Udgivet 12.07.2019
Læsetid: ca. {0} minut[ter]
Erfaringer med alternativt foldkoncept - en faring pr. fold
Farefolden på Ulvehøjgaard bruges kun til 1 so og hendes smågrise, før folden står tom i minimum 1 år, og erfaringerne er gode.
Af Linda Rosager Duve
Farefoldskonceptet, som bruges på Ulvehøjgaard ved Brørup, går ud på, at hver farefold kun bruges til én so og hendes smågrise, før folden står tom i mindst et år. Pattegrisene bliver på faremarken ved fravænning.
- Det gør, at alle smågrise bliver født på en ren mark, hvor smittepresset er minimalt. Samtidig er græsdækket bedre, da jorden ikke allerede er rodet op af foregående dyr, så udvaskningen af næringsstoffer reduceres, forklarer Dennis Lauritsen, driftsleder for soholdet på Ulvehøjgaard.
Dyrevelfærden er forbedret, og grisene bliver større
Resultaterne på Ulvehøjgaard er gode efter det første årstid med det nye foldkoncept. I gennemsnit bliver der fravænnet ½ gris mere pr. so, og de fravænnede smågrise vejede 1,6 kg mere.
Dyrevelfærden hos både søerne og smågrisene er også blevet bedre, efter hver farefold kun bruges til en so og hendes pattegrise, før den står tom i mindst et år. Grisene trives på marker, der ikke er rodet op og mudrede.
Der er et grønt dække i faremarken året rundt, fordi folden ikke når at blive rodet op inden fravænning, og fordi de bruger de fugtigste arealer til farefolde om sommeren og de tørreste om vinteren.
Ved fravænning er det soen og ikke smågrisene, som flyttes væk fra faremarken. Smågrisene bliver på faremarken i seks til syv uger efter fravænning. Det gør, at de bare fortsætter med at rode i jorden og lege, som inden soen blev flyttet.
- Det er, som om smågrisene næsten ikke opdager, at soen er væk, fortæller Dennis Lauritsen, driftsleder for soholdet på Ulvehøjgaard.
- Tidligere fravænnede vi smågrisene ved at fjerne dem fra soen og faremarken. Smågrisene var meget stressede, når de blev taget fra soen og flyttet til et helt nyt miljø. De kaldte meget på soen, løb forvirrede omkring og forsøgte at slippe ud af den indhegning, som de var flyttet til, forklarer han.
Hegning tager tid, men den spares på andre opgaver
Trådhegn sættes op i kanten af det areal, et farehold har til rådighed, så smågrisene holder sig inden for det område efter fravænningen. På Ulvehøjgaard er erfaringen, at trådhegnet skal sættes op tidligt, så smågrisene ikke lærer, at de kan komme ud på den anden side af hegnet. Derfor sættes det op, når smågrisene er ca. fire uger gamle, og der trækkes en strømtråd ca. 7-10 cm over jorden for at sikre, at smågrisene ikke kravler under hegnet.
Hegning af farefold, flytning af trug, flytning af hytter og montering af vand tager ca. 40 minutter ekstra pr. fold på Ulvehøjgaard. Til gengæld bruger de mindre tid på vedligehold af strømhegn, fordi grisene altid går i nye folde, hvor alle tråde er helt stramme. Ved fravænning sparer de også tid, fordi de kan køre med flere søer ad gangen, når de ikke samtidig skal flytte smågrise.
Trådhegn i baggrunden af billedet sættes op i god tid før fravænning.
Hytter og foderautomater sættes ind i god tid før fravænning
Det er vigtigt, at de nye større hytter, som smågrisene skal bruge efter fravænningen, er på plads og strøet op i god tid, dvs. mindst en uge før fravænningen. Det samme gælder de nye og større foderautomater. Det sikrer, at smågrisene har nået at vænne sig til dem, inden de skal tage dem i brug.
- Medarbejderne på Ulvehøjgaard ved, at hvis de har lidt tid i overskud, så kan de bare gå i gang med at hegne eller flytte hytter til det næste hold, der skal fravænnes, fortæller Dennis med et grin.
Måske er du også interesseret i
18.12.2025
Lokalt protein til slagtegrise
Foderblandinger baseret på lokalt producerede råvarer giver gode produktionsresultater, men er stadig dyrt.
Læs mere om Lokalt protein til slagtegrise
18.12.2025
Brucellose-flyttekrav til grise til levebrug til andre medlemsstater
Fødevarestyrelsen har i november 2025 udmeldt udmøntningen af de almindelige brucellose-flyttekrav for bedrifter, der flytter grise til levebrug til andre EU-medlemsstater.
Læs mere om Brucellose-flyttekrav til grise til levebrug til andre medlemsstater
16.12.2025
Giv dine grise en god start på friland
Inspiration og erfaringer fra dine kollegaer
Læs mere om Giv dine grise en god start på friland
11.12.2025
Grovfoder til øko- og frilandsgrise
Gode råd til, hvordan du bedst får succes med grovfoder til dine økologiske og frilandsgrise.
Læs mere om Grovfoder til øko- og frilandsgrise
16.12.2025
Arbejdsmiljø: Sådan sikrer du sunde og attraktive arbejdspladser på din økologiske grisebedrift
Nøglen til glade og stabile medarbejdere er et godt og sikkert arbejdsmiljø.
Læs mere om Arbejdsmiljø: Sådan sikrer du sunde og attraktive arbejdspladser på din økologiske grisebedrift
16.12.2025
Budgetkalkuler for økologisk landbrug
Brug budgetkalkulerne og få et realistisk billede af produktionsøkonomien.
Læs mere om Budgetkalkuler for økologisk landbrug
05.11.2025
Klimavirkemidler i økologisk griseproduktion
Optimeret fodring og bedre gødningshåndtering er nogle af de muligheder, du har for at sænke klimaeffekten fra din økologiske bedrift.
Læs mere om Klimavirkemidler i økologisk griseproduktion
19.12.2025
Ensilerings- og konserveringsmidler til øko-foder og drikkevand - sådan må de bruges
Økologiske landmænd må gerne bruge syre til konservering herunder ensilering og crimpning, og økologivejledningen indeholder en positivliste.
Læs mere om Ensilerings- og konserveringsmidler til øko-foder og drikkevand - sådan må de bruges04.07.2025
Græs skal spille større rolle i søers fodring
Projekt vil afdække foderværdien af fosfor i kløvergræs til grise. Det kan gavne både miljø og landmandens økonomi, hvis man kan tilsætte mindre mineralsk fosfor til sofoderet.
Læs mere om Græs skal spille større rolle i søers fodring
23.06.2025
Sådan reducerer du halebid hos øko-grise
Udfør daglige tilsyn og reager ved de første tegn på ubalance hos grisene.
Læs mere om Sådan reducerer du halebid hos øko-grise
30.06.2025
Træer kan give foder til grise
Nye undersøgelser viser bl.a., at grøn biomasse fra træer kan ensileres og bruges som grovfoder.
Læs mere om Træer kan give foder til grise
11.06.2025
Strategier til at sænke sodødeligheden
Sodødeligheden i danske, økologiske besætninger ligger på 9,6 procent. Oplever du en høj sodødelighed, er det vigtigt at kende årsagerne, så du kan skrue på de relevante håndtag.
Læs mere om Strategier til at sænke sodødeligheden