Oversigt over Økologiske Landsforsøg i 2025

Formålet med forsøgene er at undersøge forskellige sorter af smalbladet lupin til plantebaserede fødevarer, med fokus på høsttidspunkt, udbytte, kvalitet og indhold at alkaloider dyrket under økologiske forhold.

Baggrunden for at gennemføre forsøgene er en stigende interesse for plantebaseret kost og bælgplanterne spiller her en væsentlig rolle. Smalbladet lupin er kendt som foder indenfor den økologiske produktion, men næsten ukendt konventionelt. En udfordring for lupin er sene høsttidspunkter, og i forhold til plantebaserede fødevarer er indholdet af alkaloider et problem. 

Projektperiode: 2022 - 2027

Lokaliteter for forsøget: Sønderjylland

Mere information: DIVINFOOD

Kontaktperson: Inger Bertelsen, iber@icoel.dk

Projekt: Co-constructing interactive short and midtier food chains to value agrobioDIVersity IN healthy plantbased FOOD (DIVINFOOD)

Støttet af: European Union’s Horizon 2020 research and innovation programme under the Grant Agreement N°101000383

Se forsøgsplan her

Formål: At undersøge forskellige sorter af smalbladet lupin til plantebaserede fødevarer, med fokus på høsttidspunkt, udbytte, kvalitet og indhold at alkaloider dyrket under økologiske forhold.

Baggrund: Der er stigende interesse for plantebaseret kost og bælgplanterne spiller her en væsentlig rolle. Smalbladet lupin er kendt som foder indenfor den økologiske produktion, men næsten ukendt konventionelt. En udfordring for lupin er sene høsttidspunkter, og i forhold til plantebaserede fødevarer er indholdet af alkaloider et problem. 

Projektperiode: 2022 - 2027

Lokaliteter for forsøget: Lolland, Sjælland, Sønderjylland

Mere information: DIVINFOOD

Kontaktperson: Inger Bertelsen, iber@icoel.dk

Projekt: Co-constructing interactive short and midtier food chains to value agrobioDIVersity IN healthy plantbased FOOD (DIVINFOOD)

Støttet af: European Union’s Horizon 2020 research and innovation programme under the Grant Agreement N°101000383

Se forsøgsplan her

Formålet med forsøget er at få viden om betydningen af balansakløver, blodkløver, sort af vintervikke, såtidspunkt og slættidspunkt for udbytte og kvalitet i kløvergræs med dæksæd af bælgsæd sået i august.

Baggrund: Det lave proteinindhold i første slæt græs i augustudlæg af kløvergræs, har fået landmænd til at iblande vintervikke. Vintervikke øger proteinindholdet, men sænker fordøjeligheden. Der er behov for optimering af dyrkningen, så man får højere proteinprocent i første slæt med høj fordøjelighed. Der er efterfølgende også kommet en interesse for at anvende andre arter af bælgplanter, som balansa- og blodkløver. Forsøgsserien er en del af projektet Økologiske markforsøg – sædskiftesammenhænge som løfter økologien.

Projektperiode: 2022 - 2025

Lokaliteter for forsøget: Vestjylland, Sydvestjylland, Sønderjylland

Kontaktperson: Inger Bertelsen, iber@icoel.dk

Projekt: Økologiske markforsøg – sædskiftesammenhænge som løfter økologien

Støttet af: Promilleafgiftsfonden og Fonden for Økologisk Landbrug  

Se forsøgsplan her

Formålet med forsøget er at belyse effekten på mineraliseringen af kvælstof og udbyttet i vårbyg ved jordbearbejdning af kløvergræs før pløjning og såning.

Baggrund: Det kvælstof, som er produceret i kløvergræsmarken, skal frigives, så det kommer bedst muligt til gavn for den efterfølgende afgrøde med mindst mulig frigivelse af lattergas. En økologisk vårsædsafgrøde behøver ikke yderligere gødningstilførsel efter en god kløvergræsmark, men det betyder, at frigivelsen skal optimeres efter vårsædens behov. Ældre forsøg har vist forskellige resultater vedr. jordbearbejdning (fræsning, harvning) forud for pløjning af kløvergræsmarken er afhængig af kløverandel og type af kløver. Nye værktøjer, som f.eks. Kløverandel i græsmarker-værktøjet på Landmand.dk eller CloverSense, gør det muligt for landmanden i praksis at bestemme sin kløverandel og dermed aktivt at kunne tage stilling til den bedst egnede strategi for ompløjning. Der vil være fokus på kløvergræs på kvægbrug men også på planteavlsbrug, hvor der ikke er den samme baggrunds-frugtbarhed, og hvor kløvergræsmarkerne typisk ligger i kortere tid. 

Projektperiode: 2022 - 2025

Lokaliteter for forsøget: Sjælland, Djursland, Sønderjylland, Vestjylland, Sydvestjylland  

Mere information: Økologiske markforsøg vil optimere kvælstoffrigivelsen ved omlægning af flerårig kløvergræsmark

Kontaktperson: Sidsel Birkelund Schmidt, sibs@icoel.dk  

Projekt: Økologiske markforsøg – sædskiftesammenhænge som løfter økologien.

