Udgivet 21.01.2022

Læsetid: ca. {0} minut[ter]

Frugtbar jord: Hent inspiration til arbejdet

Vinderne af DM i jordfrugtbarhed deler ud af deres erfaringer i tre videoer.

Jordens frugtbarhed påvirkes af mange ting, og ofte skal der flere tiltag til for at forbedre den. Det kan være tiltag som efterafgrøder, alsidige sædskifter og tilførsel af organisk materiale. Hvad, der skal til på den enkelte mark for at øge jordfrugtbarheden, er dog forskelligt.

Jorden skal være et godt dyrkningsmedie for afgrøderne og have en god evne til at modstå stress fra f.eks. udtørring, jordpakning og vinderosion. Men der er stor forskel på, hvordan den enkelte landmand opnår de kvaliteter. Herunder kan du få inspiration til dit arbejde med jordfrugtbarhed fra de tre vindere af DM i jordfrugtbarhed i 2021.

Christian Bang: Jordfysikken er i fokus

Christian Bang, Ørelykkegaard, driver en økologisk planteavlsbedrift på 75 ha på Fyn, hvor han også passer jord for to kollegaer. Jorden drives med et varieret sædskifte.

Jordfysikken er i fokus, og Christian forsøger at holde sig til så lidt og skånsom trafik som muligt. Jordbehandling og såning ordnes i én arbejdsgang, trafikken er kontrolleret og dæktrykket så lavt som muligt. Christian undgår desuden så vidt muligt tunge gyllevogne og nedfældere på markerne.

Præcisionslandbrug i form af graduering af udsæd og sektionskontrol sikrer mindre overlap og mere ensartede afgrøder.

”De ting, vi har gjort for jorden, har haft en stor effekt. Det er blevet meget nemmere at lave såbed, fordi jorden tørrer tidligere op om foråret og smuldrer nemmere. Det er i det hele taget blevet nemmere at bearbejde jorden. Jorden holder også bedre på vandet i tørre perioder og slemmer ikke til ved kraftige regnskyl,” forklarer Christian. 

Efterafgrøder tilpasses behovet i den enkelte mark, og de blomstrende efterafgrøder tiltrækker masser af insekter. Kløvergræs og frøgræs indgår i sædskiftet, og halm og andre planterester bliver nedmuldet på marken. Regnorme i jorden er der masser af pga. arbejdet med jordfysikken og nedmuldningen af planterester. Det afspejler sig ved store flokke af måger, når der arbejdes i jorden.

”Tidligere var der ikke ret mange måger her på egnen, men så snart vi laver noget med jorden nu, er de der, fortæller Christian med et smil.

Den omhyggelige indsats med at tage hånd om dyrkningsjorden afspejles i højere udbytter og sundere afgrøder. 

Eskil Romme: 1000 ton kompost opbygger kulstof

 

Eskil Romme, Hedegaard ved Nibe, overtog for 40 år siden en forsømt ejendom. Ejendommen drives økologisk og udgør i dag 100 hektar let jord. På ejendommen dyrkes bl.a. kartofler og brødkorn. De første 20 år var der malkekøer på bedriften, og de næste 20 år ammekøer og stude. Dyrene er solgt for nylig. Der har altid været en stor andel kløvergræs i sædskiftet.

Opbygning af kulstof og den gode jordstruktur er i fokus hos Eskil. Det har givet gevinst ved, at jorden er blevet nemmere at dyrke. Der er kommet mere struktur og mere liv og flere regnorme i jorden. Dyrkningssikkerheden er også forbedret over årene, og det er nu muligt at dyrke op til 30 ton kartofler pr. ha.

Kulstofpuljen i jorden øges ved at tilføre store mængder kompost af haveparkaffald – 1000 ton om året. Eskil har også fokus på efterafgrøder og vil have det endnu mere fremadrettet for at indlejre kulstof i jorden og give diversitet både i og over jorden.

”Det handler jo bare om at optimere jorden med så få indsatsmidler som muligt,” siger Eskil Romme.

”Vi forventer at gå ned på den lave kvælstoftildeling, og det skal nok gå fint, så længe vi optimerer på alle andre ting," tilføjer han.

Karl Henning Mikkelsen: En jord i balance

Karl Henning Mikkelsen, Højbo, driver en biodynamisk ejendom på let jord ved Brande. Hans marker bugner af flotte grøntsager i en bred vifte af forskellige arter. Han motiveres af at passe godt på dyrkningsjorden og af at dyrke grøntsager af den bedste kvalitet. Karl Henning finder stor motivation og glæde ved alle de henvendelser, han får fra forbrugere og studerende. De positive tilbagemeldinger og resultaterne i marken er selvforstærkende for motivationen.  

Jorden er blevet mere levende, har en god struktur og kræver ikke ret stor tilførsel af næringsstoffer. På trods af det lave input oplever Karl Henning, at udbytterne bliver større år efter år.

”Planterne bliver livskraftige, fordi mikrolivet i jorden er i balance og trives,” fortæller Karl Henning. ”Det betyder, at næringsstoffer og mineraler frigives efter planternes behov. Den humusholdige jord og sunde planter i balance overflødiggør vanding,” forklarer han. 

Kompost af dybstrøelse fra egne husdyr tilføres markerne, og Karl Henning fortæller, at han tilfører biodynamiske præparater for at forstærke energien i komposten.

Husdyrene spiller en vigtig rolle, idet de indgår i helheden på bedriften med rotationsgræsning. Kløvergræsmarkerne indgår på den måde i sædskiftet. Bedriften drives hele vejen rundt ud fra en helhedsorienteret tankegang.