Aftale om ny kvælstofregulering: Sådan vil den påvirke økologiske landmænd

Innovationscenter for Økologisk Landbrug har flere indsatser, som søger at forstå, kommunikere og klæde landbrugere og deres rådgivere på i forhold til den nye kvælstofregulering, og vi glæder os til at arbejde videre for at sikre økologisk fødevareproduktion, der belaster klima og miljø mindst muligt. I denne artikel har vi samlet de mest centrale nedslag for økologer i den aftale, som regeringen og en række partier har indgået 3. december 2025.

Den nye kvælstofregulering bliver udledningsbaseret

Med den nye kvælstofregulering skal økologiske landbrugere fortsætte det gode arbejde med at udvikle sædskifter, hvor kvælstof bliver i systemet. I den nye kvælstofregulering er udledningen af kvælstof til kysten central. Udledning af kvælstof til kyster er afhængig af landskabets evne til at ændre formen på kvælstof, retention samt udvaskning af kvælstof fra markens rodzone. Udvaskning fra marken bestemmes af jordtype, nedbør og sædskifte.

Starter i 2027, men forfrugt og forforfrugt tæller med

Sædskiftet bliver centralt i den nye kvælstofregulering, som begynder i kalenderåret 2027. På sin vis er reguleringen dog allerede begyndt, da de afgrøder, som står på markerne i 2025 og 2026, har betydning for udledningen fra samme marks afgrøde i 2027. Hvis der f.eks. er kløvergræs på en mark i 2026, og man sår majs i 2027, vil reguleringen udregne en højere udledning, end hvis forfrugten til majsen havde været vårbyg med efterafgrøde.

Økologer er godt rustet til ny regulering

Reguleringen kommer blandt andet til at indregne, at der er forskel i udledning af kvælstof fra omlægning af en kløvergræsmark, hvis den efterfølges af majs eller af vårbyg med en god efterafgrøde. Her er økologi-ske landmænd godt forberedt, da kvælstofudvaskningen er begrænset fra kløvergræs, og sædskiftet alle-rede i dag skal leve op til specifikke krav om kulstofopbygning og kvælstofforsyning. Kløvergræs bor natur-ligt på økologiske bedrifter, da græssets kulstofopbyggende, kvælstoffikserende og ukrudtssanerende egenskaber er hjørnesten i markdrift uden brug af pesticider og kunstgødning. Nationale oversigter viser, at der i dag er en markant højere andel græs i de økologiske sædskifter end i de konventionelle. 47 % af det økologiske areal er græs, kløver og lucerne mod 20,3 % i landbruget som helhed, fremgår det af Land-brugsstyrelsens seneste økologistatistik. Hertil kommer efterafgrøder på ca. 25 % af arealet med enårige afgrøder (økologirådgiveres vurdering 2024).

Valg af udledningsmodel i aftalen

Forskelligheden i retention har fået 25 % vægtning i tildeling af udledningskvote, og resten af udlednings-trykket udlignes. Konkret betyder det, at en mark, hvor 90 % af udvaskningen når kysten, må udlede mere kvælstof, end en mark hvor kun 20 % af det udvaskede kvælstof når kysten. På den måde udlignes en del af landskabets forskel i retention, og marker med forskellig retention vil opleve mindre forskellige regule-ringstryk. Farverne på de meget omtalte retentionskort betyder derfor fortsat noget, men vægter kun 25 % i reguleringen.

Et kvotesystem og en opsparing

Der indbygges fleksibilitet, så det er muligt at spare udledningskvote op til udjævning af variationer fra år til år på bedriften. Samtidig er det en del af økonomien bag aftalen, at uudnyttet udledningskvote kan handles mellem landmænd i samme kystvandopland med bilaterale handler. Det betyder, at kvotehandlen kan komme til at ligne nuværende lokal handel med gødning og grovfoder.

Incitament til at indgå i frivillige udtagninger i den grønne trepart

Den endelige aftale prioriterer at udjævne de store naturlige forskelle, der er på de enkelte markers egen-skaber i forhold til at kunne neutralisere kvælstof, inden det når kystvandet. Det giver mindre incitament til at indgå i arealomlægningsprojekter, end der var udsigter til. Men hvis arealomlægningen samlet set ikke skrider frem, genbesøges trepartsaftalen om reguleringen løbende og allerede i 2027. På længere sigt er der derfor fortsat incitamenter til at indgå i arealomlægningen for at undgå ændringer i reguleringen.

Ekstensivt græs til biogas

Aftalen ændrer ikke på, at det det kun er økologisk sædskiftegræs, som må høstes til biogas. Med aftalen bliver det muligt at tage slæt til biogas på arealer udtaget til permanent ekstensivering med lav naturværdi (HNV mindre end 5). Konkret betyder det, at der kan høstes græs på arealer, der indgår i ordningen for permanent ekstensivering.

Økologi tæller ikke automatisk med

I aftalen har man rykket de reduktioner af kvælstofudledning, som en planlagt stigning i økologisk areal vil medføre, ind i reguleringen og dermed ud af baseline. Det betyder, at hvis det økologiske areal ikke vokser, skal ellers forventede reduktioner i kvælstofudledning findes andet sted i reguleringen, og det kan føre til større udledningstryk lokalt.

Grovfoderproduktion med majs bliver udfordret, men kompenseres i nogen grad

I den nye kvælstofregulering bliver majs en dyr afgrøde, da der under majs udvaskes relativt store mæng-der kvælstof i forhold til andre afgrøder. Overgang til en højere andel af græs til grovfoderproduktion vil reducere udvaskningen fra sædskiftet markant, men også betyde reduceret grovfoderproduktion. Derfor indeholder aftalen en målrettet midlertidig kompensationsordning til kvægbedrifter på baggrund af meromkostninger til grovfoder de første år. Majs fylder ikke meget i de økologiske kvægbedrifters foderplaner, så kompensationsordningen er mindre relevant for økologer, men kan blive relevant, hvor majs indgår i markdriften.