Udgivet 13.05.2025
Læsetid: ca. {0} minut[ter]
Gødskning af kløvergræs til biogas
Kløvergræs til biogas er noget andet end kløvergræs til foder. Et optimalt kvælstofniveau er 50-75 kg N pr. hektar.
Af Sven Hermansen
Økologisk kløvergræs kan dyrkes som råvare til biogas. Det er en oplagt mulighed, der bliver arbejdet intenst på at udvikle og optimere, så det kan blive attraktivt for både køber og sælger af afgrøden. Der er behov for at udvikle økologisk planteavl på en måde, hvor man i højere grad lever op til de økologiske regler og værdier med større selvforsyning med næringsstoffer, især kvælstof, og robuste dyrkningssystemer, der opbygger kulstof i jorden
Kulstoffet definerer energiværdien
Økologisk kløvergræs til biogas skal ikke dyrkes på samme måde som foder til højt ydende malkekøer. Indholdet af kulstof definerer energiværdien, men det er samtidig kulstof-kvælstofbalancen (C/N), der er med til at definere gødningsværdien af det afgassede kløvergræs.
Kvælstofbehovet er begrænset
Med baggrund i to nyere studier kan man argumentere for, at der højst skal tilføres 50-75 kg kvælstof til kløvergræs til biogas. Herved opnår man på samme tid den bedste kvælstofeffektivitet, den mindste risiko for tab af kvælstof til omgivelserne og en optimal udnyttelse af kløverens evne til at fiksere kvælstof fra luften uden udbyttetab i kløvergræsset. Samtidig vil en svagt gødet kløvergræsblanding med rødkløver og eventuelt andre urter kunne opbygge kulstof i jorden i mængder svarende til det, en kraftigt gødet fodergræsafgrøde kan levere.
Højt udbytte i svagt gødet kløvergræs
En svagt gødet kløvergræsafgrøde i den rette blanding kan levere store mængder biomasse og kvælstof både over og under jorden. I et nyt studie (1) fra Aarhus Universitet viser Esben Øster Mortensen, hvad kløvergræsblandinger kan levere i forhold til kraftigt gødet, rent fodergræs (figur 1). Vi ved fra tidligere studier, at biomasse- og kvælstofudbytte i lucerne og kløver kan være meget højt, men udbytte i kløvergræs og artsblandinger sammenlignet med gødede, rene græsser har vi ikke set så veldokumenteret før.

Figur 1. Kulstofudbytte over og under jorden i græs og blandinger med græs. X-aksen viser antallet af arter i blandingerne. Kvælstof (N) er tilført i handelsgødning, alle led er tilført 24 kg P/ha og 303 kg K/ha. 1: Alm. rajgræs . 2 (Tr): Alm. rajgræs med hvidkløver. 2 (Tp): Alm. rajgræs med rødkløver. 6: 6 arter af græs, kløver og urter. 18: 18 arter af græs, kløver og urter.
Kulstofudbyttet over jorden udtrykker potentialet for at producere biogas. Her viser blandingerne med rødkløver som dominerende art sig at være helt suveræne ved et input på 75 kg N/ha. Den underjordiske biomasse er primært rodbiomasse og i mindre grad mikrobiel biomasse og varierer mindre med hvidkløver som den mindst produktive af de afprøvede strategier.
Udbytteresultater pr. hektar ved 3 slæt. Upublicerede forsøg ved Aarhus Universitet.
Afgrøde/blanding |
Tilført N i gødning, kg/ha |
Udbytte tørstof, ton/ha |
Udbytte kvælstof (N), kg/ha |
Alm rajgræs |
450 |
18-20 |
325-360 |
Rødkløver + alm rajgræs |
75 |
16-21 |
380-400 |
Artsrige blandinger |
75 |
17-20 |
340-390 |
Kvælstofrespons i kløvergræs
Et andet omfattende studie (2) fra Aarhus Universitet viser, at kløvergræsafgrøder reagerer markant for tilførsel af 0, 50, 100, 200 og 300 kg N/ha (figur 2). Tørstofudbyttet er stigende op til 300 kg tilført kvælstof, men til gengæld falder kløverandelen betydeligt. Også proteinprocenten er faldende, hvilket indikerer, at de store mængder tilført kvælstofgødning ikke fuldt ud kompenserer for kløverens naturlige kvælstofsamlende virkning. Den samlede høst af kvælstof er påvirket af tildelingsniveauet, men kløverens kvælstoffiksering er den billigste i forhold til klima, miljø og bundlinje.
Græsmarkens alder (1-4 år) har indflydelse på udbytte, kløver- og proteinniveau, men ikke på tendenserne for udbyttestigning og kvalitetsfald.