Støttet af: Fonden for Økologisk Landbrug og Promilleafgiftsfonden for Landbrug

Se forsøgsplan her

Formålet er at finde strategier til en mere sikker kontrol af aggressivt frøukrudt som gulurt, agerkål eller agersennep ved økologisk dyrkning af enårige afgrøder.

Baggrund: Frøukrudt er et stigende problem i mange af de marker, der har været drevet økologisk i en længere årrække. Specielt gælder det særligt besværlige ukrudtsarter, hvis frø har en lang holdbarhed i jorden. Der ses efterhånden sådanne problemmarker, hvor landmanden har svært ved at styre dette ukrudt. En af de mest genstridige arter er gulurt (amsinckia) som vinder mere udbredelse, men også de korsblomstrede arter som agerkål og agersennep gør i nogle år markerne helt gule. For at marker med disse problemukrudtsarter fortsat kan drives økologisk, er der behov for en særlig strategi.

Projektperiode: 2022 - 2025

Lokaliteter for forsøget i 2025: Lolland, Østjylland, Nordjylland, Djursland

Mere information: Aggressivt frøukrudt kræver handling

Kontaktperson:  Lars Egelund Olsen, lols@icoel.dk

Projekt: Økologiske markforsøg – sædskiftesammenhænge som løfter økologien.

Støttet af: Fonden for økologisk Landbrug og Promilleafgiftsfonden

Se forsøgsplan her

Formålet med forsøget er at undersøge forfrugtsværdien af bælgsæd (markært, hestebønne og lupin), så kvælstofgødskning i den efterfølgende afgrøde kan optimeres.

Baggrund: Kvælstof fikseret af bælgsæd skal videregives til den efterfølgende afgrøde, men det kræver at udvaskning minimeres, enten ved at der sås en efterafgrøde, eller at der dyrkes en vintersæd med effektiv opsamling af kvælstof. Samtidig er der behov for en mere præcis fastlægning af forfrugtsværdien af bælgsæden, så kvælstofgødskning i den efterfølgende afgrøde kan optimeres.

Projektperiode: 2022 - 2025

Lokaliteter for forsøget: Østjylland, Nordjylland, Vestjylland

Kontaktperson: Anna Borum, tlf.: 2167 6533, mail: abor@icoel.dk 

Projekt: Økologiske markforsøg – sædskiftesammenhænge som løfter økologien.

Støttet af: Promilleafgiftsfonden for Landbrug og Fonden for Økologisk Landbrug.

Se forsøgsplan her

Formålet er at undersøge efterafgrødeblandinger af nye og kendte arter til undersåning, ud fra arternes egnethed til at blive etableret hhv. sammen med hovedafgrøden og efter ukrudtsbekæmpelse (blindstrigling og radrensning) og teste effekten af fiberfraktionen fra biogas udbragt i foråret på væksten af efterafgrøder.

Baggrund: Efterafgrøder spiller en afgørende rolle i næringsstofforsyningen i økologisk produktion. På trods af at betydningen er anerkendt, oplever mange landmænd, at det ikke altid lykkes i tilstrækkelig grad, og at effekten er begrænset og ikke står mål med indsatsen. De undersåede efterafgrøder giver den mest sikre etablering, men giver en begrænsning i forhold til ukrudtsbekæmpelse i hovedafgrøden. Senere såning efter endt ukrudtsbekæmpelse giver en mere usikker fremspiring af efterafgrøden specielt i områder/år med lidt nedbør. Der skal være balance mellem hovedafgrøde og efterafgrøde. Optimalt skal hovedafgrøden ikke generes af efterafgrødens vækst, og efterafgrøden skal have tilstrækkelig plads og lys til at være klar til at tage over efter høst. Samtidig skal efterafgrøden være på et vækststadie, når hovedafgrøden høstes, så den er i stand til hurtigt at gro videre. Valg af såtidspunkt påvirker balancen og vil påvirke arternes egnethed som efterafgrøde. Der skal undersøges nye kombinationer af såtid, afgrøde og efterafgrøder for at registrere samspillet og udvælge gode kombinationer til forskellige dyrkningssituationer. I årets forsøg indgår også efterafgrødernes evne til at optage fosfor og mangan i udvalgte led. 

Projektperiode: 2022 – 2025

Lokaliteter for forsøget: Midtjylland, Djursland, Sjælland, Sydvestjylland. 

Mere information: Landsforsøgene 2023

Kontaktperson: Inger Bertelsen, iber@icoel.dk

Projekt: Økologiske Markforsøg – sædskiftesammenhænge der løfter økologien.

Støttet af: Promilleafgiftsfonden og Fonden for Økologisk Landbrug  

Se forsøgsplan her

Formålet med forsøget er at undersøge effekten af mellemafgrøde og gødningsstrategi for udbytte og brødkvalitet i økologisk vårhvede.

Baggrunden for forsøget er, at dansk produktion af økologisk vårhvede er udfordret af ukrudt, angreb af bygfluelarver og lave udbytter. Der er derfor behov for at udvikle en ny dyrkningspraksis, hvor der indgår mellemafgrøder, såning af vårhvede om efteråret kombineret med en gødningsstrategi om foråret for at sikre en dansk produktion af vårhvede.

Projektperiode: 2022 - 2025 

Lokaliteter for forsøget i 2025: Østjylland, Fyn, Sjælland

Kontaktperson:  Lars Egelund Olsen, lols@icoel.dk 

Projekt: Økologiske markforsøg – sædskiftesammenhænge som løfter økologien.

