Struvit - fra spildevand til ressource

Struvit udfældes fra spildevand, og har et fosforindhold, der gør det velegnet som startgødning til økologiske højværdiafgrøder.

Af Karen Munk Nielsen, Linda Rosager Duve

Struvit er et granuleret affaldsprodukt fra rensningsanlæg, og det indeholder 12 % fosfor. I sin rå form er struvit relativt langsomt virkende, fordi fosforen i struvit ikke er vandopløseligt. Plantetilgængelighed øges jo finere partikelstørrelsen er af den tildelte struvit, da mindre partikler har en større overflade og opløseligheden derved øges.

I 2024 testede vi 3 forskellige struvitprodukter (pellets, pulver og flydende) som startgødning til kartofler. Struvit på pelletform er et kommercielt produkt, mens struvitpulver og flydende struvit er udviklet af Københavns Universitet for at øge P-tilgængeligheden. Struvitpulver er fint formalet struvit, og flydende struvit er pulveriseret struvit, som er opblandet i organisk syre.

Forsøgene blev udført i kartofler, der i konventionel dyrkning har givet betydeligt merudbytte for placeret fosforgødning.

Struvitprodukterne blev sammenlignet med effekten af trippelsuperfosfat (TSP). Alle struvitprodukter gav merudbytte, men ikke signifikant. Blot 7,5 kg P i et flydende produkt gav størst knoldudbytte på 583 hkg/ha.

Behandling og fosfor (P) kg/ha	Udbytte og merudbytte, hkg/ha
Ubehandlet	531
TSP 30 kg	13
TSP 15 kg	42
Struvit pellets, 15 kg	33
Struvit pulver, 7,5 kg	27
Struvit flydende, 7,5 kg	52

Struvit som økologisk gødning

Tildelingen og håndteringen af struvit er som anden granuleret fosforgødning. Du opnår den bedste effekt ved at placere struvit i forbindelse med etablering af afgrøden. Du bør være opmærksomhed på jordens reaktionstal, og finde den bedst mulige balance mellem at anvende så fint struvitgranulat som muligt, uden at kompromittere en præcis placering tæt på udsæden.

Næringsstofindholdet i struvit:

Fosfor 12 %
Ammoniumkvælstof 5 %
Magnesium 10 %

Fosforindholdet varierer i Danmark, og nogle steder er det lavt og/eller faldende - især på lerjord i Østdanmark. Ved at gødske med struvit er det muligt at fastholde eller opbygge jordens fosforpulje, og dermed reducere risikoen for udbyttetab.

Gødskning med struvit er især interessant i Østdanmark, hvor der er meget lave fosfortal (Se danmarkskortet). En yderligere fordel ved struvit er, at det er et granulat, der nemt og billigt lader sig transportere.

Struvit er et fosforholdigt granulat, der kan udfældes af spildevand.

Regler for anvendelse af struvit

Struvit kan anvendes i økologisk produktion, når det opfylder de betingelser og den dokumentation, som er beskrevet i bilag 2.1 i Vejledning om Økologisk Jordbrugsproduktion (Landbrugsstyrelsen, 2025). Fyldestgørende dokumentation for behovet på den enkelte mark er jordbundsanalyser og fosfortal (Pt) under 3. Der må tilføres en fosformængde, som svarer til, at der gødes op til fosfortal 3.

Reglerne for markedsføring af struvit er beskrevet i artiklen:
Struvit – regler for gødskning i økologisk jordbrug

Ren gødning af høj kvalitet

Kvaliteten og renheden af struvit er generelt meget høj særligt ift. indholdet af tungmetaller sammenlignet med andre organiske gødningsprodukter. Indholdet af tungmetallerne kobber (Cu), zink (Zn) og cadmium (Cd) er meget lavt i struvit både i sammenligning med klippefosfat, husdyrgødning og spildevandsslam (se tabel). Andre problematiske stoffer som PFAS og mikroplast, der findes i spildevandsslam, kan være til stede i struvit, men i så små mængder, at de ikke udgør et problem.

Tabel 2. Indhold af zink (Zn), kobber (Cu) og cadmium (Cd) i forskellige organiske og uorganiske gødninger (mg pr kg. tørstof). Kilde: Bünemann et al., 2024.

Gødningstype	Zn	Cu	Cd
Spildevand, EU	823	272	0,87
Afvandet slam, EU	937	327	0,96
Struvit, EU	123	41,6	0,45
Struvit, DK¹	198	37	0,12
Triple Superphospate	401	28,8	22,1
Klippefosfat	163	16,3	21,3
Svinegylle, DK	185	104	n.d.²
Kvæggylle, DK	93	10,2	n.d.²

¹⁾ Gennemsnit af 2 danske struvitanlæg
²⁾ n.d. = not determined (ikke målt)

Produktionen af struvit i DK er begrænset

I 2025 bliver der potentielt produceret struvit på 4 rensningsanlæg i Danmark (Aaby, Herning, Helsingør og Marselisborg rensningsanlæg). Struvit-udfældning sker dog ikke kontinuerligt på de fire anlæg, og der produceres i øjeblikket en mængde struvit svarende til ca. 57 tons fosfor pr. år. Hvis struvit anvendes som startgødning og tildeles med samme mængder, som i før omtalte forsøg, så rækker den nuværende produktion af struvit til gødskning af mellem 6.000-12.000 ha.

Produktionen af struvit er derfor begrænset i øjeblikket, men en stigende efterspørgsel kan betyde, at flere rensningsanlæg begynder at producere struvit. 60% af dansk spildevand renses på anlæg med rådnetanke, der potentielt kan opstille anlæg til kontrolleret udfældning af struvit. Hvis alle disse anlæg producerede struvit, så ville produktionen af struvit kunne dække startgødning til 140.000-280.000 ha økologiske højværdiafgrøder.

Import af struvit kan på sigt også være en mulighed. I Tyskland, Benelux og andre EU-lande er produktion af struvit på spildevandsanlæg mere udbredt end i Danmark. Struvit kan relativt nemt og hurtigt importeres ved stigende efterspørgsel. En opgørelse af struvit for hele EU viser, at ca. 13% af behovet for mineralsk fosforgødning potentielt kan dækkes af struvit (Muys et al 2021).

Recirkulering af fosfor vha. struvit

Fosfor er en knap ressource, men et nødvendigt næringsstof for afgrøder. Samtidig kan fosfor udgøre et miljøproblem, hvis det ender i åer og søer. Derfor skal cirklen sluttes, så mest muligt fosfor recirkuleres og tabet til omgivelserne minimeres. Struvit kan være en del af løsningen.

Når fosfor i spildevand kan tilbageføres til landbruget i form af struvit, gavner det den cirkulære økonomi og alle led i kæden:

Bedre udnyttelse af en knap ressource – råfosfat udgraves af miner i bl.a. Kina, Marokko og Rusland
Færre aflejringer i rørene på rensningsanlægget
Mere præcis gødskning med fosfor til gavn for vandmiljøet
Geografisk omfordeling af fosfor fra jorde med overskud til jorde med underskud
Bedre etablering af fosforkrævende afgrøder og potentielt højere udbytte