Figur 2. Effekt af stigende kvælstofmængder til kløvergræs på udbytte (tv), kløverprocent (midt) og proteinprocent (th) i årene 2017-2019.
Kilder:
1 Mortensen, E.Ø., et al 2025. Well-designed multi-species grassland mixtures enhance both soil carbon inputs and aboveground productivity. Agriculture, Ecosystems & Environment. Volume 385. June 2025
2 Thers, H. et al 2022. Grass-clover response to cattle slurry N-rates: Yield, clover proportion, protein concentration and estimated N2-fixation. Field Crops Research Volume 287. October 2022

Måske er du også interesseret i

09.05.2025
Muligheder og barrierer for økologi i Den Grønne Trepart
Økologi kan bidrage til løsninger på tværs af de udfordringer, som Den Grønne Trepart skal løse. Af den politiske aftale fremgår det desuden, at fordobling af det økologiske areal stadig er ambitionen i 2030.
Udvaskning og emissioner
Omlægning til økologi
Næringsstoffer

08.05.2025
Struvit er et meget rent produkt og en sikker fosforgødning
Mængden af forurenende stoffer pr. kg næringsstof er lav sammenlignet med andre organiske gødninger.
Næringsstoffer
Recirkulering
Plantenæringsstoffer

08.04.2025
Struvit - fra spildevand til ressource
Struvit udfældes fra spildevand, og har et fosforindhold, der gør det velegnet som startgødning til økologiske højværdiafgrøder.
Næringsstoffer
Recirkulering
Plantenæringsstoffer

07.03.2025
Potentiale for højere økologiske udbytter
Det er muligt at mindske gabet mellem økologiske og konventionelle udbytter med økologisk sortsforæding, bedre udnyttelse af næringsstofferne og samarbejde med biogasanlæg om afgasning af kløvergræs.
Næringsstoffer
Biogas gødning
Efterafgrøder

19.02.2025
Dokumentering af afgasset gødning til økologiske bedrifter
Som økologisk landmand skal du sikre dig, at du kun modtager afgasset gødning med øko-godkendte biomasser
Næringsstoffer
Biogas gødning
Husdyrgødning

19.02.2025
Glycerin til biogasanlæg, der leveret afgasset biomasse til økologer
Biogasanlæg skal dokumentere, at glycering og andre gmo-risikoprodukter er gmo-fri.
Næringsstoffer
Biogas gødning

29.01.2025
Struvit – regler for gødskning i økologisk jordbrug
Struvit må anvendes i økologisk produktion, når det opfylder de betingelser og den dokumentation, som er beskrevet i bilag 2.1 i vejledning om økologisk jordbrugsproduktion.
Næringsstoffer
Recirkulering
Produktionsregler

16.01.2025
Fosfor: Sådan kan man tildele det i økologisk planteavl
Fosforreserven i jorden er enorm, ofte flere tusind kg/ha. Reserven siger dog ikke noget om plantetilgængeligheden, og derfor bør du holde øje med fosfortallet og tildele fosforgødning efter behov.
Næringsstoffer
Recirkulering

20.02.2025
Regler for gødning ved omlægning til økologi
Når en bedrift begynder omlægning til økologi, kommer der flere forskellige regelsæt for gødskning oveni – eller i stedet for de generelle regler, der gælder for alle bedrifter.
Kontrol og certificering
Planteavl
Omlægning til økologi
Næringsstoffer
Produktionsregler

13.05.2025
Oversigt Økologiske Landsforsøg i 2025
Strategier mod besværligt ukrudt, samdyrkning af vårsæd til konsum og forebyggelse af manganmangel vha. efterafgrøder er bare nogle af de spændende områder, som vi undersøger i Landsforsøgene 2025.
Afgrøder
Næringsstoffer
Efterafgrøder
Sædskifte
Ukrudt

07.01.2025
Myte: I løbet af få årtier løber vi tør for fosfor
Vi har fosfor til mange år i reserverne.
Næringsstoffer
Plantenæringsstoffer