Støttet af: Fonden for økologisk Landbrug og Promilleafgiftsfonden

Se forsøgsplan

Formålet med forsøget er at undersøge effekten af mellemafgrøde og gødningsstrategi for udbytte og brødkvalitet i økologisk vinterhvede.

Baggrunden for at gennemføre forsøget er, at dansk produktion af økologisk vinterhvede er udfordret af ukrudt, lave udbytter og lavt proteinindhold. Udvikling af en ny dyrkningspraksis, hvor der indgår mellemafgrøder og en gødningsstrategi om foråret i vinterhveden, er nødvendig for at sikre en dansk produktion af vinterhvede.

Projektperiode: 2022 - 2025

Lokaliteter for forsøget i 2025: Østjylland, Lolland, Fyn, Sjælland

Kontaktperson:  Lars Egelund Olsen, lols@icoel.dk 

Projekt: Økologiske markforsøg – sædskiftesammenhænge som løfter økologien.

Støttet af: Fonden for økologisk Landbrug og Promilleafgiftsfonden

Se forsøgsplan

Formålet med forsøget er at undersøge forskellige sorter af markærts kvalitet til humant konsum og dyrkningsegenskaber under de i praksis forekommende økologiske dyrkningsforhold, og om samdyrkning kan bidrage til dyrkningsresultaterne.

Baggrunden for at gennemføre forsøget er, at der er stigende interesse for en mere plantebaseret kost, og i denne sammenhæng indgår bælgplanterne som en væsentlig kilde til protein. Markært har i Danmark traditionelt været dyrket primært med henblik på foderproduktion og til konserves. I andre dele af verden anvendes markært direkte i madlavningen. Der er derfor interesse for at prøvedyrke forskellige typer og sorter af markært for at belyse deres egnethed til human konsum. Ærtesorterne i forsøget er selekteret i projektet Peas & Love som arbejder med en stor population af ærter. Der indgår også i forsøget en afprøvning af nye ærtesorter tilmeldt af sortsrepræsentanterne. 

Projektperiode: 2022 - 2025

Lokaliteter for forsøget: Lolland, Sjælland, Sønderjylland

Mere information: Landsforsøgene 2023

Kontaktperson: Inger Bertelsen, iber@icoel.dk

Projekt: Pea yield stability, taste, and quality – potential of old cultivars for increased organic pea production (PEAS & LOVE)

Støttet af: Organic RDD7, Fonden for Økologisk Landbrug, Den Europæiske Union (NextGenerationEU)

Se forsøgsplan her

Formålet med forsøget er at sænke klimabelastningen ved mekanisk nedmuldning af efterafgrøder og sammenligne lattergasemissionen fra forskellige efterafgrødetyper (undersåede i vårsæd + sået efter høst af vårsæd), samt at sammenligne emissionen fra forskellige destruktionsmetoder, harvning og pløjning samt pløjning alene.

Baggrund: For at reducere landbrugets bidrag til klimagasudledningen er det relevant at undersøge, hvordan efterafgrøder bidrager, og hvad landmanden kan gøre for at minimere lattergasudledning. Derfor fokuserer denne forsøgsplan på at undersøge, hvilken type efterafgrøder, hvilke metoder til destruktion samt hvilket tidspunkt, der giver lavest lattergasudledningen fra efterafgrøder vinteren igennem og efter destruktion. Denne plan fokuserer på destruktion af efterafgrøder om foråret.

Projektperiode: 2022 - 2025

Lokaliteter for forsøget: Vestjylland

Mere information: Læs mere her om lattergasemission fra efterafgrøder

Kontaktperson:  Casper Laursen, casl@icoel.dk  

Projekt: Klimaefterafgrøder – destruktion uden emission

Støttet af: Promilleafgiftsfonden for Landbrug

Se forsøgsplan her

Formålet med forsøget er at udvikle forbedrede muligheder for samdyrkning af arter og sorter af vårsæd til konsum, ved at identificere og afprøve blandinger af arter og sorter, som egner sig til samdyrkning. Der afprøves bælgsæd og kornafgrøder i forskellige udsædsmængder.

Baggrund: Det ønskes at udvikle en plantebaseret, økologisk landbrugsproduktion med forbedrede muligheder for samdyrkning af arter og sorter til konsum med henblik på styrket robusthed og dyrkningssikkerhed i produktionen. Dette sker bl.a. ved at identificere og afprøve blandinger af arter og sorter, som egner sig til samdyrkning. 

Projektperiode: 2022 - 2025

Lokaliteter for forsøget: Lolland og Østjylland

Kontaktperson: Anna Borum: abor@icoel.dk eller Jesper Fog-Petersen: jefp@icoel.dk. 

Projekt: Samdyrkning af konsumafgrøder

Støttet af: Fonden for Økologisk Landbrug og Den Europæiske Union, NextGenerationEU 

Se forsøgsplan her

Formålet er at udvikle forbedrede muligheder for samdyrkning af arter og sorter af vårsæd til konsum, ved at identificere og afprøve blandinger af arter og sorter, som egner sig til samdyrkning. Der afprøves bælgsæd og kornafgrøder i forskellige udsædsmængder.

