Udgivet 13.05.2025

Læsetid: ca. {0} minut[ter]

Gødskning af kløvergræs til biogas

Kløvergræs til biogas er noget andet end kløvergræs til foder. Et optimalt kvælstofniveau er 50-75 kg N pr. hektar.

Økologisk kløvergræs kan dyrkes som råvare til biogas. Det er en oplagt mulighed, der bliver arbejdet intenst på at udvikle og optimere, så det kan blive attraktivt for både køber og sælger af afgrøden. Der er behov for at udvikle økologisk planteavl på en måde, hvor man i højere grad lever op til de økologiske regler og værdier med større selvforsyning med næringsstoffer, især kvælstof, og robuste dyrkningssystemer, der opbygger kulstof i jorden

Kulstoffet definerer energiværdien

Økologisk kløvergræs til biogas skal ikke dyrkes på samme måde som foder til højt ydende malkekøer. Indholdet af kulstof definerer energiværdien, men det er samtidig kulstof-kvælstofbalancen (C/N), der er med til at definere gødningsværdien af det afgassede kløvergræs.

Kvælstofbehovet er begrænset

Med baggrund i to nyere studier kan man argumentere for, at der højst skal tilføres 50-75 kg kvælstof til kløvergræs til biogas. Herved opnår man på samme tid den bedste kvælstofeffektivitet, den mindste risiko for tab af kvælstof til omgivelserne og en optimal udnyttelse af kløverens evne til at fiksere kvælstof fra luften uden udbyttetab i kløvergræsset. Samtidig vil en svagt gødet kløvergræsblanding med rødkløver og eventuelt andre urter kunne opbygge kulstof i jorden i mængder svarende til det, en kraftigt gødet fodergræsafgrøde kan levere.

Højt udbytte i svagt gødet kløvergræs

En svagt gødet kløvergræsafgrøde i den rette blanding kan levere store mængder biomasse og kvælstof både over og under jorden. I et nyt studie (1) fra Aarhus Universitet viser Esben Øster Mortensen, hvad kløvergræsblandinger kan levere i forhold til kraftigt gødet, rent fodergræs (figur 1). Vi ved fra tidligere studier, at biomasse- og kvælstofudbytte i lucerne og kløver kan være meget højt, men udbytte i kløvergræs og artsblandinger sammenlignet med gødede, rene græsser har vi ikke set så veldokumenteret før.

Figur 1. Kulstofudbytte over og under jorden i græs og blandinger med græs. X-aksen viser antallet af arter i blandingerne. Kvælstof (N) er tilført i handelsgødning, alle led er tilført 24 kg P/ha og 303 kg K/ha. 1: Alm. rajgræs . 2 (Tr): Alm. rajgræs med hvidkløver. 2 (Tp): Alm. rajgræs med rødkløver. 6: 6 arter af græs, kløver og urter. 18: 18 arter af græs, kløver og urter.

Kulstofudbyttet over jorden udtrykker potentialet for at producere biogas. Her viser blandingerne med rødkløver som dominerende art sig at være helt suveræne ved et input på 75 kg N/ha. Den underjordiske biomasse er primært rodbiomasse og i mindre grad mikrobiel biomasse og varierer mindre med hvidkløver som den mindst produktive af de afprøvede strategier.

Udbytteresultater pr. hektar ved 3 slæt. Upublicerede forsøg ved Aarhus Universitet.

Afgrøde/blanding

Tilført N i gødning, kg/ha

Udbytte tørstof, ton/ha

Udbytte kvælstof (N), kg/ha

Alm rajgræs

450

18-20

325-360

Rødkløver + alm rajgræs

75

16-21

380-400

Artsrige blandinger

75

17-20

340-390

Kvælstofrespons i kløvergræs

Et andet omfattende studie (2) fra Aarhus Universitet viser, at kløvergræsafgrøder reagerer markant for tilførsel af 0, 50, 100, 200 og 300 kg N/ha (figur 2). Tørstofudbyttet er stigende op til 300 kg tilført kvælstof, men til gengæld falder kløverandelen betydeligt. Også proteinprocenten er faldende, hvilket indikerer, at de store mængder tilført kvælstofgødning ikke fuldt ud kompenserer for kløverens naturlige kvælstofsamlende virkning. Den samlede høst af kvælstof er påvirket af tildelingsniveauet, men kløverens kvælstoffiksering er den billigste i forhold til klima, miljø og bundlinje.

Græsmarkens alder (1-4 år) har indflydelse på udbytte, kløver- og proteinniveau, men ikke på tendenserne for udbyttestigning og kvalitetsfald.

Figur 2. Effekt af stigende kvælstofmængder til kløvergræs på udbytte (tv), kløverprocent (midt) og proteinprocent (th) i årene 2017-2019.

Kilder:

1 Mortensen, E.Ø., et al 2025. Well-designed multi-species grassland mixtures enhance both soil carbon inputs and aboveground productivity. Agriculture, Ecosystems & Environment. Volume 385. June 2025

2 Thers, H. et al 2022. Grass-clover response to cattle slurry N-rates: Yield, clover proportion, protein concentration and estimated N2-fixation. Field Crops Research Volume 287. October 2022

Måske er du også interesseret i