Udgivet 22.10.2024
Læsetid: ca. {0} minut[ter]
Optimer din indtjening på økologisk mælkeproduktion
Innovationscenter for Økologisk Landbrug har analyseret regnskaber fra malkekvægsbedrifter for at identificere de nøgleområder, der kan optimere indtjeningen ved økologisk mælkeproduktion.
Af Jens Peter Hermansen, Irene Fisker, Anders Nygaard Pedersen, SEGES Innovaiton
Økologisk mælkeproduktion har oplevet en række udfordringer de seneste år, hvilket har ført til en nedgang i antallet af malkekvægsbedrifter fra mere end 400 i 2018 til 318 bedrifter i 2023.
Det seneste år har ikke været nogen undtagelse, idet der er registreret 58 færre bedrifter i 2023 sammenlignet med 2022 og et fald i antallet af årskøer på ca. 10.000. Udviklingen kan i høj grad forklares med Arlas ønske om at mindske indvejningen af økologisk mælk samt faldet i mælkepris.
Det viser analyser i Innovationscentret for Økologisk Landbrugs projekt Bedste økonomiske praksis.
|
År |
Mælkepris |
|---|---|
|
2022 |
4,39 kr./kg/EKM |
|
2023 |
3,97 kr./kg/EKM |
I 2022 sikrede mælkeprisen flotte overskudsgrader på mange bedrifter. Det gennemsnitlige overskud var 84 øre/kg/EKM, men faldet i afregningen i 2023 gav en gennemsnitsbesætning et overskud på 31 øre/kg/EKM, hvilket er mere på niveau med det gennemsnitlige overskud set over en årrække.
For at optimere din indtjening er det nødvendigt, at du kigger nærmere på din fremstillingspris. Og da der er flere faktorer i fremstillingsprisen, som du selv har indflydelse på, er det også netop her, du bør rette dit fokus.
Tag fat i de største poster
Analyserne af bedriftsregnskaberne viser, at de største omkostningsposter for økologiske mælkeproducenter er foder og arbejdskraft. Derfor bør du forsøge at optimere netop de to omkostninger for at forbedre bundlinjen.
Som det fremgår af diagram 1, er der stor variation mellem bedrifterne. De 10 bedste bedrifter i analysen havde væsentligt lavere foderomkostninger på 2,08 kr./kg EKM sammenlignet med gennemsnittet på 2,28 kr./kg EKM.
På samme måde var arbejdsomkostningerne lavere for topbedrifterne (0,41 kr./kg EKM) sammenlignet med gennemsnittet (0,55 kr./kg EKM).
Diagram 1. Foder og arbejdskraft er de største omkostninger i økologisk mælkeproduktion. Kilde: Business Check 2023, SEGES Innovation
Tallene og grafen illustrerer, at der er et betydeligt potentiale for besparelser ved at optimere de to omkostningsposter og nærme sig praksis på topbedrifterne. Men hvordan gør du så det?
Registrer dine omkostninger
Ved at reducere omkostningerne inden for foder- og arbejde kan du skabe et bedre økonomisk grundlag for din bedrift. Her på tærsklen til et nyt dyrkningsår skal der lyde en opfordring til dig, der vil øge din indtjening, om at være omhyggelig med registreringen af dine omkostninger.
Gå igennem disse tre trin, bliv klogere på din driftsøkonomi og skab grundlaget for højere indtjening:
Foderomkostninger
Analysér dine foderomkostninger nøje. Det er vigtigt at sikre, at interne overførsler – f.eks. hvor mange foderenheder marken leverer til stalden – er præcist opgjort og registreret korrekt. Husk korrekt og reel angivelse af mængde og pris.
Arbejdsomkostninger
Optimér dine arbejdsomkostninger ved at registrere tidsforbrug og maskintid så præcist som muligt. Det vil gøre det nemmere at identificere, hvor du kan spare tid og ressourcer.
Driftsgrensanalyse
En vigtig anbefaling er at få udarbejdet en driftsgrensanalyse, så derfor er det afgørende, at du er nøjagtig med din registrering af foder- og arbejdsomkostninger som beskrevet ovenfor.
Driftsgrensanalysen giver dig et klart billede af bedriftens økonomi, og den gør det muligt at sammenligne din bedrift med dine kollegers. Ved at analysere resultaterne kan du identificere, hvor du tjener penge, og hvor du kan optimere yderligere.
Når du vælger, hvor du skal sætte ind, er det afgørende, at du ikke kun kigger på mælkeprisen med eventuelle tillæg, men at du også kigger på ydelsen målt i antal kg. Det er reelt dit bruttoudbytte, der bør være afgørende for, hvor det er nødvendigt at optimere din bedrift.