Baggrund: Det ønskes at udvikle en plantebaseret, økologisk landbrugsproduktion med forbedrede muligheder for samdyrkning af arter og sorter til konsum med henblik på styrket robusthed og dyrkningssikkerhed i produktionen. Dette sker bl.a. ved at identificere og afprøve blandinger af arter og sorter, som egner sig til samdyrkning. 

Projektperiode: 2022 - 2025

Lokaliteter for forsøget: Lolland og Djursland

Kontaktperson: Anna Borum: abor@icoel.dk eller Jesper Fog-Petersen: jefp@icoel.dk. 

Projekt: Samdyrkning af konsumafgrøder

Støttet af: Fonden for Økologisk Landbrug og Den Europæiske Union, NextGenerationEU  

Se forsøgsplan her

Formålet med forsøget er at udvikle forbedrede muligheder for samdyrkning af arter og sorter af vårsæd til konsum, ved at identificere og afprøve blandinger af arter og sorter, som egner sig til samdyrkning. Der afprøves bælgsæd og kornafgrøder i forskellige udsædsmængder.

Baggrund: Det ønskes at udvikle en plantebaseret, økologisk landbrugsproduktion med forbedrede muligheder for samdyrkning af arter og sorter til konsum med henblik på styrket robusthed og dyrkningssikkerhed i produktionen. Dette sker bl.a. ved at identificere og afprøve blandinger af arter og sorter, som egner sig til samdyrkning. 

Projektperiode: 2022 - 2025

Lokaliteter for forsøget: Lolland og Djursland

Kontaktperson: Anna Borum: abor@icoel.dk eller Jesper Fog-Petersen: jefp@icoel.dk. 

Projekt: Samdyrkning af konsumafgrøder

Støttet af: Fonden for Økologisk Landbrug og Den Europæiske Union, NextGenerationEU 

Se forsøgsplan her

Formålet med forsøget er at belyse betydningen af såtid og udsædsmængde i hybridrug i forhold til ukrudtsfremspiring, udbytte og økonomi under økologiske dyrkningsforhold.

Baggrund: Der udbydes i stigende grad hybridsorter af vinterrug på markedet for økologisk udsæd, hvilket hænger sammen med, at langt størstedelen af den udsæd, der anvendes i konventionel produktion, er hybridsorter. Økologisk dyrkning er dog anderledes end konventionel dyrkning, da der i økologisk dyrkning skal tages højde for ukrudtsfremspiring i efteråret, og derfor skal der sås flere uger senere end i konventionel produktion. 

Projektperiode: 2024 - 2026

Lokaliteter for forsøget i 2025: Sydvestjylland, Sønderjylland, Østjylland, Sjælland

Kontaktperson:  Lars Egelund Olsen, lols@icoel.dk 

Projekt: ØKOKORN – Kvalitet i økologisk korndyrkning med målrettet sortsmateriale.

Støttet af: Fonden for økologisk Landbrug

Se forsøgsplan

Formålet er at undersøge betydning af sortsvalg og såtidspunkt for angreb af bygfluer i økologisk vårhvede. Samtidig fungerer den normale såtid som en del af de økologiske sortsforsøg, med tre sorter tilmeldt af firmaer.

Baggrund: Bygfluelarver er en stor udfordring ved dyrkning af vårhvede. Vårhvede dyrkes fortrinsvis af økologer, da det er nemmere at opnå brødkvalitet i økologisk vårhvede fremfor vinterhvede. Forsøg har vist, at sen efterårssåning er effektivt mod bygfluer, men her er det svært at opnå brødkvalitet. Der er behov for at undersøge sortsforskelle i tidlighed og modtagelighed ved forskellige såtidspunkter i foråret.

Projektperiode: 2024 - 2026

Lokaliteter for forsøget i 2025: Djursland, Hinnerup, Sønderjylland

Kontaktperson:  Lars Egelund Olsen, lols@icoel.dk 

Projekt: ØKOKORN – Kvalitet i økologisk korndyrkning med målrettet sortsmateriale.

Støttet af: Fonden for økologisk Landbrug

Se forsøgsplan

Formålet med forsøget er at undersøge havresorter og nye forædlerlinjer med resistens overfor havrecystenematoder for dyrkningsegenskaber under økologisk dyrkning sammenholdt med sorter uden resistens.

Baggrund: Der mangler højt-ydende havresorter med nematoderesistens på det danske marked til økologiske planteavlere. Der dyrkes meget økologisk havre, og der er brug for resistente sorter, idet kraftige angreb af nematoder kan føre til udbyttetab på op til 30-40 %. Kendte havresorter og nye forædlerlinjer med nematoderesistens fra det danske projekt Oatganic og fra svenske Landmännen afprøves, for at undersøge dyrkningsegenskaber under økologiske dyrkningsforhold. De resistente sorter måles op imod kendte sorter på det økologiske marked for såsæd. Der gennemføres forsøg i 2024 og 2025. Forsøgene er finansieret af Fonden for Økologisk Landbrug via projektet ØKOKORN – Kvalitet i økologisk korndyrkning med målrettet sortsmateriale, og herudover indgår der tre sorter, som er tilmeldt af firmaer. Resultater for sorter offentliggøres på SortInfo. Forsøgene er placeret på tre lokaliteter fordelt i landet. Forsøgene skal understøtte de økologiske landmænds muligheder i forbindelse med sortsvalg.

