Udgivet 13.05.2025
Læsetid: ca. {0} minut[ter]
Gødskning af kløvergræs til biogas
Kløvergræs til biogas er noget andet end kløvergræs til foder. Et optimalt kvælstofniveau er 50-75 kg N pr. hektar.
Af Sven Hermansen
Økologisk kløvergræs kan dyrkes som råvare til biogas. Det er en oplagt mulighed, der bliver arbejdet intenst på at udvikle og optimere, så det kan blive attraktivt for både køber og sælger af afgrøden. Der er behov for at udvikle økologisk planteavl på en måde, hvor man i højere grad lever op til de økologiske regler og værdier med større selvforsyning med næringsstoffer, især kvælstof, og robuste dyrkningssystemer, der opbygger kulstof i jorden
Kulstoffet definerer energiværdien
Økologisk kløvergræs til biogas skal ikke dyrkes på samme måde som foder til højt ydende malkekøer. Indholdet af kulstof definerer energiværdien, men det er samtidig kulstof-kvælstofbalancen (C/N), der er med til at definere gødningsværdien af det afgassede kløvergræs.
Kvælstofbehovet er begrænset
Med baggrund i to nyere studier kan man argumentere for, at der højst skal tilføres 50-75 kg kvælstof til kløvergræs til biogas. Herved opnår man på samme tid den bedste kvælstofeffektivitet, den mindste risiko for tab af kvælstof til omgivelserne og en optimal udnyttelse af kløverens evne til at fiksere kvælstof fra luften uden udbyttetab i kløvergræsset. Samtidig vil en svagt gødet kløvergræsblanding med rødkløver og eventuelt andre urter kunne opbygge kulstof i jorden i mængder svarende til det, en kraftigt gødet fodergræsafgrøde kan levere.
Højt udbytte i svagt gødet kløvergræs
En svagt gødet kløvergræsafgrøde i den rette blanding kan levere store mængder biomasse og kvælstof både over og under jorden. I et nyt studie (1) fra Aarhus Universitet viser Esben Øster Mortensen, hvad kløvergræsblandinger kan levere i forhold til kraftigt gødet, rent fodergræs (figur 1). Vi ved fra tidligere studier, at biomasse- og kvælstofudbytte i lucerne og kløver kan være meget højt, men udbytte i kløvergræs og artsblandinger sammenlignet med gødede, rene græsser har vi ikke set så veldokumenteret før.
Figur 1. Kulstofudbytte over og under jorden i græs og blandinger med græs. X-aksen viser antallet af arter i blandingerne. Kvælstof (N) er tilført i handelsgødning, alle led er tilført 24 kg P/ha og 303 kg K/ha. 1: Alm. rajgræs . 2 (Tr): Alm. rajgræs med hvidkløver. 2 (Tp): Alm. rajgræs med rødkløver. 6: 6 arter af græs, kløver og urter. 18: 18 arter af græs, kløver og urter.
Kulstofudbyttet over jorden udtrykker potentialet for at producere biogas. Her viser blandingerne med rødkløver som dominerende art sig at være helt suveræne ved et input på 75 kg N/ha. Den underjordiske biomasse er primært rodbiomasse og i mindre grad mikrobiel biomasse og varierer mindre med hvidkløver som den mindst produktive af de afprøvede strategier.
Udbytteresultater pr. hektar ved 3 slæt. Upublicerede forsøg ved Aarhus Universitet.
|
Afgrøde/blanding |
Tilført N i gødning, kg/ha |
Udbytte tørstof, ton/ha |
Udbytte kvælstof (N), kg/ha |
|
Alm rajgræs |
450 |
18-20 |
325-360 |
|
Rødkløver + alm rajgræs |
75 |
16-21 |
380-400 |
|
Artsrige blandinger |
75 |
17-20 |
340-390 |
Kvælstofrespons i kløvergræs
Et andet omfattende studie (2) fra Aarhus Universitet viser, at kløvergræsafgrøder reagerer markant for tilførsel af 0, 50, 100, 200 og 300 kg N/ha (figur 2). Tørstofudbyttet er stigende op til 300 kg tilført kvælstof, men til gengæld falder kløverandelen betydeligt. Også proteinprocenten er faldende, hvilket indikerer, at de store mængder tilført kvælstofgødning ikke fuldt ud kompenserer for kløverens naturlige kvælstofsamlende virkning. Den samlede høst af kvælstof er påvirket af tildelingsniveauet, men kløverens kvælstoffiksering er den billigste i forhold til klima, miljø og bundlinje.