Diagram 2. Diagrammet viser den historisk gennemsnitlige sammenhæng mellem mælkeydelse og mælkepris. Data for mælkeydelse stammer fra Økonomidatabasen og mælkepris fra driftsgrensanalyser. Ikke alle mælkeproducenter får lavet driftsgrensanalyser.
Økologi ift. konventionel produktion
Hvis du ønsker at sammenligne driftsresultater for malkekvægsproduktion inden for økologisk og konventionel drift i perioden 2014-2023, kan du studere diagram 3.
Diagram 3. Gennemsnitligt opnået driftsresultat i konventionel og økologisk mælkeproduktion fra 2014 til 2023.
Måske er du også interesseret i
18.09.2026
Kalve og ungdyr på græs kræver ekstra opmærksomhed om efteråret
LIST BESKRIVELSE MANGLER
Læs mere om Kalve og ungdyr på græs kræver ekstra opmærksomhed om efteråret
18.09.2026
Forebyg parasitter hos kalve og ungdyr på græs
Det er vigtigt at have en strategi fra starten af afgræsningssæsonen – og en plan B, hvis dyrene viser tegn på parasitinfektion.
Læs mere om Forebyg parasitter hos kalve og ungdyr på græs
31.08.2026
Klimaeffekt af køer på græs
Alle køer udleder metan pga. de fordøjelsesprocesser, der foregår i vommen. Samtidig udledes metan, ammoniak og lattergas fra kvægets gødning både i stalden, og når gødningen udbringes på markerne. Afgræsning bidrager til mindre udledning.
Læs mere om Klimaeffekt af køer på græs
08.07.2026
Kalvedødelighed i ammetantesystemer
Den gennemsnitlige kalvedødelighed ikke højere på 8 bedrifter med ammetantesystem end hos traditionelt opstaldede kalve.
Læs mere om Kalvedødelighed i ammetantesystemer
18.09.2026
Regler for husdyrhold til eget brug og selskabsdyr
Når du søger om certificering til økologisk drift for din bedrift, så skal alle de dyr, der er på bedriften, indberettes til økologikontrollen – uanset hvor mange der er.
Læs mere om Regler for husdyrhold til eget brug og selskabsdyr
16.09.2026
Letland: mælkeproduktion trods modgang
Mælkeproduktionen i Letland er i øjeblikket udfordret af bl.a. lave mælkepriser, men bedrifterne Rozbeki og Zāģeri klarer skærene.
Læs mere om Letland: mælkeproduktion trods modgang
18.09.2026
Regler for økologiske kalve og ungdyr på græs
4–6 mdr. gamle økologiske kalve skal have adgang til græsarealer i sommerperioden fra 1. maj til 1. september, når vejret tillader det. Sørg for at have en nedskrevet afgræsningsstrategi/-plan for alle dyregrupper, og noter alle afvigelser.
Læs mere om Regler for økologiske kalve og ungdyr på græs
24.06.2026
Pionerer vil dokumentere effekt af regenerativt landbrug
Et landmandsdrevet forskningsprogram med base i England har udviklet en metode til at måle på resultaterne af regenerativ landbrugspraksis gennem benchmarking. Det gøder jorden for et pilotprojekt i Danmark i samarbejde med Innovationscenter for Økologisk Landbrug.
Læs mere om Pionerer vil dokumentere effekt af regenerativt landbrug
28.08.2026
IFOAM-konference: Økologiske husdyr har en plads i fremtidens landbrug
IFOAM-konference i Schweiz om økologisk husdyrproduktion konkluderer, at husdyr er en integreret del af økologien.
Læs mere om IFOAM-konference: Økologiske husdyr har en plads i fremtidens landbrug
12.05.2026
Lancetvejbred til køer kan have miljøeffekt
Lancetvejbred har potentiale til at reducere udskillelsen af kvælstof i urin fra malkekøer. Mulige effekter er mindre udvaskning fra markerne og mere protein i mælken, men forskningslitteraturen er ikke helt entydig
Læs mere om Lancetvejbred til køer kan have miljøeffekt
10.09.2026
Afgræsning med ikke-økologiske dyr på økologiske marker
Ikke-økologiske dyr kan afgræsse økologiske marker i en begrænset del af året. Dokumentation og erklæring fra ejeren af dyrene skal opbevares på bedriften.
Læs mere om Afgræsning med ikke-økologiske dyr på økologiske marker
24.04.2026
Afgræsning med økologisk kvæg
Planlægning, styring og opfølgning er nøgleordene inden for græs og afgræsning.
Læs mere om Afgræsning med økologisk kvægTilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev
Tak
Du er nu tilmeldt vores nyhedsbrev.