Projektperiode: 2024 - 2026

Lokaliteter for forsøget i 2025: Lolland, Sønderjylland, Vestjylland

Kontaktperson:  Lars Egelund Olsen, lols@icoel.dk 

Projekt: ØKOKORN – Kvalitet i økologisk korndyrkning med målrettet sortsmateriale.

Støttet af: Fonden for økologisk Landbrug

Se forsøgsplan

Formålet er at undersøge økologisk heterogent materiale og økologiske sortsblandingers ukrudtskonkurrenceevne og evne til at reducere sygdomsangreb, og deraf potentialet for at opnå merudbytter og en øget kvalitet, samt sikre udbyttestabilitet på tværs af år og forskellige lokaliteter.

Baggrund: I den konventionelle hvedeproduktion dyrkes nu ca. 40% af arealet som sortsblandinger, men dette er endnu ikke slået igennem i økologien. Konventionelle forsøg har vist, at sortsblandinger giver større udbytter end enkeltsorterne dyrket hver for sig. Forsøgene har desuden vist, at dyrkning af sortsblandinger reducerer angrebet af Septoria. Den øgede genetiske diversitet i sortsblandingerne giver øget modstandskraft overfor sygdomme. Tilsvarende er der i økologisk heterogent materiale et potentiale for, at de enkelte planter kan kompensere for hinanden, måske i endnu højere grad end i sortsblandinger pga. større genetiske diversitet. Økologisk heterogent materiale udgøres af en bestand af planter med fællestræk, som er karakteriseret ved en høj grad af diversitet mellem de enkelte planter, og som har en dynamisk karakter. I dette forsøg undersøges ukrudtskonkurrenceevne, sygdomsmodtagelighed, udbytte og kernekvalitetsparametre i sortsblandinger, enkeltsorter dyrket i renbestand og i heterogent materiale. Der afprøves både vinterhvedesorter til foder og til brødkvalitet.

Projektperiode: 2024 - 2026

Lokaliteter for forsøget i 2025: Lolland, Sydvestjylland, Sjælland, Sønderjylland

Kontaktperson:  Lars Egelund Olsen, lols@icoel.dk 

Projekt: ØKOKORN – Kvalitet i økologisk korndyrkning med målrettet sortsmateriale.

Støttet af: Fonden for økologisk Landbrug

Se forsøgsplan

Formålet med forsøget er at forebygge manganmangel i vårbyg i de tidlige vækststadier gennem et forudgående målrettet valg af efterafgrødeart. Potentialet af en række forskellige efterafgrødearter (til undersåning eller såning efter høst) undersøges for deres manganoptag, og der måles eftervirkningseffekt i den efterfølgende vårbyg.

Baggrund: Manganmangel er den mest udbredte mangelsygdom i korn, hvad angår mikronæringsstofferne. Udfordringen er, at manganmangel i korn ofte optræder skjult, og manganmangel kan være massiv, før der kan ses visuelle symptomer. Når først de synlige symptomer optræder, er skaden sket, og det fulde udbyttepotentiale er tabt. Problemer med manganmangel er størst på sandede jorde, hvor faktorer som et højt reaktionstal samt løs og luftig jord fremmer manganmangel, da plantetilgængeligt Mn2+ her omdannes til planteutilgængelige manganoxider. Vårbyg er særligt sensitiv overfor manganmangel, og det er afgørende at mangan er tilgængeligt og i umiddelbar nærhed af rødderne tidligt i vækstsæsonen, hvor planterne endnu kun har et begrænset rodsystem til at afsøge mangan. Forsøgsserien undersøger efterafgrødearters kapacitet for optag og frigivelse af mangan til den efterfølgende vårbyg. Eftervirkningens effekt bestemmes gennem fluorescensmålinger, planteanalyser for mangan samt vårbyggens kerneudbytte. 

Projektperiode: 2024 - 2026

Lokaliteter for forsøget: Nordjylland, Sønderjylland

Mere information: Forebyggelse af manganmangel i økologisk korn ved hjælp af efterafgrøder

Kontaktperson: Sidsel Birkelund Schmidt, sibs@icoel.dk  

Projekt: Forebyg manganmangel med et målrettet efterafgrødevalg

Støttet af: Promilleafgiftsfonden for Landbrug

Se forsøgsplan her

Formålet med forsøget er at undersøge værdien af næringsstofferne (gødningseffekt) i kompost ved brug i plantebaserede sædskifter, samt klimaeffekten (lattergasemission) for produktion med komposttildeling.

Baggrund: I en fremtid med færre husdyr og mere begrænset adgang til husdyrgødning vil vi udvikle en klimavenlig økologisk planteproduktion. Kompost kan blive en større del af fremtidens næringsstoftilførsel til produktion af plantebaserede fødevarer, og særligt langtidseffekten/eftervirkningen af kompost ønskes undersøgt i forsøget, så den kan inddrages i gødningsplanen. Forsøget undersøger ikke bare førsteårs eftervirkningen fra en komposttildeling, men en flerårig effekt af tildelingen på det samme areal, ligesom også klimaeffekten for en produktion med komposttildeling undersøges med lattergasmålinger fordelt over året – primært i en todelt kampagne, hvor der fokuseres på de tidspunkter i foråret og i efteråret, hvor vi forventer størst emissioner.

