hygiejne af foderstationer og drikkekar.

Foderstation - placering og udformning er afgørende

Ved valg af foderstation er det relevant at overveje:

  • højden af kanten på truget (den skal være lav nok til at også de mindste grise kan nå foderet)

  • antal ædepladser (det skal være muligt for flere grise at æde samtidig)

  • mængden af foder, som foderstationen kan rumme (det letter arbejdsbyrden, hvis foderstationerne til de ældre grise kan indeholde mere foder)

Udformning af foderstation

Pattegrisene i faremarken fodres med mange forskellige foderstationer. Nedenfor i billedkarrusellen er vist nogle eksempler.

Afskærmning af foderstationer

Afskærmning af pattegrisenes foderstation har generelt til formål at begrænse foderspild forårsaget af f.eks. nedbør og fugle. Der findes forskellige måder at afskærme foderstationerne på.

Foto: Marianne Hestbjerg

Fugle, bl.a. måger, er en kilde til foderspild og i faremarken kan pattegrisefoderet være en kilde der tiltrækker dem.

Når du vælger afskærmning til foderstationerne er det vigtigt at overveje, hvilke konsekvenser afskærmningen kan have på pattegrisenes opstart på foderet. Særligt de yngste grise kan være uvillige til at opsøge foderet, hvis der er en dyb overdækning hen over foderstationen. Det kan have betydning for, hvor hurtigt grisene opsøger foderet.

Nedenfor i billedkarrusellen er nogle eksempler på foderstationer med afskærmning.

Sørg for en god hygiejne i foderstationerne

En god foderhygiejne er vigtig. Det skal derfor være let for medarbejderne både at påfylde foder og rense foderstationen, så der opretholdes en god hygiejne omkring fodringen af pattegrisene. Der bør altid være adgang til frisk og attraktivt foder. Af hensyn til hygiejnen er det også vigtigt, at grisene æder op og at foderstationen tømmes helt for foder regelmæssigt.

Foderoptaget hos pattegrisene varierer meget fra bedrift til bedrift Hvor mange kg/L foder en foderstation skal kunne rumme er et temperamentsspørgsmål og derfor besætningsafhængigt.

Hvor meget foder foderstationen skal kunne rumme afhænger blandt andet af:

  • de managementrutiner, der ellers er i faremarken

  • hvor mange folde der skal deles om en foderstation

  • hvor ofte man ønsker at fylde foder op

  • hvor let det er at fylde foder på.

Bedrifterne i denne undersøgelse udfodrer alt fra flere gange daglig til få gange ugentligt, når grisene begynder at indtage større mængder foder.

Foto: Sarah-Lina Aagaard Schild

Et låg i toppen af foderafskærmningen sikrer nem påfyldning af foder til grisene.

Tiltag for at få grisene til foderet

Pattegrisene skal gerne hurtigt i gang med at æde suppleringsfoder for at opnå en god tilvækst. Jakob Gammelgaard har et stort fokus på netop det, og i videoen herunder fortæller han om, hvad han gør for at få pattegrisene i gang med suppleringsfoder.

Vandkar - placering og udformning er afgørende

Pattegrise skal i følge lovgivningen have fri adgang til frisk vand i tilstrækkelig mængde [1]. Adgangen til vand er samtidig vigtig for at sikre pattegrisene et godt foderoptag.

- Jeg plejer at sammenligne pattegrisefoder uden vandtildeling med at spise havregryn uden mælk – hvem har lyst til det?
Producent i denne undersøgelse

Nem adgang til frisk vand er afgørende, hvis man vil optimere pattegrisenes foderoptag.Grisene får dækket en stor del af deres væskebehov via mælkeoptag de første uger af diegivningsperioden. Det gælder dog kun ved en so med en gennemsnitlig mælkeydelse eller derover. De grise, der ikke får nok mælk ved soen har behov for både supplerende væske og foder tidligt i diegivningsperioden. Man bør derfor sikre, at også små grise har nem adgang til både vand og foder. Derudover er det sandsynligt, at de større grise vil indtage mere foder, hvis der er let adgang til både vand og foder. Forsøg med indendørs grise har vist, at grise med øget vandoptag også optager mere foder [2]. Derfor giver det god mening at give pattegrisene nem adgang til vand, så de motiveres til at drikke mere.

I indendørs produktion har man lavet forsøg for at undersøge, hvordan grisenes vandbehov ændres igennem vækstperioden (tabel 1). [3]

Dyregruppe

Vandbehov l/dag

(inkl. somælk)

Pattegrise indtil 14 kg

1-5

Fravænnede grise, 15-45 kg

4-8

Vand har bl.a. betydning for foderets passage gennem tarmen, opretholdelse af elektrolytbalancen, er med til at smøre leddene samt regulering af kropstemperatur. Drikkevand eller somælk skal erstatte den mængde væske, som udskilles med gødning og urin samt ved fordampning [3].