Græsmarkens alder (1-4 år) har indflydelse på udbytte, kløver- og proteinniveau, men ikke på tendenserne for udbyttestigning og kvalitetsfald.
Figur 2. Effekt af stigende kvælstofmængder til kløvergræs på udbytte (tv), kløverprocent (midt) og proteinprocent (th) i årene 2017-2019.
Kilder:
1 Mortensen, E.Ø., et al 2025. Well-designed multi-species grassland mixtures enhance both soil carbon inputs and aboveground productivity. Agriculture, Ecosystems & Environment. Volume 385. June 2025
2 Thers, H. et al 2022. Grass-clover response to cattle slurry N-rates: Yield, clover proportion, protein concentration and estimated N2-fixation. Field Crops Research Volume 287. October 2022
Måske er du også interesseret i
13.01.2026
Forebyg manganmangel i økologisk korn ved hjælp af efterafgrøder
Efterafgrøders evne til at optage og frigive mangan til den efterfølgende kornafgrøde varierer mellem arter. Det rette valg af efterafgrøde forud for vårsæd kan bidrage til at afhjælpe manganmangel og sikre stabile udbytter.
Læs mere om Forebyg manganmangel i økologisk korn ved hjælp af efterafgrøder
08.01.2026
Landbrugets andel af Danmarks udledning af drivhusgasser
Ved den seneste opgørelse står landbruget for 28 pct. af Danmarks udledning og 37 pct., når man medregner bidrag fra energiforbrug og -tab og opbygning af kulstof i jord.
Læs mere om Landbrugets andel af Danmarks udledning af drivhusgasser
09.01.2026
Regler for gødning ved omlægning til økologi
Når en bedrift begynder omlægning til økologi, kommer der flere forskellige regelsæt for gødskning oveni – eller i stedet for de generelle regler, der gælder for alle bedrifter.
Læs mere om Regler for gødning ved omlægning til økologi
22.12.2025
Kvælstofværdi af gylle til vintersæd
Kvælstof har en væsentlig betydning for udbyttet, men et højere kvælstofniveau fører ikke nødvendigvis til et tilsvarende højere udbytte.
Læs mere om Kvælstofværdi af gylle til vintersæd
02.01.2026
Kvælstofværdi af gylle til vårsæd
Kvælstof har en klar betydning for udbyttet, men fokus bør være på det økonomiske og miljømæssige optimum.
Læs mere om Kvælstofværdi af gylle til vårsæd
09.01.2026
Silicium beskytter afgrøder
Silicium kan beskytte imod nogle af de sygdomme og stressfaktorer, som ellers ikke kan bekæmpes ved økologisk dyrkning.
Læs mere om Silicium beskytter afgrøder
16.12.2025
Klimagødning: Vælg gødning med høj udnyttelse og lav udledning af lattergas
Med høje udbytter og lav lattergasudledning kan man opnå lave totale udledninger på bedriften og pr. kg produceret korn.
Læs mere om Klimagødning: Vælg gødning med høj udnyttelse og lav udledning af lattergas
07.11.2025
Anvendelse af svovlgødninger til økologiske afgrøder
Få viden om svovl til økologiske marker fra resultater af forsøg med svovlgødning, baggrundstilførslen og eftervirkning fra efterafgrøder.
Læs mere om Anvendelse af svovlgødninger til økologiske afgrøder
14.05.2025
Muligheder og barrierer for økologi i den grønne trepart
Økologi kan bidrage til løsninger på tværs af de udfordringer, som den grønne trepart skal løse. Af den politiske aftale fremgår det desuden, at fordobling af det økologiske areal stadig er ambitionen i 2030.
Læs mere om Muligheder og barrierer for økologi i den grønne trepart
07.11.2025
Struvit er et meget rent produkt og en sikker fosforgødning
Mængden af forurenende stoffer pr. kg næringsstof er lav sammenlignet med andre organiske gødninger.
Læs mere om Struvit er et meget rent produkt og en sikker fosforgødning
07.11.2025
Struvit - fra spildevand til ressource
Struvit udfældes fra spildevand, og har et fosforindhold, der gør det velegnet som startgødning til økologiske højværdiafgrøder.
Læs mere om Struvit - fra spildevand til ressource
07.11.2025
Potentiale for højere økologiske udbytter
Det er muligt at mindske gabet mellem økologiske og konventionelle udbytter med økologisk sortsforæding, bedre udnyttelse af næringsstofferne og samarbejde med biogasanlæg om afgasning af kløvergræs.
Læs mere om Potentiale for højere økologiske udbytterTilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev
Tak
Du er nu tilmeldt vores nyhedsbrev.