Projektperiode: 2024 - 2026

Lokaliteter for forsøget: Østjylland

Mere information: Du kan blive klogere på kompost på KOMPOSTUNIVERSET – et interaktivt videns univers, som klæder økologiske planteavlere på til brug af kompost som næringskilde.

Kontaktperson:  Casper Laursen, casl@icoel.dk  

Projekt: Kompost til plantebaserede sædskifter

Støttet af: Promilleafgiftsfonden for Landbrug

Se forsøgsplanen her

Formålet med forsøget er at finde strategier til en mere sikker kontrol af kvik ved økologisk dyrkning af enårige afgrøder.

Baggrund: Kvik er et stigende problem i mange af de marker, der har været drevet økologisk i en længere årrække. Der ses efterhånden problemmarker, hvor landmanden har svært ved at styre dette ukrudt. For at marker med disse problemukrudtsarter fortsat kan drives økologisk, er der behov for en særlig strategi. I praksis oplever flere landmænd at kraftige efterafgrøder med afpudsning i efteråret kan være en effektiv strategi til at undertrykke kvikbestanden. Dette søges hermed fagligt belyst.

Projektperiode: 2024 - 2026

Lokaliteter for forsøget: Sydøstjylland 

Kontaktperson: Dennis Weigelt Pedersen, dewp@icoel.dk

Projekt: Bedre udnyttelse af økologiske mellem- og efterafgrøder

Støttet af: Planteafgiftsfonden

Se forsøgsplan her

Formålet med forsøget er at undersøge den potentielle forfrugtsværdi af forskellige mellemafgrøder i økologisk vinterhvede.

Baggrund: Dansk produktion af økologisk vinterhvede er udfordret af ukrudt, lave udbytter og lavt proteinindhold. Udvikling af en ny dyrkningspraksis, hvor der indgår mellemafgrøder og en gødningsstrategi om foråret i vinterhveden, er nødvendig for at sikre en dansk produktion af vinterhvede.

Projektperiode: 2024 - 2026

Lokaliteter for forsøget: Lolland, Vestjylland 

Kontaktperson: Dennis Weigelt Pedersen, dewp@icoel.dk

Projekt: Bedre udnyttelse af økologiske mellem- og efterafgrøder

Støttet af: Planteafgiftsfonden

Se forsøgsplan her

Formålet med forsøget er at finde strategier til en mere sikker kontrol af kvik ved økologisk dyrkning af enårige afgrøder.

Baggrund: Kvik er et stigende problem i mange af de marker, der har været drevet økologisk i en længere årrække. Der ses efterhånden problemmarker, hvor landmanden har svært ved at styre dette ukrudt. For at marker med disse problemukrudtsarter fortsat kan drives økologisk, er der behov for en særlig strategi. I praksis oplever flere landmænd at kraftige efterafgrøder med afpudsning i efteråret kan være en effektiv strategi til at undertrykke kvikbestanden. Dette søges hermed fagligt belyst.

Projektperiode: 2024 - 2026

Lokaliteter for forsøget: Lolland, Østjylland, Nordjylland 

Kontaktperson: Dennis Weigelt Pedersen, dewp@icoel.dk

Projekt: Bedre udnyttelse af økologiske mellem- og efterafgrøder

Støttet af: Planteafgiftsfonden

Se forsøgsplan her

Formålet er at undersøge den potentielle forfrugtsværdi af forskellige mellemafgrøder i økologisk vinterhvede.

Baggrund: Dansk produktion af økologisk vinterhvede er udfordret af ukrudt, lave udbytter og lavt proteinindhold. Udvikling af en ny dyrkningspraksis, hvor der indgår mellemafgrøder og en gødningsstrategi om foråret i vinterhveden, er nødvendig for at sikre en dansk produktion af vinterhvede.

Projektperiode: 2024 - 2026

Lokaliteter for forsøget: Østjylland, Lolland, Nordjylland, Djursland 

Kontaktperson: Dennis Weigelt Pedersen, dewp@icoel.dk

Projekt: Bedre udnyttelse af økologiske mellem- og efterafgrøder

Støttet af: Planteafgiftsfonden

Se forsøgsplan her

At opdyrke bælgsæd til konsum til brug i servicesektoren og til sensorisk bedømmelse. Derudover undersøges dyrkningsegenskaberne for den pågældende bælgsædsafgrøde. Sorterne dyrkes på økologiske lokaliteter.

BAGGRUND: Udvikling imod en mere planterig og økologisk kost er kommet for at blive - særligt i foodservice. Bælgfrugter er et vigtigt element i udviklingen mod en kost der er sund og klimavenlig. Professionelle køkkener er ved at tage bælgfrugter til sig og efterspørger gode, lokale råvarer med lavt klimaaftryk. Danske, økologiske landmænd ønsker at øge produktionen af føde fremfor foder, så der er potentiale for en opblomstring i produktionen af de efterspurgte bælgfrugter. Opblomstringen kræver, at der skabes link mellem landmænd og foodservice, og projektet som helhed sigter mod at øge fokus på smag og kvalitet hos både dem, der producerer råvarer, og dem der producerer måltider.

