Tre veje til et plantegødet sædskifte med konsumafgrøder

Klimaaftrykket fra plantebaserede fødevarer dyrket med plantebaseret gødning forventes at være væsentligt lavere end med husdyrgødning. Derfor er det interessant at stille spørgsmålet, om man kan sammensætte realistiske sædskifter og forsyne afgrøderne med tilstrækkelig næring udelukkende med egenproduceret eller indkøbt plantegødning.

Ifølge chefkonsulent Sven Hermansen er svaret ja. Han har med udgangspunkt i eksempler fra praksis opstillet tre modeller for, hvordan en sådan afkoblet, plantebaseret produktion kan se ud.

- Med plantegødning har vi den fordel, at vi undgår metanudledningen fra husdyrene, men hvis vi skal sikre en lav klimabelastning, er det vigtigt, at udbytterne ikke falder, og at jorden ikke udpines. I de tre scenarier skruer vi derfor på sædskifterne og erstatter animalsk gødning med henholdsvis grøngødning, komposteret have-/parkaffald og organisk handelsgødning, forklarer Sven Hermansen. 

Notat om plantegødede sædskifter

No-input systemet

I et no-input system forsynes afgrøderne udelukkende med næringsstoffer fra jordens pulje, grøngødning samt kvælstof fixeret via bælgplanter.

Sven Hermansen foreslår i denne situation et seksmarksskifte med kløvergræs, korn og bælgsæd, efterafgrøder, hvor det er muligt, og hvor vintersæden gødes med ensileret eller frisk grøngødning.

-Uden helårsgrøngødning på en del af arealet kan det ikke hænge sammen. På nogle jorde kan man godt tære på jordpuljen i et stykke tid, men det vil ikke være muligt at opretholde udbytterne på længere sigt, og der er risiko for at udpine jorden, konstaterer Sven Hermansen.

Det kompostbaserede system

Når gødningen skal være plantebaseret, er have-/parkaffald og lignende produkter en oplagt kilde til næringsstoffer. Enkelte økologiske planteavlere har en sådan gødningsstrategi, som kan illustrere muligheder og udfordringer ved store mængder have-/parkaffald. Innovationscenter for Økologisk Landbrug afprøver aktuelt have-/parkaffald beriget med kløvergræsensilage og tang i et forsøg på at sænke kompostens C/N-forhold og opnå en højere førsteårs virkning af komposten.

-Udgangspunktet er samme sædskifte som i no-input, men resultatet bliver mere robust i kraft af kulstofopbygning og gode næringsstofbalancer for P og K. Vil man basere planteavlen på kompost, viser erfaringerne, at virkningen kommer, når man tilfører kompost flere gange over en årrække, fastslår Sven Hermansen.

Systemer baseret på handelsgødning

Der er på markedet forskellige gødninger produceret uden husdyrgødning i nogen dele af processen, og som kan kombineres til et optimalt forhold mellem N, P og K.

-Med handelsgødninger vil man i vid udstrækning kunne opfylde afgrødernes behov og man vil kunne dyrke mere krævende specialafgrøder som fx græsfrø, siger Sven Hermansen, der som eksempel har regnet næringsstofbalancer for et sædskifte med frøgræs, bælgsæd, og tre år med korn, bl.a. brødhvede. Næringsstofforsyningen kommer her fra en kombination af kompost og vinasse. Gødningsplanen er tæt på grænsen på 170 kg total-N pr. hektar.

-Samtidig er vinterhvede og frøgræs på kanten af at få den anbefalede tilførsel. Det kan man kompensere for ved at dyrke en mindre krævende afgrøde, fx vinterrug, som konsumafgrøde, siger Sven Hermansen.

Notatet er udarbejdet i projektet ’Plantebaseret gødning til plantebaserede fødevarer’, som er støttet af Fonden for økologisk landbrug.