Grise stimulerer hinanden til både at æde og drikke, det er derfor en fordel, at grise både kan æde og drikke i nærheden af soen og hinanden. Som for foderstationerne er det vigtigt, at vandkarrene er lettilgængelige og passer til grisenes størrelse, så det er let at drikke og de ikke træder op i karret. For at sikre opretholdelsen af en god hygiejne skal vandkarret være let at rengøre.

Foto: Sarah-Lina Aagaard Schild

Vandkar med lav kant, hvor højt vandspejl sikrer at også de mindste grise har nem adgang til frisk drikkevand.

Foto: Sarah-Lina Aagaard Schild

Vandkar der kan monteres på siden af pattegrisenes foderstation. Der er skåret et hul i siden af karret for at sikre grisene let adgang til et vandspejl. Vandkarret på billedet var ikke i brug, og fremstår derfor tomt.

Øvrige management tiltag, der sikrer en god start

Godt management, som f.eks. opsyn med at vaccinationsprogrammet overholdes, er ud over et godt overblik over foder- og vandtildeling til pattegrisene, en forudsætning for, at grisene kommer godt fra start . Overordnet er det vigtigt at udvise rettidig omhu.

En god halmmåtte og gode termiske forhold i farehytten allerede inden soen farer, er bare et par af de ting, som det kan være godt at have fokus på. Derudover bør man holde øje med dyrene for at fange tidlige tegn på mistrivsel. Spottes tegnene tidligt, er det ofte muligt at rette op på begyndende udfordringer og herved opretholde grisenes trivsel.

Hør Celine Boysen fra Bovbjerg Økologi fortælle om, hvilke managementtiltag, som hun har fokus på, i videoen herunder.

Økonomi, vækstpotentiale og klimaaftryk taler for en høj fravænningsvægt

Ved at øge fravænningsvægten af smågrisene kan du opnå en positiv effekt på både økonomi og klimaaftryk. 

Se beregningerne bag, og hvilken effekt du potentielt kan opnå ved at klikke på bjælkerne herunder.

Konklusion

Det lønner sig at optimere foderoptaget, da en højere fravænningsvægt medfører økonomiske besparelser. Økonomien i at øge fravænningsvægten med 1 kg, fra 16 til 17 kg, ved samme fravænningsalder løber op i en nettogevinst på ca. 11 kr./gris ved salg ved 30 kg. Derudover vil en tungere gris ved fravænning alt andet lige være mere robust efter fravænning.

Tildeling af foder og vand til pattegrisene kan løses på mange måder, dog skal hygiejnen være i orden. Der er også andre tiltag, der kan være med til at sikre grisene den bedst mulige start på friland.

Foderstationer bør udformes med en lav kant og flest mulige ædepladser, så de mindste grise får nem adgang til foderet, og grisene har mulighed for at æde sammen. Pattegrisenes foderstation kan med fordel sættes tæt på soens foder, da særligt soens ædeadfærd kan motivere pattegrisene til at æde. Jo færre folde en foderstation skal servicere des kortere afstand vil der være mellem foder og hytte.

Alle grise – også de mindste – skal nemt kunne nå vandspejlet i drikkekarret, uanset, om de har adgang til vand via soens eller deres eget vandkar. Der gælder det samme som for foderstationen at kanten på vandkarret skal være lavt, og at vandkarret gerne skal servicere færrest mulige folde for at sikre at vandet er tæt på grisenes foder og hytte.

Referencer

[1]

Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion januar 2025, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Landbrugsstyrelsen

[2]

Water nipples or water bowls for weaned piglets: Effect on water intake, performance, and plasma osmolality 2011, K. E. Bøe og O. Kjelvik

[3]

Grisenes vandbehov 2010, Landbrug og Fødevarer Sektor for Gris

[4]

Foderstrategien til pattegrise påvirker tilvæksten mere end fravænningsalderen, Meddelelse nr. 1240, 2021 fra SEGES

[5]

Grundlag for den beregnede notering for økologiske smågrise – september 2025, SEGES Innovation

[6]

Klima- og miljøpåvirkningen ved produktion af økologisk grisekød – år 2010 og 2020 februar 2022, Aarhus Universitet

[7]

Kapital 1 Normtal for husdyrgødning 2024/2025, Aarhus Universitet

[8]

Klimavirkemidler i økologisk griseproduktion 2025, Innovationscenter for Økologisk Landbrug

Måske er du også interesseret i