Projektperiode: 2025 - 2026

Lokaliteter for forsøget: Sydvestjylland 

Kontaktperson:  Anna Borum, tlf.: 21676533, mail abor@icoel.dk eller Lars Egelund Olsen, tlf.: 40622565, mail: lols@icoel.dk

Projekt: Smagen af danske, økologiske bælgfrugter

Støttet af: Fonden for Plantebaserede Fødevarer

Se forsøgsplan her

Formålet er at undersøge sorternes ydeevne og dyrkningsegenskaber ved økologisk dyrkning.

Baggrund: I de økologiske sortsforsøg undersøges sorternes dyrkningsegenskaber under økologiske dyrkningsforhold ved relativt lavt gødningsniveau, og sorternes ukrudtskonkurrenceevne bliver vurderet. Sorterne er tilmeldt af firmaer, og resultater offentliggøres på SortInfo. Forsøgene er placeret på fire lokaliteter fordelt i hele landet. De økologiske sortsforsøg understøtter de økologiske landmænds muligheder i forbindelse med sortsvalg.

Projektperiode: 2025

Lokaliteter for forsøget: Lolland, Sydvestjylland, Sjælland, Sønderjylland

Kontaktperson: Tove Mariegaard Pedersen, mail: tove@icoel.dk

Se forsøgsplan her

Formålet med forsøgene er at undersøge forskellige hestebønnesorters udbytte og dyrkningsegenskaber under økologiske dyrkningsforhold.

Baggrunden for at gennemføre forsøgene er, der er behov for at sortsafprøve nye sorter af hestebønner. Der indgår to ældre sorter Birgit og Nanaux med henblik på at undersøge deres egenskaber til konsum.

Projektperiode: 2025

Lokaliteter for forsøget: Lolland, Vestjylland, Sønderjylland

Kontaktperson: Inger Bertelsen, mail: iber@icoel.dk

Se forsøgsplan her

Formålet med forsøget er at optimere dyrkningen af hvide lupiner til fødevarer under danske økologiske forhold, men fokus på indhold af protein, alkaloider og tidlig høst. I forsøget afprøves betydningen af plantetal for udbytte, høsttidspunkt og alkaloidindhold.

Baggrund: Der er stigende interesse for plantebaseret kost og bælgplanterne spiller her en væsentlig rolle. Hvid lupin er ikke meget dyrket i Danmark, da den har en lang vækstsæson. En udfordring for lupin er sene høsttidspunkter, og i forhold til plantebaserede fødevarer er indholdet af alkaloider et problem. Dog dyrkes og sælges der dansk produceret økologisk hvid lupin, så mulighederne for dyrkning bliver undersøgt i projektet ”Lupiner – de nye bælgfrugter i klassen”.

Projektperiode: 2025 - 2027

Lokaliteter for forsøget: Sjælland, Fyn

Kontaktperson: Inger Bertelsen, mail: iber@icoel.dk 

Projekt: Lupiner de nye bælgfrugter i klassen

Støttet af: Fonden for Plantebaserede Fødevarer

Se forsøgsplan her

Formålet med forsøget er at reducere emissionen af lattergas fra nedfældet gylle og organiske restprodukter forud for vårafgrøder. Der arbejdes med gødninger af særlig relevans for økologisk planteavl, og disse sammenlignes med almindelig praksis (nedfældet gylle).

Baggrund: I forsøget måles lattergasudledningen ved anvendelse af forskellige recirkulerede gødningsprodukter, som i økologiske dyrkningssystemer har særlig relevans, da tilgængelighed af gødning ofte er udbyttebegrænsende, og man er derfor nødsaget til at acceptere langsom frigivelse af næringsstoffer. Dannelse af lattergas kræver tilstedeværelse af forskellige forhold. Hypotesen er, at man ved at mindske enten andelen af letomsætteligt kulstof i gødningen, mindske andelen af vand, der tildeles som en del af gødningen, eller ved at justere C/N-forholdet kan mindske risikoen for iltfrie forhold og dermed lattergasdannelse. 

Projektperiode: 2025 - 2027

Lokaliteter for forsøget: Lolland

Mere information: Læs mere om klima og tab af lattergas fra marken i denne artikel, hvor du også kan se en animationsfilm med fakta om lattergas fra jord

Kontaktperson:  Casper Laursen, casl@icoel.dk  

Projekt: Vårafgrøder med lav emission af lattergas og ammoniak

Støttet af: Planteafgiftsfonden

Se forsøgsplan her

Formålet er at dokumentere gødningsrespons fra forskellige organiske restprodukter forud for vårafgrøder. Der arbejdes med gødninger af særlig relevans for økologisk planteavl, og disse sammenlignes med almindelig praksis (nedfældet gylle).

Baggrund: I forsøget arbejdes med forskellige recirkulerede gødningsprodukter, som i økologiske dyrkningssystemer har særlig relevans, da tilgængelighed af gødning ofte er udbyttebegrænsende, og man er derfor nødsaget til at acceptere langsom frigivelse af næringsstoffer. I denne forsøgsserie fokuseres på gødningernes respons på vårsæden på forskelligartede jordtyper, mens der i søsterforsøget 020192525 også måles lattergasudledning fra de samme gødningsprodukter. 

Projektperiode: 2024 - 2026

Lokaliteter for forsøget: Vestjylland, Sønderjylland

Kontaktperson:  Casper Laursen, casl@icoel.dk  

Projekt: Vårafgrøder med lav emission af lattergas og ammoniak

Støttet af: Planteafgiftsfonden

Se forsøgsplan her

Det overordnede formål med afprøvningen er at skabe det faglige grundlag for, at planteavlere får effekt af at benytte klimareducerende gødningsstrategier i produktionens klimaregnskab.

Baggrund: I forsøget undersøges, om der med stigende mængder tilført kvælstof i gylle vil kunne måles en non-lineær sammenhæng mellem tildelt kvælstof og tabt kvælstof som lattergas. Den hypotese er opstået på baggrund af videnskabelig litteratur, der sår tvivl om den gængse forståelse af mængden af tabt lattergas, som værende direkte korelleret til tildelt kvælstofmængde. Bekræftes den hypotese, bør lave kvælstoftildelinger således tilskrives en forholdsvis mindre klimapåvirkning, hvilket er særligt interessant i økologisk planteavl, hvor der i gennemsnit tilføres 100 kg N mindre pr. ha sammenlignet med i konventionel produktion.

Projektperiode: 2025 - 2027

Lokaliteter for forsøget: Lolland, Sønderjylland

Kontaktperson:  Casper Laursen, casl@icoel.dk  

Projekt: Klimaoptimeret udnyttelse af gylle og afgasset biomasser

Støttet af: Planteafgiftsfonden

Se forsøgsplan her

Formålet er at undersøge effekten af struvit og formulerede struvitprodukter som startgødning til økologiske spisekartofler.

Baggrund: Recirkulering af gødning og en forbedret ressourceudnyttelse er en væsentlig forudsætning for at reducere tab af fosfor (P), og leve op til målene i vandområdeplanerne om at reducere miljøpåvirkningen. Der er stor værdi i at genvinde P fra spildevand, herunder struvit, som i 2023 blev godkendt til anvendelse i økologisk landbrug. Struvit indeholder 12,5 % P og er en gødning af høj kvalitet og med lave koncentrationer af tungmetaller. Grundet næringsstofsammensætningen er struvit særlig velegnet som P-start-gødning til kartofler og majs, som har er stort P-behov i de tidlige vækststadier. Anvendelsen af struvit som alternativ eller supplement til husdyrgødningen er dog ikke ret udbredt, hvilket blandt andet hænger sammen med manglende kendskab til gødningsvirkningen under økologiske dyrkningsforhold. Denne forsøgsserie vil derfor afdække effekten af struvit og oparbejdede struvitprodukter udviklet i laboratoriet, som startgødning til kartofler.

Projektperiode: 2024 - 2026

Lokaliteter for forsøget: Vestjylland

Kontaktperson:  Sidsel Birkelund Schmidt, mail: sibs@icoel.dk

Projekt: Struvit – fra spildevand til ressource

Støttet af: Planteafgiftsfonden

Se forsøgsplan her

Formålet med forsøgene er at undersøge effekterne af bejdsemidlet Proradix og Serenade Soil Activ i økologiske spisekartofler.

Baggrund: Det er vigtigt med høj kvalitet i produktion af økologiske spisekartofler. Udbytterne er efterhånden blevet tilfredsstillende med nye skimmelresistente sorter. Derfor ønskes der fokus på at øge skindkvaliteten, så forbrugerne i højere grad tilvælger kartoflen. Der findes flere biologiske produkter, som kan benyttes i økologisk produktion af kartofler. Flere produkter bliver solgt på at øge knoldkvalitet, herunder Proradix, som er frysetørrede jordbakterier af Psedomonas sp og Serenade Soil Activ, som indeholder bakterien Bacillus amyloliquefaciens.

Projektperiode: 2023 - 2025

Lokalitet for forsøget: Nibe

Kontaktperson: Malte Nybo Andersen: 2927 9489 eller på mail: mana@seges.dk.

Projekt: Forsøgsplatform for produktion af økologiske kartofler – stabilitet og udvikling

Støttet af: Fonden for Økologisk Landbrug 

Forsøgsplan: Se forsøgsplan her

Formålet med forsøgene er at øge viden om korrekt N-optimum ved produktion af økologiske spisekartofler.

Baggrund: Kvælstofbehovet ved dyrkning af økologiske spisekartofler bliver ofte usikkert estimeret. Flere faktorer har indvirkning på niveauet for N-optimum, herunder sortsvalg og tidspunkt for nedvisning af skimmel. I praksis er gødningsniveaet hos den individuelle avler meget varierende, og der mangles derfor konkrete N-optimumsforsøg i økologisk produktion af spisekartofler. I dette praksisnære forsøg vil der blive tildelt 100, 125 og 150 kg N pr. ha i sorten Maya. Der vil ligeledes blive undersøgt for om der er noget i marken (bonitet, vandtilførsel, EM 38 mv.) der har betydning for N-optimum i et specifikt område af marken.

Projektperiode: 2023 - 2025

Lokalitet for forsøget: Nibe

Kontaktperson: Malte Nybo Andersen: 2927 9489 eller på mail: mana@seges.dk.

Projekt: Forsøgsplatform for produktion af økologiske kartofler – stabilitet og udvikling

Støttet af: Fonden for Økologisk Landbrug 

Forsøgsplan: Se forsøgsplan her